Co-op: Etik bag hylderne

I en tid, hvor etisk forbrug er mere relevant end nogensinde, vender mange forbrugere blikket mod supermarkeder, der markedsfører sig på værdier som fællesskab og ansvarlighed. Co-op, med sin kooperative struktur og lange historie, fremstår ofte som et fyrtårn for etisk handel. Men holder dette image stik, når man kradser i overfladen? En grundig gennemgang af Co-ops praksis afslører et komplekst billede fyldt med både imponerende fremskridt og betydelige dilemmaer. For den bevidste forbruger er det afgørende at forstå nuancerne bag de grønne facader og de velmenende politikker.

Politisk og Økonomisk Fodaftryk: Et Tveægget Sværd

På den ene side har Co-op positioneret sig som en frontløber inden for økonomisk ansvarlighed. Virksomheden er akkrediteret med Fair Tax Mark, hvilket er en certificering, der anerkender organisationer, som er åbne omkring deres skatteforhold og forpligter sig til at betale deres retfærdige andel af skat. Dette er et stærkt signal i en branche, hvor skatteundgåelse desværre ikke er ualmindeligt. Deres kooperative struktur, hvor medlemmerne ejer virksomheden, giver dem også et positivt mærke for virksomhedsetos. Det understreger en forpligtelse til demokratiske principper og fællesskab frem for udelukkende at fokusere på profit til aktionærer.

På den anden side af medaljen finder vi en markant modsigelse i form af aflønning af topledelsen. Mens kooperativets ånd handler om fællesskab og lighed, viste årsrapporten for 2020, at fire direktører modtog over 1 million pund i løn, med den højest betalte direktør på hele 2,2 millioner pund. Denne enorme lønforskel mellem topledelse og almindelige medarbejdere rejser alvorlige spørgsmål om, hvorvidt Co-op fuldt ud lever op til sine egne kooperative idealer. For mange forbrugere kan en sådan aflønningspolitik virke som et brud på den sociale kontrakt, som virksomheden ellers bygger sit brand på.

Miljøansvar: Grøn Facade eller Reel Handling?

Når det kommer til miljøet, har Co-op opnået topkarakterer på flere vigtige områder. De får ros for deres håndtering og rapportering af CO2-udledning, deres politik for indkøb af tømmer, deres håndtering af giftige kemikalier og deres generelle miljørapportering. Dette vidner om et seriøst engagement i at reducere deres miljøpåvirkning. Et konkret eksempel er deres indsats mod plastikforurening. En rapport fra Greenpeace i 2021 rangerede Co-op som det supermarked med den tredjelaveste plasttonnage pr. markedsandel i Storbritannien, hvilket viser, at deres initiativer har en reel effekt.

Dog er billedet ikke entydigt positivt. I spørgsmålet om palmeolie modtager Co-op kun en mellemkarakter. Selvom størstedelen af deres palmeolie kommer fra fysisk certificerede forsyningskæder, hvilket er positivt, kritiseres de for manglende gennemsigtighed. De offentliggør ikke en årligt opdateret klageliste eller en fuld liste over alle de møller og producentgrupper, de samarbejder med. Denne mangel på transparens gør det svært for uafhængige parter at verificere, at deres forsyningskæde er fri for skovrydning og brud på menneskerettigheder, hvilket er kerneproblemer i palmeolieindustrien. For Co-op er det en balancegang mellem at fremme bæredygtighed og sikre fuld gennemsigtighed i en globalt kompliceret forsyningskæde.

Menneskerettigheder: Principper under Pres

Co-op har historisk set været mere åbenmundet end mange konkurrenter, når det gælder følsomme politiske emner. Et markant eksempel er deres politik vedrørende israelske bosættelser på palæstinensisk besat område. Deres menneskerettigheds- og handelspolitik fastslår klart, at de ikke vil indkøbe produkter eller egne mærkevarer fra bosættelserne. I 2012 strammede de politikken yderligere og afbrød samarbejdet med leverandører, der vides at handle med bosættelserne. Denne principfaste holdning er et stærkt etisk standpunkt, som adskiller dem fra mange andre supermarkeder.

Virksomheden får også topkarakterer for sin styring af forsyningskæden og for sin indkøbspolitik for kakao. Siden 2017 har 100% af deres kakao været certificeret af Fairtrade Foundation, hvilket garanterer bedre priser, anstændige arbejdsforhold og fair vilkår for landmænd og arbejdere i udviklingslande.

