09/06/2016
At bringe et nyt liv til verden er en af livets største begivenheder, men i mange lande kan glæden hurtigt blive overskygget af økonomiske bekymringer. Forestil dig at modtage en samlet regning på næsten 300.000 danske kroner for en helt almindelig og ukompliceret fødsel. For en kvinde i USA var dette den chokerende virkelighed. Selvom hun havde en sundhedsforsikring, løb hendes egenbetaling op i over 25.000 kroner. Denne artikel dykker ned i en detaljeret opdeling af regningen for en fødsel i det amerikanske sundhedssystem og afslører, hvorfor nogle af de største regninger kan lande i postkassen måneder efter, at babyen er kommet hjem. Det er en historie, der sætter det danske, skattefinansierede sundhedsvæsen i perspektiv.
En helt almindelig graviditet
Forløbet var, hvad lægerne ville kalde, en 'standard' graviditet. Kvinden var sund og rask under hele forløbet og fødte et sundt barn til termin efter en spontan start på fødslen. Der var ingen behov for ekstraordinær pleje eller komplicerede indgreb. Hun fulgte alle lægens anbefalinger og modtog standard svangreomsorg, herunder scanninger og tests. Der blev ikke foretaget avancerede DNA-tests, og parret valgte ikke at kende barnets køn på forhånd.
Den eneste lille medicinske detalje var, at moderen havde rhesus-negativt blod. Dette kræver en enkelt indsprøjtning med RhoGAM under graviditeten for at beskytte fremtidige graviditeter. Efter fødslen testes barnets blodtype, og hvis den er rhesus-positiv, gives endnu en indsprøjtning. I dette tilfælde havde barnet også rhesus-negativt blod, så den anden indsprøjtning var unødvendig. Denne lille faktor tilføjede dog en mindre omkostning til den samlede regning.
Fødselsdagen: Fra veer til baby
Få dage før terminsdatoen begyndte veerne. Parret ankom til skadestuen omkring kl. 22:30. Efter en kort periode i triage, hvor de var usikre på, om de ville blive sendt hjem igen, tog tingene fart. De blev flyttet til en fødestue, og beslutningen om en epiduralblokade blev hurtigt truffet. Klokken 03:30 om natten blev en sund og rask pige født efter en relativt ligetil vaginal fødsel. Familien blev på hospitalet i de standard to nætter efter fødslen, som er normal procedure i USA.
Regnskabets time: En detaljeret gennemgang af regningen
De første regninger begyndte at dukke op cirka en måned efter, at familien var kommet hjem. Den samlede pris for graviditet og fødsel, uden forsikring, ville have været svimlende $41.887 (omkring 293.000 DKK). Med en sundhedsforsikring med høj selvrisiko endte parrets egenbetaling på $3.646 (omkring 25.500 DKK). Dette beløb dækkede al pleje relateret til graviditet, fødsel, efterfødselspleje og nyfødtpleje på hospitalet.
Forsikringsselskabet betalte $16.090 på deres vegne. De resterende $22.152 blev registreret som 'forsikringsjusteringer'. Dette er beløb, som hospitalet og lægerne har aftalt ikke at opkræve som en del af deres forhandlede rabataftaler med forsikringsselskabet. Det er en almindelig praksis i USA, der gør de oprindelige 'listepriser' kunstigt høje.
Sammenligning af omkostninger
| Beskrivelse | Pris (USD) | Pris (ca. DKK) |
|---|---|---|
| Samlet pris uden forsikring | $41.887 | 293.200 kr. |
| Forsikringsjusteringer (rabat) | -$22.152 | -155.000 kr. |
| Betalt af forsikringsselskab | -$16.090 | -112.600 kr. |
| Egenbetaling (Out-of-pocket) | $3.646 | 25.500 kr. |
Specifikation af udgifter
Nedenfor er et uddrag af den lange liste af gebyrer, der udgjorde den samlede regning, opdelt i faser.
