De fem nye ansigter af diabetes

Mange mennesker, der lever med diabetes, kender til spørgsmål som: "Har du den slemme sukkersyge, hvor man skal stikke sig?" eller "Spiste du for meget sukker som barn?". At diabetes ikke bare er diabetes, er som regel kun kendt af dem, der har haft tæt kontakt med sygdommen. I årtier har eksperter skelnet mellem to hovedtyper: den autoimmune type 1-diabetes, hvor immunsystemet ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, og den insulinresistente type 2-diabetes, hvor kroppens celler bliver ufølsomme over for kroppens eget insulin. Men denne rigide opdeling har vist sig at være forsimplet, og mange patienter passer ikke perfekt ind i kasserne. Ny forskning har derfor ændret vores syn på diabetes markant og introduceret en mere nuanceret model med fem forskellige undertyper.

Denne nye klassifikation, især af det, vi traditionelt har kaldt type 2-diabetes, åbner op for en fremtid med mere personlig og målrettet behandling. Det handler om at se på de underliggende årsager til de forhøjede blodsukkerværdier og derudfra skræddersy en behandlingsplan, der ikke kun kontrollerer blodsukkeret, men også aktivt forebygger de frygtede følgesygdomme.

Hvorfor en ny klassifikation af diabetes?

Den traditionelle opdeling i type 1 og type 2 har længe været grundstenen i diabetesbehandlingen. Men den fanger ikke den store variation, der findes blandt patienter, især inden for type 2-gruppen. Nogle udvikler hurtigt alvorlige komplikationer, mens andre lever i årtier uden større problemer. Denne heterogenitet har fået forskere til at lede efter en bedre måde at kategorisere sygdommen på.

Et gennembrud kom i 2018 med en stor svensk-finsk undersøgelse publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet. Forskere, ledet af professor Leif Groop, analyserede data fra næsten 15.000 nydiagnosticerede diabetespatienter. Ved hjælp af en avanceret dataanalyse identificerede de fem tydelige klynger eller undertyper baseret på seks centrale variabler:

• Alder ved diagnose
• Body Mass Index (BMI)
• Langtidsblodsukker (HbA1c)
• Tilstedeværelsen af GAD-antistoffer (GADA), som er en markør for autoimmunitet
• Betacellefunktion (vurderet via HOMA2-B), som måler insulinproduktionen
• Insulinresistens (vurderet via HOMA2-IR), som måler cellernes følsomhed over for insulin

Resultatet var en ny model, der opdeler diabetes i én autoimmun type og fire forskellige undertyper af det, der tidligere samlet blev kaldt type 2-diabetes. Denne model giver et langt mere detaljeret billede af sygdommens mekanismer hos den enkelte patient.

De Fem Diabetes-Undertyper Forklaret

Den nye klassifikation kan inddeles i tre alvorlige og to mildere former. At kende sin undertype kan have stor betydning for, hvilken behandling der er mest effektiv, og hvilke risici man skal være særligt opmærksom på.

Gruppe 1: SAID (Severe Autoimmune Diabetes / Svær Autoimmun Diabetes)

Denne gruppe svarer i det væsentlige til den klassiske type 1-diabetes og LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults). Den er kendetegnet ved, at kroppens eget immunsystem angriber og ødelægger de insulinproducerende celler. Patienterne er ofte unge ved diagnosetidspunktet, har en nedsat insulinproduktion og har GAD-antistoffer i blodet. Deres blodsukker har tendens til at svinge meget, og de har behov for insulinbehandling udefra. Denne gruppe udgjorde omkring 6-15% af de undersøgte patienter.

Gruppe 2: SIDD (Severe Insulin-Deficient Diabetes / Svær Insulinkrævende Diabetes)

Dette er en ny undertype, der tidligere ville være klassificeret som type 2. Disse personer er kendetegnet ved et højt HbA1c, en markant nedsat insulinproduktion og kun moderat insulinresistens. De er ofte slanke. Denne gruppe har den højeste risiko for at udvikle øjenkomplikationer (retinopati) og nerveskader (neuropati). Gruppen udgør omkring 15-20% af patienterne.

