DEPS-R: Screening for spiseforstyrrelser ved T1D

Spiseforstyrret adfærd er en alvorlig og desværre udbredt udfordring blandt unge med type 1-diabetes (T1D), oftere end hos deres jævnaldrende uden diabetes. Denne problematik udgør en betydelig sundhedsrisiko, da den er tæt forbundet med dårlig glykæmisk kontrol og en markant øget risiko for at udvikle alvorlige diabetesrelaterede komplikationer. At identificere de unge, der er i farezonen, kan være en diagnostisk udfordring, da standardiserede screeningsværktøjer ofte ikke fanger de specifikke adfærdsmønstre, der ses i denne patientgruppe. Derfor er udviklingen og anvendelsen af specialiserede værktøjer som Diabetes Eating Problem Survey – Revised (DEPS-R) afgørende for tidlig opsporing og intervention.

Hvad er DEPS-R-undersøgelsen?

Diabetes Eating Problem Survey – Revised, bedre kendt som DEPS-R, er et screeningsværktøj designet specifikt til at identificere spiseforstyrret adfærd hos unge og voksne med type 1-diabetes. I modsætning til generelle spørgeskemaer er DEPS-R skræddersyet til at fange de unikke udfordringer og adfærdsmønstre, der er forbundet med at leve med T1D.

Undersøgelsen består af et 16-punkts spørgeskema, som patienten kan udfylde på under fem minutter, hvilket gør det til et yderst praktisk redskab i en travl klinisk hverdag. Spørgsmålene dækker centrale områder som:

• Spisevaner og holdninger til mad og vægt.
• Tilfredshed med diabeteskontrol.
• Brug af insulin som et middel til vægtkontrol (insulinmisbrug).
• Andre kompenserende adfærdsmønstre.

Hvert spørgsmål besvares på en 6-punkts Likert-skala, hvor en højere samlet score indikerer en større grad af spiseforstyrret adfærd. En score på 20 eller derover betragtes som en positiv screening, hvilket signalerer, at patienten har en øget risiko og bør henvises til yderligere vurdering hos et specialiseret team for spiseforstyrrelser.

Hvorfor er et specialiseret værktøj afgørende?

Standardværktøjer til screening for spiseforstyrrelser, såsom Eating Disorder Examination, er ofte tidskrævende og ikke tilpasset T1D-patienter. De kan overse den mest almindelige form for vægtregulerende adfærd hos denne gruppe: bevidst udeladelse eller reduktion af insulindoser. Dette fænomen, kendt som insulinmisbrug, klassificeres som en udrensende adfærd ifølge DSM-V-kriterierne, men fanges sjældent af generelle spørgeskemaer.

Desuden kan adfærd, der er en nødvendig del af en sund diabetesbehandling – såsom at læse varedeklarationer, tælle kulhydrater og overvåge madindtag – fejlagtigt blive tolket som tegn på en spiseforstyrrelse af generiske værktøjer. Dette kan føre til både underdiagnosticering af reelle problemer og fejlagtig mistanke hos velregulerede patienter. DEPS-R er designet til at skelne mellem sund diabetesstyring og problematisk adfærd, hvilket gør det langt mere præcist for denne specifikke population.

Alvorlige konsekvenser af spiseforstyrrelser ved T1D

Sammenhængen mellem spiseforstyrret adfærd og dårlig blodsukkerkontrol er veldokumenteret. Når en person med T1D bevidst underdoserer insulin for at tabe sig, fører det uundgåeligt til hyperglykæmi (højt blodsukker). Over tid er vedvarende højt blodsukker direkte forbundet med en øget risiko for alvorlige og invaliderende komplikationer, herunder:

• Nefropati (nyresygdom): Skader på nyrernes små blodkar.
• Retinopati (øjenkomplikationer): Potentielt førende til synstab.
• Neuropati (nerveskader): Kan forårsage smerter og følelsesløshed, især i fødderne.
• Kardiovaskulære sygdomme: Øget risiko for hjerteanfald og slagtilfælde.

