27/09/2016
Rabies, også kendt som hundegalskab, er en frygtet viral infektion, der angriber centralnervesystemet hos pattedyr, herunder mennesker. Sygdommen overføres primært gennem spyt fra et inficeret dyr, typisk via bid, krads eller slik på ødelagt hud eller slimhinder. Selvom rabies er næsten 100% dødelig, når først symptomerne viser sig, er den heldigvis også næsten 100% forebyggelig, hvis den korrekte behandling iværksættes hurtigt efter en mulig eksponering. At forstå, hvornår en komplet profylakseserie er indiceret, er derfor afgørende for at redde liv. Denne artikel vil guide dig gennem de nødvendige skridt, fra risikovurdering til fuld behandling.
Forståelse af Rabies: En Dødelig, men Forebyggelig Trussel
Rabies forårsages af vira i slægten Lyssavirus. Når virussen trænger ind i kroppen, begynder den en langsom rejse langs nerverne mod hjernen. Denne rejse udgør inkubationsperioden, som kan variere betydeligt. I gennemsnit varer den fra 20 til 90 dage, men den kan være så kort som et par dage eller strække sig over et år, afhængigt af faktorer som biddets placering (bid i ansigtet, hovedet og hænderne har kortere inkubationsperiode) og mængden af virus, der er overført.
Globalt set er hunde den primære kilde til rabies hos mennesker, og det anslås, at 99% af tilfældene i endemiske områder som Afrika og Asien skyldes hundebid. Børn under 15 år er en særligt sårbar gruppe, der udgør omkring 40% af tilfældene. Når først de kliniske symptomer udvikler sig, findes der ingen kurativ behandling, og plejen er udelukkende palliativ. Dette understreger den kritiske vigtighed af post-eksponerings profylakse (PEP).
Symptomer og Kliniske Træk: Kapløbet med Tiden
Diagnosen rabies kan være vanskelig, da tidlige symptomer er uspecifikke, og patienten måske ikke kan huske et bid eller krads. Sygdommen udvikler sig i to faser:
- Prodromalfasen: Denne indledende fase er præget af symptomer som feber, utilpashed og en unormal fornemmelse af prikken, kløe eller smerte (paræstesi) omkring eksponeringsstedet.
- Den neurologiske fase: Efter prodromalfasen udvikler sygdommen sig til en af to former:
- Encefalitisk (rasende) form: Dette er den mest almindelige form (ca. 80% af tilfældene) og er karakteriseret ved psykomotorisk agitation, forvirring og de klassiske tegn på hydrofobi (vandskræk) og aerofobi (luftskræk). Hydrofobi er en smertefuld, voldsom spasme i halsmusklerne, der udløses ved forsøg på at drikke eller endda ved synet, lyden eller berøringen af vand. Patienten er ofte klar og rolig mellem disse episoder. Tilstanden udvikler sig uundgåeligt til lammelse, koma og død.
- Paralytisk (stum) form: Denne form udgør ca. 20% af tilfældene og ligner Guillain-Barré syndrom med en progressiv, opadstigende lammelse, der starter i den bidte legemsdel. Denne form udvikler sig også til koma og død.
- For hud: Brug sæbe og rigelige mængder rindende vand. Fjern alle fremmedlegemer fra såret. Anvendelse af et desinfektionsmiddel som povidon-jod er en yderligere forholdsregel, men erstatter ikke den grundige vask.
- For slimhinder (øjne, mund osv.): Skyl grundigt med vand eller en 0,9% saltvandsopløsning.
- Passiv Immunisering (Rabies Immunglobulin - RIG): Dette er en enkelt dosis af færdiglavede antistoffer, der giver øjeblikkelig, lokal beskyttelse ved at neutralisere virussen i og omkring såret. RIG er indiceret ved alle Kategori III-eksponeringer og ved Kategori II/III-eksponeringer hos immunkompromitterede personer. Dosisen infiltreres direkte i og omkring det rensede sår på dag 0, samtidig med den første dosis vaccine. Hvis RIG ikke er tilgængelig på dag 0, kan det gives op til dag 7. Efter dag 7 er det ikke nødvendigt, da kroppens egen antistofproduktion er begyndt.
- Aktiv Immunisering (Rabies Vaccine): Vaccinen stimulerer kroppens eget immunforsvar til at producere antistoffer mod rabiesvirus. En komplet serie er nødvendig for Kategori II og III eksponeringer. Moderne vacciner er cellekulturbaserede (CCEEV) og meget sikre og effektive.
Vurdering af Risiko: WHO's Eksponeringskategorier
For at afgøre, om post-eksponerings profylakse er nødvendig, anvender Verdenssundhedsorganisationen (WHO) et system med tre kategorier baseret på kontakttypen med et potentielt smittet dyr. Korrekt klassificering af en eksponering er det første og vigtigste skridt i beslutningsprocessen.
| Kategori | Type af Kontakt | Nødvendig Handling |
|---|---|---|
| Kategori I | Berøring eller fodring af dyr, slik på intakt hud. | Ingen eksponering. Ingen profylakse nødvendig. |
| Kategori II | Småbid på bar hud, mindre krads eller skrammer uden blødning. | Mindre eksponering. Øjeblikkelig sårpleje og vaccination påbegyndes. |
| Kategori III | Et eller flere transdermale bid eller krads (huden er brudt), slik på ødelagt hud, kontaminering af slimhinder med spyt, enhver direkte kontakt med flagermus. | Alvorlig eksponering. Øjeblikkelig sårpleje, administration af rabies immunglobulin og påbegyndelse af vaccination. |
Post-Eksponerings Profylakse (PEP): En Livreddende Behandling
PEP er en nødbehandling, der gives efter en mulig eksponering for rabies. Den er yderst effektiv, hvis den gives korrekt og hurtigt. Behandlingen består af to hovedkomponenter: grundig sårpleje og immunisering (både passiv og aktiv).
