EU's sundhedsudgifter: Hvem forebygger mest?

Forebyggende sundhedspleje er en fundamental søjle i ethvert moderne sundhedssystem. Dets formål er ikke blot at behandle sygdom, men at forhindre den i at opstå. I 2022 brugte EU-landene samlet set 90,4 milliarder euro på dette afgørende område, hvilket svarer til 0,57% af EU's samlede BNP. Selvom dette tal markerer et lille fald fra toppen i 2021, afspejler det en vedvarende og forhøjet opmærksomhed på forebyggelse, stærkt påvirket af erfaringerne fra COVID-19 pandemien. Denne analyse dykker ned i tallene for 2022 for at afdække, hvilke lande der prioriterer forebyggelse højest, og hvor de største forskelle findes i Europa.

Pandemiens Aftryk på Forebyggende Udgifter

COVID-19 pandemien fungerede som en katalysator for investeringer i forebyggende sundhedspleje i hele EU. Før pandemien lå udgifterne på et mere beskedent niveau. Men med behovet for massive vaccinationskampagner og offentlige sundhedsinitiativer skød udgifterne i vejret. I 2020 udgjorde forebyggende pleje 0,38% af BNP, et tal der eksploderede til 0,66% i 2021. I 2022 så vi en let normalisering, hvor andelen faldt til 0,57%, men niveauet er stadig markant højere end før pandemien. Dette indikerer et muligt paradigmeskifte i, hvordan medlemslandene ser på værdien af proaktiv sundhedspleje.

En af de primære drivkræfter bag denne stigning var immuniseringsprogrammer. Data fra 19 EU-lande viser, at udgifterne til disse programmer i 2022 var 317% højere end i 2020. Konsekvensen var, at immuniseringsprogrammernes andel af de samlede forebyggende udgifter voksede fra 13,6% i 2020 til hele 28,0% i 2022. Denne massive investering understreger, hvor central en rolle vaccinationer spillede i håndteringen af krisen og i den bredere strategi for folkesundhed.

Lande-til-Lande Sammenligning: Hvem Fører An?

Når vi ser på de enkelte landes investeringer, tegner der sig et billede af store forskelle. Nogle nationer har klart prioriteret forebyggelse højere end andre. Analysen kan foretages ud fra flere parametre: i forhold til økonomiens størrelse (BNP), i absolutte tal og pr. indbygger.

Målt som en andel af BNP er Tyskland og Østrig de ubestridte ledere. Tyskland brugte 0,99% af sit BNP på forebyggende sundhedspleje i 2022, mens Østrig fulgte tæt efter med 0,83%. Disse lande efterfølges af Finland (0,62%), Holland (0,58%) og Italien (0,54%). I den modsatte ende af skalaen finder vi Malta (0,11%) og Polen (0,12%), som allokerede den mindste andel af deres økonomi til dette formål.

I absolutte tal er Tyskland også den største investor med udgifter på 38,4 milliarder euro. Frankrig (12,7 mia. euro) og Italien (10,6 mia. euro) er de eneste andre lande, der brugte mere end 5,5 milliarder euro. Disse tal afspejler naturligvis også landenes befolkningsstørrelse.

For at få et mere retvisende sammenligningsgrundlag er det derfor mest relevant at se på udgifterne pr. indbygger. Også her indtager Tyskland og Østrig topplaceringerne med henholdsvis 457,7 euro og 410,6 euro pr. indbygger. Kontrasten til bunden af listen er enorm. I Polen var tallet kun 21,6 euro pr. indbygger, og i Rumænien 24,3 euro. Forskellen mellem det land, der bruger mest (Tyskland), og det, der bruger mindst (Polen), er en faktor på hele 21,2. Dette afslører en dyb kløft i sundhedsprioriteringerne på tværs af unionen.

Sammenligning af Udgifter pr. Indbygger (2022)

Hvor Stor en Andel af Sundhedsbudgettet Går til Forebyggelse?

En anden vigtig indikator er, hvor stor en del af de samlede sundhedsudgifter der går til forebyggelse. For EU som helhed var andelen 5,5% i 2022. Dette er et fald fra 6,1% i 2021, men stadig væsentligt højere end de 3,5% i 2020. Igen er det Tyskland (7,9%) og Østrig (7,4%), der afsætter den største bid af sundhedskagen til forebyggende tiltag. Finland og Italien følger efter med andele mellem 6,0% og 6,4%. I den modsatte ende af spektret finder vi Malta (1,2%), Polen (1,9%) og Slovakiet (2,0%), hvor forebyggelse udgør en meget lille del af det samlede sundhedsbudget. Disse tal viser, at selvom de samlede udgifter til sundhed kan være høje i et land, er det ikke ensbetydende med en høj prioritering af forebyggelse.

