Duty Drawback: Få refusion for importtold

I den konstant skiftende verden af international handel og stigende toldsatser søger virksomheder konstant måder at reducere omkostninger og maksimere overskuddet på. En ofte overset mulighed er duty drawback-programmet, som administreres af U.S. Customs and Border Protection (CBP). Dette program giver virksomheder mulighed for at få refunderet told, skatter og visse gebyrer, der er betalt for importerede varer, som senere eksporteres eller destrueres. For danske virksomheder, der handler med USA, kan forståelsen af dette program åbne op for betydelige besparelser.

Hvad er Duty Drawback?

Duty drawback, oprindeligt etableret af den kontinentale kongres i 1789, henviser til refusionen (op til 99%) af visse toldafgifter, skatter og gebyrer, der er betalt for importerede varer, når disse varer enten bliver:

• Eksporteret igen.
• Anvendt i fremstillingen af produkter, der efterfølgende eksporteres.
• Destrueret før brug eller før de kommer ind på det amerikanske marked.

Ideen er enkel: Hvis varer i sidste ende ikke forbruges på det amerikanske marked, bør regeringen ikke beholde de importafgifter, der er betalt for dem. Dette princip er designet til at fremme fremstilling og eksport ved at gøre amerikanske virksomheder mere konkurrencedygtige på det globale marked.

De Forskellige Typer af Duty Drawback

CBP tillader 14 specifikke typer af drawback-krav under Section 1313, Title 19, United States Code (U.S.C.). Hver type har sine egne specifikke kriterier, men de tre mest almindelige er som følger:

1. Ubrugte Varer (Unused Merchandise Drawback)

Denne type gælder, når varer importeres og derefter eksporteres igen uden at have været brugt i USA. Mindre, tilladte operationer som test, rengøring og inspektion er acceptable. Det er afgørende, at varerne kan identificeres specifikt og eksporteres inden for tre år fra importdatoen. Dette er en ideel løsning for distributører eller virksomheder, der importerer varer til lager for derefter at videresælge dem til et andet land.

2. Fremstillings-drawback (Manufacturing Drawback)

Dette gælder, når importerede materialer bruges til at fremstille et nyt produkt, som derefter eksporteres. For eksempel, hvis en virksomhed importerer dæk og bruger dem til at producere færdige cykler, der eksporteres, kan tolden på dækkene refunderes. Fremstillings-drawback kræver, at det importerede materiale og eksporten af den nye vare sker inden for fem år efter importen af det oprindelige materiale. Selve fremstillingsprocessen skal finde sted inden for tre år efter modtagelsen af de importerede varer. For at kunne benytte denne type drawback skal en amerikansk producent ansøge om og modtage en specifik "manufacturing drawback ruling" fra CBP.

3. Afviste Varer (Rejected Merchandise Drawback)

Denne kategori anvendes, når importerede varer viser sig at være defekte, ikke lever op til specifikationerne, eller er blevet sendt uden modtagerens samtykke. I sådanne tilfælde kan varerne returneres til leverandøren eller destrueres under CBP's opsyn. Dette skal ske inden for den lovpligtige periode på tre år fra importdatoen for at kvalificere sig til en toldrefusion.

Sammenligning af de Vigtigste Drawback-Typer

Hvordan Fungerer Duty Drawback-Processen?

At navigere i drawback-processen kan virke komplekst, men med de rette systemer på plads kan det blive en rutinemæssig del af forretningen. Her er en generel oversigt over, hvordan en virksomhed kan gøre krav på duty drawback:

1. Importer Varer og Betal Told: Det første skridt er selve importen. Det er afgørende at opbevare al tolddokumentation, især CBP Form 7501 (Entry Summary), som bevis på, at tolden er betalt.
2. Vedligehold Nøjagtig Dokumentation: Dette er det mest kritiske punkt. Virksomheder skal føre detaljerede optegnelser over både import og eksport, herunder fragtbreve (bills of lading), fakturaer og bevis for eksport. Størstedelen af afviste krav skyldes ufuldstændig eller unøjagtig dokumentation. For afviste varer kræves der bevis for destruktion, ofte overvåget af CBP-personale.
3. Indsend en Drawback-Anmodning: Kravet indsendes ved hjælp af CBP Form 7551 (Drawback Entry) sammen med al understøttende dokumentation. Det er vigtigt at bemærke, at alle krav skal indgives elektronisk via CBP's system inden for fem år fra importdatoen.
4. Gennemgang og Refusion fra CBP: Efter indsendelse vil CBP gennemgå kravet og al dokumentation. Hvis alt er i orden, vil CBP udstede en refusion for op til 99% af den betalte told, skatter og gebyrer.

Hvilke Afgifter er Berettigede til Drawback?

Det er vigtigt at vide, hvilke omkostninger der kan refunderes. 99% af visse toldafgifter, gebyrer og skatter er berettigede.

Berettigede afgifter inkluderer typisk:

• Almindelige toldafgifter, herunder Section 301-told.
• Merchandise Processing Fees (MPF).
• Harbor Maintenance Taxes (HMF).

Afgifter, der IKKE er berettigede, inkluderer:

• Antidumping- og udligningstold (Antidumping and Countervailing Duties).
• Section 232-told på stål- og aluminiumsprodukter.
• Told på landbrugsprodukter, der overstiger kvoter.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvornår er det værd at ansøge om duty drawback?

Teoretisk set kan man ansøge om refusion for selv små beløb. Men processen med at oprette systemer, integrere data og få godkendelser fra CBP er ressourcekrævende. Derfor anbefales det generelt kun at forfølge drawback, hvis man forventer en årlig refusion på mindst 100.000 USD. Dette beløb sikrer, at afkastet på den investerede tid og de ressourcer, der er brugt på opsætningen, er rentabelt.

Kan vi ansøge om drawback for tidligere transaktioner?

Ja, det er en af de store fordele ved programmet. Du kan kvalificere dig til drawback på import- og eksporttransaktioner, der har fundet sted inden for de seneste fem år. Det betyder, at du i dag kan indsende et krav for varer, der blev importeret for op til fem år siden og eksporteret på et senere tidspunkt.

Hvad hvis min virksomhed ikke både importerer og eksporterer?

Selv hvis din virksomhed ikke håndterer begge dele af processen, kan du stadig være berettiget. Hvis import og eksport sker i din forsyningskæde – f.eks. hvis du køber importerede varer fra en amerikansk leverandør og derefter eksporterer dem – kan du muligvis indgå en aftale med din leverandør om at gøre krav på drawback. Ofte kan en mellemmand som en toldmægler hjælpe med at håndtere fortrolige data (som omkostningsdata), så alle parter kan drage fordel af refusionen uden at dele forretningshemmeligheder.

Hvor lang tid tager det at modtage den første refusion?

Tidsrammen kan variere betydeligt. Nogle virksomheder modtager deres første refusion inden for seks måneder efter at have startet processen, men for de fleste tager det tættere på et år. Den største variabel er ofte, hvor hurtigt virksomhedens IT-systemer kan integreres til at levere de nødvendige data. Derudover kræver processen godkendelser fra myndighederne, og disse tidslinjer er mindre kontrollerbare.

Konklusion

Duty drawback er et af de mest underudnyttede værktøjer i amerikansk handelspolitik. Som med ethvert regeringsprogram kan processen være kompleks at navigere i. Men med de rette systemer, omhyggelig dokumentation og eventuelt hjælp fra en erfaren toldmægler eller handelsadvokat, kan virksomheder, der regelmæssigt importerer til og eksporterer fra USA, opnå betydelige økonomiske refusioner. Det er en værdifuld mulighed for at forbedre bundlinjen i en konkurrencepræget global økonomi.