Forskning har vist, at spiseforstyrret adfærd kan tredoble dødelighedsrisikoen for personer med T1D. Derfor er tidlig identifikation og behandling ikke blot vigtig for livskvaliteten, men kan være livreddende.

Nøglefund fra klinisk forskning med DEPS-R

En tværsnitsundersøgelse af 116 unge (12-17 år) med T1D kastede lys over DEPS-R's kliniske anvendelighed og de faktorer, der er forbundet med spiseforstyrret adfærd. Studiet viste, at 21% af deltagerne screenede positivt på DEPS-R (score ≥20), hvilket indikerer en betydelig forekomst af risikoadfærd.

Vigtigste resultater:

• Kønsforskel: Piger havde en markant højere forekomst af positiv screening (34%) sammenlignet med drenge (10%).
• Glykæmisk kontrol: Unge med en positiv DEPS-R-score havde signifikant højere HbA1c-niveauer (et mål for langtidsblodsukker), hvilket bekræfter sammenhængen mellem spiseforstyrret adfærd og dårligere diabeteskontrol.
• Familiekonflikt: En stærk sammenhæng blev fundet mellem en positiv screening og høje niveauer af familiekonflikt omkring diabetesbehandling, rapporteret af både de unge selv og deres forældre.
• Ingen sammenhæng med BMI: Interessant nok fandt studiet ingen signifikant sammenhæng mellem BMI og en positiv screening, hvilket tyder på, at fokus udelukkende på vægt kan være misvisende. Oplevelsen af egen krop er vigtigere end det faktiske BMI.
• Mental sundhed: Der blev heller ikke fundet en direkte sammenhæng med en tidligere diagnose af angst eller depression i denne undersøgelse.

Sammenligning af risikofaktorer

Tabellen nedenfor opsummerer de faktorer, der blev undersøgt i studiet, og deres sammenhæng med en positiv DEPS-R-screening.

Praktisk anvendelse og konklusion

DEPS-R har vist sig at være et effektivt og praktisk screeningsværktøj, der let kan integreres i den rutinemæssige opfølgning af unge med T1D. En positiv screening er ikke en endelig diagnose, men snarere et vigtigt signal om, at en patient har brug for øget opmærksomhed og en mere dybdegående vurdering. Det giver sundhedspersonale en mulighed for at åbne op for en samtale om de psykosociale udfordringer, der følger med sygdommen.

Resultaterne understreger, at klinisk fokus bør rettes mod patienter med sub-optimal glykæmisk kontrol og dem, der oplever høje niveauer af familiekonflikt. At adressere disse konflikter og forbedre kommunikationen i familien kan være en lige så vigtig del af behandlingen som den medicinske justering. Tidlig identifikation og tværfaglig indsats kan forbedre både den fysiske og mentale sundhed og i sidste ende forhindre de alvorlige langtidskomplikationer af type 1-diabetes.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvad er DEPS-R?

DEPS-R er et kort spørgeskema med 16 punkter, der er designet til hurtigt at screene unge og voksne med type 1-diabetes for tegn på spiseforstyrret adfærd, herunder insulinmisbrug.

Hvem bør screenes med DEPS-R?

Værktøjet er udviklet til unge og voksne med type 1-diabetes. Det er særligt relevant at bruge det rutinemæssigt i diabetesklinikker for at fange risikoadfærd tidligt.

Er en positiv DEPS-R-score det samme som en spiseforstyrrelsesdiagnose?

Nej. En positiv score (≥20) indikerer en forhøjet risiko og et behov for yderligere, specialiseret vurdering. Det er et screeningsværktøj, ikke et diagnostisk instrument. I studiet var specificiteten for en formel DSM-V-diagnose lav, men værdien ligger i at identificere dem, der har brug for tættere opfølgning.

Hvad er de største risikofaktorer for spiseforstyrret adfærd hos unge med T1D ifølge studiet?

De to stærkeste prædiktorer for en positiv DEPS-R-screening var dårlig glykæmisk kontrol (højt HbA1c) og høje niveauer af familiekonflikt omkring den daglige diabetesbehandling.