Hundegalskab (Rabies): Symptomer og Forebyggelse

Hundegalskab, internationalt kendt som rabies, er en af de mest frygtede virussygdomme i verden. Selvom den er sjælden i Danmark, er den stadig en reel trussel globalt og en sygdom, man skal have den yderste respekt for. Navnet "hundegalskab" kan være misvisende, da sygdommen kan ramme alle pattedyr, inklusiv mennesker. Sygdommen angriber centralnervesystemet og er, når først symptomerne viser sig, næsten altid dødelig. Derfor er viden om smitteveje, symptomer og, vigtigst af alt, forebyggelse helt afgørende. Denne artikel vil guide dig igennem alt, hvad du behøver at vide om hundegalskab for at kunne færdes sikkert, både herhjemme og på rejser i udlandet.

Hvad er Hundegalskab (Rabies)?

Rabies er en viral zoonose, hvilket betyder, at det er en sygdom, der kan overføres fra dyr til mennesker. Den forårsages af et virus fra slægten Lyssavirus. Når en person eller et dyr bliver smittet, bevæger virussen sig langsomt fra bidstedet via nerverne op til hjernen. Her formerer virussen sig og forårsager en alvorlig hjernebetændelse (encefalitis), som fører til de karakteristiske og fatale symptomer. Tiden fra smitte til de første symptomer viser sig, kendt som inkubationstiden, kan variere markant – fra få uger til flere måneder og i sjældne tilfælde endda år. Denne lange og uforudsigelige inkubationstid gør det endnu vigtigere at handle hurtigt ved den mindste mistanke om smitte.

Smittekilder og Risikodyr

Rabiesvirus findes i spyt hos smittede dyr og overføres typisk gennem et bid. Smitte kan dog også ske, hvis spyt fra et inficeret dyr kommer i kontakt med slimhinder (øjne, næse, mund) eller åbne sår og rifter i huden. Det er vigtigt at forstå, hvilke dyr der udgør den største risiko.

• Globalt: På verdensplan er hunde den primære smittekilde for rabies hos mennesker og står for op til 99% af alle tilfælde. Andre almindelige smittebærere inkluderer flagermus, ræve, vaskebjørne, stinkdyr og katte.
• I Danmark: Klassisk hundegalskab anses for at være udryddet i Danmark (undtagen Grønland). Den eneste rabiesvariant, der findes naturligt i Danmark, er europæisk flagermusrabies (European Bat Lyssavirus, EBLV). Selvom risikoen for smitte fra flagermus er ekstremt lav, skal enhver fysisk kontakt med flagermus tages alvorligt. Man bør aldrig håndtere en flagermus med bare hænder.
• På Rejser: Risikoen stiger markant, når man rejser i lande i Asien, Afrika og Latinamerika, hvor rabies hos hunde stadig er udbredt. Rejsende bør undgå al kontakt med herreløse dyr, især hunde og aber.

Symptomer hos Dyr

At kunne genkende tegn på rabies hos et dyr kan være livreddende. Symptomerne kan variere, men ofte ses markante adfærdsændringer. Man opdeler typisk forløbet i to former:

1. Den aggressive form ("furiøs rabies"): Dette er den klassiske forestilling om et "galt" dyr. Dyret bliver irritabelt, rastløst og aggressivt. Det kan angribe uden provokation, bide i alt og udvise unormal adfærd. Savlen kan være voldsom, da dyret har svært ved at synke, hvilket skaber det karakteristiske "skum om munden".
2. Den paralytiske form ("stum rabies"): Denne form er mere snigende. Dyret bliver gradvist svagere og lammet. Ofte starter lammelsen i bagparten og spreder sig. Hovedet og halsen kan blive lammet, hvilket giver et slapt kæbeparti og ændret stemme. Denne form kan let forveksles med andre sygdomme.

Uanset formen vil sygdommen altid ende med, at dyret dør, typisk inden for 7-10 dage efter symptomernes start.

Symptomer hos Mennesker

Hos mennesker er forløbet lige så alvorligt. Efter inkubationsperioden starter de første symptomer, som ofte er uspecifikke og kan minde om influenza.