Finansieringens Kilder: Hvem Betaler for Forebyggelsen?

Finansieringen af forebyggende sundhedspleje i EU kommer primært fra det offentlige. I 2022 blev 65,6% af alle udgifter dækket af offentlige ordninger. I 22 medlemslande udgjorde offentlige midler mere end halvdelen af finansieringen. I nogle lande er denne dominans næsten total. I Danmark, Spanien og Malta blev henholdsvis 98,8%, 99,3% og 100% af de forebyggende tiltag finansieret af staten.

Den næststørste finansieringskilde er obligatoriske socialsikringsordninger, som dækkede 25,5% af udgifterne på EU-plan. Dette er den primære finansieringsmodel i lande som Kroatien (68,9%), Frankrig (63,6%) og Tjekkiet (53,1%). Andre kilder som virksomhedsordninger (6,7%) og borgerens egenbetaling (1,4%) spiller en langt mindre rolle. Den lave egenbetaling indikerer, at forebyggelse i høj grad anses som et kollektivt ansvar, der skal være tilgængeligt for alle uanset indkomst.

Hvem Leverer de Forebyggende Tjenester?

Når pengene er afsat, hvem er det så, der udfører det forebyggende arbejde? Strukturen for levering af ydelser varierer på tværs af de forskellige sundhedssystemer i EU. Der er dog to primære typer af udbydere:

1. Udbydere af forebyggende pleje: Dette dækker over organisationer som offentlige sundhedsinstitutter og agenturer, der står for store, kollektive programmer og kampagner. På EU-niveau stod denne gruppe for 52,0% af alle udgifter i 2022. I lande som Slovakiet (92,2%) og Italien (79,2%) er denne model dominerende.
2. Ambulante sundhedsudbydere: Dette inkluderer praktiserende læger, speciallæger og andre, der leverer ydelser til patienter, som ikke er indlagt. Denne gruppe stod for 28,5% af udgifterne. I Portugal (82,4%) og Finland (76,6%) er det primært denne sektor, der leverer forebyggende ydelser.

I enkelte lande ses unikke strukturer. I Bulgarien leveres en stor del af ydelserne af 'resten af økonomien', herunder husholdninger. I Polen spiller sundhedssystemets administration en stor rolle, mens det i Grækenland er hospitalerne, der står for en betydelig andel. Dette viser den store diversitet i organiseringen af sundhedsvæsenet i Europa.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvorfor steg udgifterne til forebyggende sundhedspleje så markant i 2021?

Den primære årsag var COVID-19 pandemien, som førte til massive investeringer i især vaccinationskampagner, smitteopsporing og offentlige informationskampagner for at bremse smittespredningen.

Hvilket land bruger absolut mest på forebyggelse?

Tyskland er det land i EU, der bruger flest penge i absolutte tal. I 2022 brugte de 38,4 milliarder euro på forebyggende sundhedspleje.

Hvad dækker begrebet "forebyggende sundhedspleje" over?

Det dækker over alle foranstaltninger, der har til formål at undgå eller reducere antallet eller alvorligheden af skader og sygdomme. Dette inkluderer alt fra vaccinationsprogrammer og screenings for sygdomme til sundhedsfremmende kampagner om kost og motion.

Er der store forskelle inden for EU?

Ja, der er enorme forskelle. Målt pr. indbygger brugte Tyskland over 21 gange så mange penge på forebyggelse som Polen i 2022. Dette afspejler store variationer i politiske prioriteringer og økonomisk formåen.

Konklusion: En Investering i Fremtidens Folkesundhed

Analysen af udgifterne i 2022 viser tydeligt, at COVID-19 pandemien har sat et varigt præg på prioriteringen af forebyggende sundhedspleje i EU. Selvom udgifterne er faldet en smule fra rekordåret 2021, ligger de fortsat på et højt niveau, hvilket signalerer en anerkendelse af, at det betaler sig at investere i at forhindre sygdom. Lande som Tyskland og Østrig fremstår som foregangslande, der dedikerer en betydelig del af deres ressourcer til dette formål. De enorme forskelle på tværs af medlemslandene udgør dog en udfordring for visionen om en stærk Europæisk Sundhedsunion med lige adgang til sundhed for alle. At styrke investeringerne i forebyggelse vil være afgørende for at opbygge mere modstandsdygtige sundhedssystemer og forbedre den generelle folkesundhed i hele Europa.