Desværre plettes dette positive billede af flere alvorlige sager. I 2021 blev Co-op, sammen med andre supermarkeder, sagsøgt på grund af dårlige arbejdsforhold i deres te-forsyningskæde i Kenya. Selvom Co-op svarede, at al deres te er Fairtrade-certificeret, og at de handler prompte på identificerede problemer, kaster sagen en skygge over deres tilsyn. Ligeledes er de blevet kritiseret for ikke at sikre tilstrækkelige arbejdsforhold for migrantarbejdere i det sydlige Spanien, en region hvor udnyttelse af arbejdskraft er et udbredt problem. Derudover har der været sager om ligeløn, herunder et arbejdsretligt søgsmål, hvor en kvindelig direktør fik medhold i at være blevet diskrimineret på grund af køn, samt en verserende sag, hvor butiksansatte (primært kvinder) anklager virksomheden for at betale dem mindre end lagerarbejdere (primært mænd) for arbejde af samme værdi.

Dyrevelfærd: Mellem Ideal og Virkelighed

Co-ops tilgang til dyrevelfærd er også præget af en vis dobbelthed. På den ene side anerkendes dyrevelfærd som en integreret del af deres forretningsstrategi ifølge den anerkendte BBFAW-rapport (Business Benchmark on Farm Animal Welfare). Dette er et positivt tegn på, at emnet tages alvorligt på ledelsesniveau. Et andet stort plus er, at alle Co-ops egne mærkevarer inden for kosmetik og husholdningsprodukter har været certificeret med Leaping Bunny-mærket siden 2004, hvilket garanterer, at de er Cruelty Free og ikke testet på dyr.

På den anden side mister de point, fordi de sælger et bredt udvalg af kød og mejeriprodukter, der hverken er økologiske eller fra fritgående dyr. For mange forbrugere, der prioriterer dyrevelfærd højt, er dette et afgørende minus. Selvom de har en politik, er den praktiske implementering i butikkerne ikke tilstrækkelig for at tilfredsstille de mest kritiske røster. Desuden undergraves deres stærke politik på egne mærker af, at de fortsat forhandler produkter fra andre store brands, som ikke har klare politikker imod dyreforsøg. Dette efterlader forbrugeren med et ansvar for selv at navigere i en kompleks produktjungle.

Sammenligning af Etiske Styrker og Svagheder

Konklusion: Et Komplekst Etisk Landskab

At vurdere Co-op supermarkedets etik er ikke en simpel øvelse med et klart svar. Virksomheden udmærker sig på flere områder og viser et oprigtigt engagement i emner som fair skat, klimarapportering og specifikke menneskerettighedsspørgsmål. Samtidig står de over for alvorlig og berettiget kritik vedrørende direktørlønninger, arbejdsforhold i dele af deres forsyningskæde og en inkonsekvent tilgang til dyrevelfærd. For den etiske forbruger betyder det, at et køb i Co-op ikke er en garanti for etisk renhed. Valget afhænger i sidste ende af, hvilke etiske spørgsmål man som individ vægter højest. Co-op er et supermarked fuld af modsætninger – et spejl på de udfordringer, som alle store virksomheder står over for i en globaliseret verden.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Er Co-op et fuldstændig etisk supermarked?
Nej, det er komplekst. De udmærker sig inden for områder som skattemoral og deres politik om israelske bosættelser, men møder kritik for direktørlønninger, arbejdsforhold i visse forsyningskæder og dyrevelfærd.

Hvad er Co-ops holdning til palmeolie?
De køber primært fra certificerede forsyningskæder, men kritiseres for manglende gennemsigtighed omkring deres møller og klagehåndtering, hvilket giver dem en mellemkarakter på dette område.

Støtter Co-op dyreforsøg?
Deres egne mærkevarer inden for personlig pleje og husholdning er certificeret 'Cruelty Free' (Leaping Bunny). De sælger dog produkter fra andre firmaer, som potentielt tester på dyr.

Hvorfor er der retssager om løn i Co-op?
Der har været flere sager. En tidligere sag handlede om kønsdiskrimination mod en kvindelig direktør. En igangværende sag omhandler påstande om, at butiksansatte (overvejende kvinder) betales mindre end lagerarbejdere (overvejende mænd) for arbejde af sammenlignelig værdi.

Er Co-op bedre end andre supermarkeder?
På visse punkter, ja. De har stærke politikker på skat og visse menneskerettighedsspørgsmål og bruger mindre plastik end mange konkurrenter. Men som alle store supermarkeder står de over for store udfordringer i deres komplekse, globale forsyningskæder.