• Tidlige symptomer: Feber, hovedpine, utilpashed og en prikkende eller kløende fornemmelse omkring bidstedet.
• Neurologiske symptomer: Efter få dage udvikler sygdommen sig. Patienten bliver angstfuld, forvirret, agiteret og kan opleve hallucinationer. Efterhånden som sygdommen skrider frem, opstår de mere specifikke symptomer som hydrofobi (frygt for vand) og aerofobi (frygt for lufttræk). Hydrofobi skyldes ekstremt smertefulde kramper i svælg- og strubemuskulaturen, når patienten forsøger at drikke. Alene synet af vand kan udløse disse kramper.
• Slutfase: Patienten glider ind i koma, og døden indtræffer som følge af lammelse af åndedrætsmuskulaturen. Når først disse alvorlige neurologiske symptomer er startet, findes der ingen effektiv behandling, og sygdommen er så godt som 100% dødelig.

Behandling og Forebyggelse: Den Afgørende Indsats

Da rabies er uhelbredelig efter symptomudbrud, er al fokus rettet mod forebyggelse. Dette gælder både før og umiddelbart efter en mulig eksponering for smitte.

Post-eksponeringsprofylakse (PEP) – Behandling efter mulig smitte

Hvis du er blevet bidt, kradset eller har haft spyt fra et potentielt rabiessmittet dyr på et sår eller slimhinde, er hurtig handling afgørende. Følg disse trin:

1. Sårrensning: Vask såret grundigt med vand og sæbe i mindst 15 minutter. Dette er et utroligt vigtigt skridt, da det kan reducere mængden af viruspartikler i såret markant.
2. Søg læge med det samme: Kontakt omgående en læge eller skadestue. Forklar situationen, herunder hvilket dyr der var involveret, hvor i verden det skete, og dyrets adfærd.
3. Vaccination og immunglobulin: Behandlingen, kendt som PEP, består af en serie af rabiesvacciner. Hvis du ikke tidligere er vaccineret, vil du også modtage en indsprøjtning med rabies immunglobulin (RIG) direkte i og omkring såret. Immunglobulinet giver øjeblikkelig, passiv beskyttelse, mens vaccinerne stimulerer kroppens eget immunforsvar til at producere antistoffer. Denne behandling er yderst effektiv, hvis den påbegyndes hurtigt efter eksponering.

Sammenligning af Forebyggende Tiltag

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Kan man overleve rabies, hvis man først har fået symptomer?

Desværre er svaret næsten entydigt nej. Der er kun dokumenteret en håndfuld tilfælde i hele verden, hvor en person har overlevet rabies efter symptomernes start, og ofte med alvorlige, varige neurologiske skader. Derfor er forebyggelse og hurtig behandling efter et bid den eneste sikre vej frem.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg finder en syg eller død flagermus i Danmark?

Rør aldrig ved flagermusen med bare hænder. Hvis du skal flytte den, så brug tykke handsker eller et redskab. Hvis der har været direkte kontakt, eller hvis en flagermus har været i et rum, hvor en person har sovet, skal du kontakte en læge for at vurdere risikoen. Bat bites kan være meget små og svære at opdage. Kontakt Fødevarestyrelsen, som kan undersøge dyret for rabies.

Skal jeg vaccineres mod rabies, inden jeg skal ud at rejse?

Det afhænger af din destination, rejsens varighed og din planlagte adfærd. Skal du rejse i længere tid i landdistrikter i Asien, Afrika eller Latinamerika, hvor adgangen til hurtig lægehjælp kan være begrænset, anbefales en præ-eksponerings-vaccination. Tal altid med din læge eller en rejsemedicinsk klinik i god tid inden afrejse for at få den rette vejledning.

Hvad med mit kæledyr?

I Danmark er rabiesvaccination af hunde og katte ikke et lovkrav, medmindre dyret skal rejse til udlandet. Hvis du skal have dit kæledyr med på ferie, er en gyldig rabiesvaccination et krav for at kunne få udstedt et kæledyrspas og for at kunne rejse ind i Danmark igen. Vaccinationen beskytter ikke kun dit kæledyr, men også dig og din familie.

Afslutningsvis er hundegalskab en sygdom, der kræver respekt og forsigtighed. Selvom risikoen er minimal i vores del af verden, er globaliseringen og rejseaktiviteten med til at gøre viden om sygdommen relevant for alle. Husk de simple forholdsregler: Undgå kontakt med vilde og fremmede dyr, især på rejser, og søg øjeblikkelig lægehjælp efter ethvert dyrebid. Ved at handle hurtigt og korrekt kan denne ellers dødelige sygdom forebygges 100%.