Dette er det absolut vigtigste første skridt og kan i sig selv reducere risikoen for rabies markant. Såret eller kontaktstedet skal renses omhyggeligt og grundigt i mindst 15 minutter så hurtigt som muligt efter eksponeringen. Lokal sårpleje er indiceret, selv hvis patienten søger lægehjælp sent. For at undgå at indføre virus dybere i vævet, bør såret ideelt set ikke sys med det samme. Hvis suturering er nødvendig (f.eks. i ansigtet), skal rabies immunglobulin infiltreres i såret flere timer før syning. Immunisering skal startes hurtigst muligt, uanset hvor lang tid der er gået siden eksponeringen. Den består af: Vaccinationsprotokoller kan variere, men de mest almindelige skemaer anbefalet af WHO er vist nedenfor. Det er afgørende, at patienten fuldfører hele serien. Bemærk: Der findes også intradermale skemaer, som bruger mindre doser og kan være mere omkostningseffektive. Valg af skema afhænger af nationale retningslinjer og tilgængelighed. Mens den klassiske rabiesvirus (RABV) er ansvarlig for langt de fleste humane tilfælde, findes der andre vira i Lyssavirus-slægten, som kan forårsage en identisk, dødelig sygdom. Disse vira er opdelt i fylogrupper. Fylogruppe 1, som inkluderer RABV og flere flagermus-lyssavira, er dækket af de nuværende vacciner. Der er dog begrænset eller ingen krydsbeskyttelse mod vira i fylogruppe 2 og 3, hvilket udgør en sjælden, men potentiel udfordring. Flagermus er det primære reservoir for de fleste lyssavira undtagen den klassiske rabiesvirus, hvor kødædende pattedyr er hovedværterne. Ja, når først kliniske symptomer på rabies viser sig, er sygdommen praktisk talt 100% dødelig. Der er kun en håndfuld dokumenterede overlevende i verden, og de har ofte lidt alvorlige neurologiske skader. Derfor er forebyggelse gennem post-eksponerings profylakse den eneste effektive strategi.
Trin 1: Øjeblikkelig og Grundig Sårpleje
Trin 2: Immunisering med Vaccine og Immunglobulin
Vaccinationsskemaer
Dag Uden Tidligere Vaccination (Intramuskulær rute) Med Fuld Tidligere Vaccination Dag 0 1 dosis (Essen-skema) ELLER 2 doser (1 i hver arm, Zagreb-skema) 1 dosis Dag 3 1 dosis 1 dosis Dag 7 1 dosis Ingen yderligere dosis nødvendig Dag 14 1 dosis Ingen yderligere dosis nødvendig Dag 21/28 1 dosis (kun Essen-skema) Ingen yderligere dosis nødvendig Lyssavirus: Familien bag Rabies
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Er rabies altid dødelig?
West Caucasian bat lyssavirus, Ikoma lyssavirus and Lleida bat lyssavirus form independent phylogroup 3. Rabies virus (RABV), the prototype lyssavirus, is responsible for the vast majority of all human rabies cases. However, all lyssaviruses can cause indistinguishable fatal encephalitis both in humans and other mammals.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver bidt af et dyr i udlandet?
Hvis du bliver bidt, kradset eller slikket på ødelagt hud af et pattedyr i et rabies-endemisk område, skal du handle omgående. Vask såret grundigt med sæbe og vand i 15 minutter og søg straks lægehjælp. Vent ikke. Forklar situationen til lægen og insister på en vurdering for rabies profylakse. Start af PEP bør ikke udskydes pga. rejseplaner.
Er profylakse nødvendig, hvis dyret virker sundt?
Et dyr kan bære og udskille rabiesvirus i sit spyt i flere dage, før det selv viser tegn på sygdom. I højrisikoområder vil man ofte starte PEP med det samme. Hvis det er et husdyr (hund eller kat), kan dyret observeres i 10 dage. Hvis dyret forbliver sundt i denne periode, kan vaccinationsserien afbrydes. For vilde dyr eller dyr, der ikke kan findes igen, skal hele profylakseserien altid gennemføres.
Kan jeg få rabies fra et krads?
Ja, det er muligt. Hvis et dyr har slikket sine poter og kløer, kan der være spyt indeholdende virus på dem. Hvis et krads bryder huden, kan virussen overføres. Et sådant tilfælde vil blive klassificeret som en Kategori II eller III eksponering, afhængigt af dybden og om der er blødning, og vil kræve PEP.
Hvad er forskellen på præ- og post-eksponerings profylakse?
Præ-eksponerings profylakse (PrEP) er en forebyggende vaccination, der gives til personer med høj risiko for eksponering (f.eks. dyrlæger, dyrepassere, laboratoriepersonale og rejsende, der skal opholde sig længe i højrisikoområder). Den består typisk af to vaccinedoser. Post-eksponerings profylakse (PEP) er en nødbehandling, der gives efter en mulig eksponering har fundet sted, for at forhindre virussen i at nå centralnervesystemet.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Rabies: Hvornår er profylakse nødvendig?, kan du besøge kategorien Sygdomme.