10/05/2021
Ventelister til planlagte operationer og behandlinger er en velkendt udfordring i mange sundhedssystemer verden over, herunder i Danmark. Patienter venter ofte i månedsvis på en afklaring eller den nødvendige behandling, hvilket skaber usikkerhed og forringer livskvaliteten. I England har det nationale sundhedsvæsen, NHS, præsenteret en omfattende og ambitiøs reformpakke, der sigter mod radikalt at nedbringe disse ventetider frem mod 2029. Planen for 2025 er et afgørende skridt på vejen og indeholder en række initiativer, der kombinerer teknologisk innovation, styrkelse af patientrettigheder og en fundamental gentænkning af patientrejsen. Denne artikel dykker ned i de centrale elementer af NHS Englands strategi og undersøger, hvordan et moderne sundhedsvæsen forsøger at løse en af sine største udfordringer.

De Ambitiøse Mål: Fra Måneders Venten til 18 Uger
Kernen i reformen er et løfte fra den britiske premierminister: I marts 2029 skal 92% af alle patienter, der henvises til planlagt behandling, starte deres behandling inden for 18 uger. Dette er en markant forbedring fra det nuværende niveau, hvor kun omkring 58% af patienterne opfylder dette mål. For at nå dette langsigtede mål er der sat ambitiøse delmål. Allerede i marts 2026 forventes det, at 65% af patienterne vil blive behandlet inden for 18-ugers standarden. Dette kræver en betydelig stigning i aktiviteten og effektiviteten i hele systemet. For at sikre fremskridt vil hvert enkelt hospital få individuelle mål, og der vil blive lagt pres på at reducere antallet af patienter, der har ventet i over et år, markant.
Patienten i Centrum: En Ny Æra for Patientindflydelse
En af de mest markante ændringer i den nye plan er et øget fokus på at give patienten mere kontrol og indflydelse over deres eget behandlingsforløb. Dette skal ske gennem flere centrale initiativer:
- Styrket Ret til at Vælge: Patienter skal aktivt informeres om deres ret til at vælge, hvor og hvornår de vil modtage behandling. Dette inkluderer muligheden for at vælge et andet hospital, også i den private sektor, hvis det kan nedbringe ventetiden.
- NHS Appen som Centralt Værktøj: Den nationale sundheds-app, NHS App, skal udvides til at blive patientens primære redskab. Her vil patienter kunne se og administrere deres aftaler, få adgang til journaloplysninger som f.eks. udskrivningsbreve, og kommunikere med deres behandlingssted. Målet er, at 85% af alle hospitaler er tilsluttet appen i marts 2025, og at patienter som standard skal kunne administrere deres aftaler digitalt.
- Gennemsigtighed og Information: Der vil blive publiceret klare standarder for, hvad patienter kan forvente af deres behandlingsforløb. Samtidig vil data om ventetider og kvalitet på forskellige hospitaler blive gjort let tilgængelige, så patienter kan træffe et informeret valg.
Revolution inden for Diagnostik og Kirurgi
For at øge kapaciteten og effektiviteten bliver der investeret massivt i nye måder at organisere diagnostik og kirurgi på. Lange ventetider på scanninger og undersøgelser er ofte en flaskehals, der forsinker hele forløbet. Reformen adresserer dette med to hovedinitiativer:
Lokale Diagnostiske Centre (CDC'er)
I stedet for at al diagnostik skal foregå på store, travle hospitaler, udrulles et netværk af op mod 170 lokale diagnostiske centre. Disse centre, placeret tættere på borgerne, vil udelukkende fokusere på planlagte undersøgelser som CT- og MR-scanninger, ultralyd og knogleskørhedsscanninger (DEXA). Målene for disse centre er høje:
- Åbningstider på 12 timer om dagen, 7 dage om ugen.
- Standardiserede processer for at maksimere antallet af scanninger pr. time.
- Udvikling af 'straight-to-test' forløb, hvor patienter kan blive henvist direkte til en test uden først at skulle ses af en specialist på hospitalet.
Effektive Kirurgiske Hubs
På samme måde som med diagnostik, oprettes der over 110 specialiserede kirurgiske hubs. Disse enheder fokuserer på specifikke, planlagte operationer i stort volumen, f.eks. hofte- og knæoperationer. Ved at adskille den planlagte kirurgi fra akutte operationer undgår man aflysninger på grund af pres på operationsstuerne. Disse hubs vil benytte sig af optimerede arbejdsgange og den nyeste teknologi for at sikre høj produktivitet og kvalitet.