Svangreomsorg (før fødsel)
- Blod- & glukosetests: $279
- Rho(D) immunglobulin-indsprøjtning: $291
- Ultralydsscanning: $587
- Tdap-vaccine: $153
- Tests for kønssygdomme: $692
Fødsel
- Epiduralblokade: $97.50
- Smertestillende (Butorphanol): $14.26
- Vestimulerende drop (Oxytocin): $50.35
- Diverse blodprøver (blodtype, antistofscreening etc.): Over $2.000
- Lægehonorar for vaginal fødsel: $7.002
- Hospitalsgebyr for vaginal fødsel: $7.870
- Privat fødestue: $3.022
Efterfødselspleje (Mor & Barn)
- Diverse medicin (smertestillende, vitaminer): $27.63
- Erythromycin-salve (til babys øjne): $26.57
- Vitamin K1-indsprøjtning (til baby): $73.13
- Hepatitis B-vaccine (til baby): $111
- Pleje på neonatalafdeling (Nursery Level 1), 2 dage: $7.524
- Diverse tests på baby (bilirubin, hørescreening etc.): Over $2.000
- Privat hospitalsstue efter fødsel: $3.022
Den forsinkede regning: En ubehagelig overraskelse
Det mest overraskende og frustrerende element i forløbet var en stor regning, der dukkede op seks måneder efter fødslen. Der var to separate poster på over $7.000 for 'Vaginal Delivery'. Ved første øjekast lignede det en fejl, en dobbeltfakturering. Familien kontaktede hospitalets bogholderi for en forklaring, og svaret afslørede en fundamental og forvirrende del af det amerikanske faktureringssystem.
Forklaringen lød:
"For alle hospitalstjenester, inklusiv procedurer og tests, er der to typer af gebyrer: Et professionelt gebyr for lægernes og sygeplejerskernes arbejde (lægens andel), og et facilitetsgebyr for teknikernes arbejde og alle de ydelser og materialer, der er brugt på faciliteten (hospitalets andel)."
Den første regning på $7.002 var altså for lægens arbejde. Den anden regning, der kom et halvt år senere, var hospitalets gebyr for at stille udstyr, lokaler og supportpersonale til rådighed for den præcis samme fødsel. Dette er en afgørende pointe: man kan tro, at alt er betalt, og så dukker en stor, uventet regning op mange måneder senere. Denne opdeling er en væsentlig årsag til, at det er så svært at få et overblik over de reelle omkostninger på forhånd.
Lærdom og perspektiv
Oplevelsen understreger de enorme forskelle mellem det amerikanske og det danske sundhedssystem. I Danmark er en fødsel dækket af den offentlige sygesikring, og patienten modtager ingen regning for lægens tid, hospitalssengen, medicin eller selve fødslen. Den amerikanske model, med dens komplekse samspil mellem listepriser, forsikringsrabatter, selvrisiko og opdelte gebyrer, skaber en enorm usikkerhed for patienterne.
Forfatteren til den oprindelige historie slutter med et råd til vordende forældre i USA: I stedet for at ønske jer tøj og legetøj i barselsgave, så overvej at oprette en 'fødselsfond'. Det er et praktisk råd i et system, hvor den mest fantastiske oplevelse i livet også kan blive en af de dyreste.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
- Hvorfor er en fødsel så dyr i USA?
- Priserne i det amerikanske sundhedssystem er drevet af flere faktorer: Det er et for-profit system, hvor hospitaler og forsikringsselskaber skal tjene penge. Der er en mangel på prisgennemsigtighed, og de 'listepriser', hospitalerne opererer med, er ofte voldsomt oppustede. Dertil kommer store administrative omkostninger forbundet med den komplekse fakturering mellem hospitaler, læger og forsikringsselskaber.
- Hvad dækker den offentlige sygesikring ved en fødsel i Danmark?
- I Danmark dækker den offentlige sygesikring alle medicinsk nødvendige udgifter i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Dette inkluderer alle konsultationer hos læge og jordemoder, scanninger, selve fødslen på et hospital eller fødeklinik (inklusive smertelindring som epiduralblokade), og ophold på barselsgangen. Der er ingen egenbetaling for disse ydelser.
- Hvad betyder 'høj selvrisiko' forsikring?
- En sundhedsforsikring med høj selvrisiko (High-Deductible Health Plan) er en type forsikring i USA, hvor forsikringstageren skal betale en betydelig del af sundhedsudgifterne selv (f.eks. de første $3.000-$5.000), før forsikringen begynder at dække. Til gengæld er den månedlige præmie ofte lavere.
- Kan man virkelig modtage en regning et halvt år efter en hospitalsindlæggelse?
- Ja, i det amerikanske system er det desværre ikke ualmindeligt. På grund af den separate fakturering fra hospitalet (facilitetsgebyr) og fra de involverede læger (professionelt gebyr), kan der gå lang tid, før alle parter har sendt deres regninger og behandlet dem med forsikringsselskabet. Dette skaber forsinkelser og ubehagelige overraskelser for patienten.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Hvad koster en fødsel? Regningen fra USA chokerer, kan du besøge kategorien Sundhed.