Gruppe 3: SIRD (Severe Insulin-Resistant Diabetes / Svær Insulinresistent Diabetes)

Dette er også en ny undertype af type 2-diabetes. Patienterne i denne gruppe er kendetegnet ved svær overvægt (adipositas) og en meget udtalt insulinresistens, hvilket betyder, at deres kropsceller reagerer meget dårligt på insulin. Denne gruppe har den højeste risiko for at udvikle nyreskader (nefropati) og fedtlever, hvilket er de komplikationer, der medfører de største omkostninger for samfundet. Denne gruppe udgør omkring 15% af patienterne.

Gruppe 4: MOD (Mild Obesity-Related Diabetes / Mild Fedme-Relateret Diabetes)

Til denne nye undertype hører overvægtige personer, der får deres diagnose i en relativt ung alder, men som ikke udvikler alvorlig insulinresistens. Deres kropsceller reagerer stadig ret godt på insulin. Risikoen for alvorlige følgesygdomme er betydeligt lavere hos denne gruppe sammenlignet med SIDD og SIRD. Denne gruppe udgør omkring 20-25%.

Gruppe 5: MARD (Mild Age-Related Diabetes / Mild Aldersrelateret Diabetes)

Dette er den største gruppe og omfatter omkring 35-40% af alle diabetespatienter. Det er typisk ældre personer, der får diagnosen. Deres glukosemetabolisme opfører sig mildt og ligner gruppen med MOD. Sygdomsforløbet er generelt mildt, og risikoen for komplikationer er den laveste blandt de fem grupper.

Sammenligning af de Nye Diabetes-Undertyper

For at give et klart overblik, kan de fem grupper sammenlignes i en tabel:

Hvad Betyder Den Nye Inddeling for Patienter?

Denne nye klassifikation kan virke kompliceret, men den har potentiale til at revolutionere diabetesbehandlingen. Ved at forstå den specifikke årsag til en persons diabetes kan læger tilbyde en langt mere skræddersyet behandling. Dette er et stort skridt i retning af det, man kalder præcisionsmedicin.

For patienter i højrisikogrupperne SIRD og SIDD betyder det, at man kan sætte ind med en mere intensiv og målrettet behandling fra starten for at forhindre udviklingen af alvorlige komplikationer i nyrer, øjne og nerver. For eksempel kan patienter i SIRD-gruppen have større gavn af medicin, der specifikt forbedrer insulinfølsomheden, mens patienter i SIDD-gruppen måske har brug for tidlig insulinbehandling.

Samtidig giver den nye inddeling også en form for afdramatisering for de store grupper af patienter i MOD- og MARD-kategorierne. De kan få at vide, at deres risiko for alvorlige følgesygdomme er markant lavere, hvilket kan mindske bekymringer og forbedre livskvaliteten.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvordan ved jeg, hvilken undertype jeg har?

Bestemmelsen af din diabetes-undertype kræver en række specifikke målinger, herunder blodprøver for GAD-antistoffer og C-peptid (for at vurdere insulinproduktion), samt en analyse af din alder, BMI og HbA1c. Denne detaljerede klassificering er endnu ikke standardprocedure på alle hospitaler og klinikker, men den vinder frem, i takt med at forskningen bekræfter dens værdi. Tal med din læge eller diabetolog, hvis du er interesseret i at vide mere.

Erstatter de fem undertyper fuldstændigt type 1 og type 2?

Ikke helt. Man kan se det som en forfining. SAID-gruppen er i praksis det, vi altid har kaldt type 1-diabetes og LADA. De fire andre grupper (SIDD, SIRD, MOD, MARD) er en detaljeret opdeling af den store, heterogene gruppe, vi tidligere kaldte type 2-diabetes. Så de gamle termer forsvinder ikke, men de suppleres med en dybere forståelse.

Hvad er den største gruppe af diabetes?

Inden for den nye klassifikation er den klart største gruppe MARD (Mild Aldersrelateret Diabetes), som udgør op mod 40% af alle med nydiagnosticeret diabetes. Det er også den gruppe med det mildeste sygdomsforløb.

Vil min behandling ændre sig, hvis jeg kender min undertype?

Potentielt ja. Målet med den nye klassifikation er netop at kunne individualisere behandlingen. Hvis du f.eks. tilhører SIRD-gruppen med svær insulinresistens, kan din læge vælge medicin, der er særligt effektiv til at bekæmpe dette problem, og samtidig iværksætte en tættere overvågning af din nyrefunktion. Kendskabet til din undertype kan give et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger om livsstil, medicin og forebyggelse.