Den Digitale Transformation: Teknologi som Værktøj
Digitalisering er en gennemgående rød tråd i hele reformen. Ud over NHS Appen er der to andre teknologier, der spiller en central rolle:
Federated Data Platform (FDP): En ny dataplatform, der skal give et samlet overblik over ventelister, operationskapacitet og ressourcer på tværs af hospitaler. Ved at samle data, der tidligere var spredt i mange forskellige systemer, kan man bedre planlægge og optimere brugen af operationsstuer og sengepladser. Målet er, at 85% af hospitalerne bruger platformen inden marts 2026.
Kunstig Intelligens (AI): AI vil i stigende grad blive brugt til at forbedre planlægningen. For eksempel kan AI-modeller forudsige, hvilke patienter der er i høj risiko for at udeblive fra deres aftale. Dette giver personalet mulighed for at kontakte disse patienter på forhånd eller proaktivt booke andre patienter ind på de potentielt ledige tider, hvilket minimerer spildtid.
Optimering af Hele Patientrejsen
Reformen ser på hele patientrejsen fra henvisning til afsluttet behandling. Målet er at undgå unødvendige aftaler på hospitalet og sikre, at patienterne modtager den rette pleje på det rette sted.
Tabel: Før og Efter Reformen
| Område | Gammel Model | Ny Model (Mål for 2025 og frem) |
|---|---|---|
| Patientens Rolle | Primært passiv modtager af behandling. | Aktiv deltager med ret til at vælge behandlingssted og adgang til egne data via app. |
| Opfølgning | Rutinemæssige, hospitals-planlagte opfølgningsaftaler. | Patient-initieret opfølgning (PIFU), hvor patienten selv booker tid ved behov. |
| Diagnostik | Foregår primært på hospitaler med lange ventetider. | Udføres i lokale diagnostiske centre med udvidede åbningstider. |
| Henvisning | Henvisning fører ofte direkte til en hospitalsaftale. | Øget brug af 'Råd og Vejledning' (A&G), hvor praktiserende læge kan få råd fra specialist og undgå henvisning. |
| Datahåndtering | Fragmenterede data i lokale systemer. | Samlet overblik via Fødereret Dataplatform (FDP) for bedre planlægning. |
Patient-Initieret Opfølgning (PIFU)
I stedet for at patienter med kroniske lidelser automatisk indkaldes til rutinemæssige opfølgningsbesøg, vil flere blive tilbudt PIFU. Dette betyder, at patienten selv tager kontakt og booker en tid, når de oplever en forværring i deres symptomer. Dette frigør ressourcer hos specialisterne og giver patienten mere fleksibilitet. Målet er, at PIFU skal udgøre mindst 5% af alle ambulante aftaler inden 2029.

Råd og Vejledning (A&G) for Praktiserende Læger
For at reducere antallet af unødvendige henvisninger til hospitalerne, styrkes ordningen, hvor praktiserende læger kan søge digital rådgivning hos en specialist. Ved at få hurtigt svar på et specifikt spørgsmål kan lægen ofte færdigbehandle patienten i almen praksis. Systemet vil blive udvidet, så det forventes at håndtere op mod 4 millioner rådgivningssager i 2025/26, hvilket potentielt kan forhindre 2 millioner henvisninger.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Hvad er det primære mål med denne reform?
Det primære mål er at sikre, at 92% af alle patienter, der henvises til planlagt (elektiv) behandling i England, påbegynder deres behandling inden for 18 uger. Dette skal opnås senest i marts 2029 gennem en række delmål og initiativer.
Hvordan vil patienterne mærke forskellen i praksis?
Patienterne vil opleve større kontrol over deres eget forløb gennem digitale værktøjer som NHS Appen. De vil få flere valgmuligheder med hensyn til behandlingssted, opleve kortere ventetid på diagnostiske undersøgelser og få adgang til mere gennemsigtig information om ventetider og kvalitet.
Er disse tiltag relevante for det danske sundhedsvæsen?
Absolut. Mange af principperne i den engelske reform – såsom øget digitalisering, patientinddragelse, flytning af ydelser tættere på borgerne (som i de diagnostiske centre) og et tættere samarbejde mellem almen praksis og hospitaler – er også centrale temaer i udviklingen af det danske sundhedsvæsen.
Hvad menes der med 'kirurgiske hubs' og 'diagnostiske centre'?
Det er specialiserede enheder, der er adskilt fra de travle akuthospitaler. Et diagnostisk center fokuserer kun på planlagte scanninger og undersøgelser. Et kirurgisk hub fokuserer på at udføre et stort antal af den samme type planlagte operationer (f.eks. knæoperationer) meget effektivt. Formålet med begge er at skabe et beskyttet og højeffektivt miljø fri for akutte afbrydelser.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Englands Plan: Farvel til Lange Ventelister?, kan du besøge kategorien Sundhedssystem.
