Pagets sygdom i brystvorten: Et tegn på kræft?

Forandringer i huden på og omkring brystvorten kan være bekymrende, og selvom de ofte skyldes harmløse tilstande som eksem, kan de i sjældne tilfælde være tegn på noget mere alvorligt. En af disse sjældne tilstande er Pagets sygdom i brystvorten, også kendt som Pagets sygdom i brystet. Det er en særlig type brystkræft, der starter i brystvortens udførselsgange og spreder sig til huden på brystvorten og det mørkere område omkring den (areola). At forstå symptomerne, årsagerne og behandlingsmulighederne er afgørende for en tidlig diagnose og en vellykket behandling.

Hvad er Pagets sygdom i brystvorten?

Pagets sygdom i brystvorten er en sjælden kræftform, der udgør omkring 1-3% af alle brystkræfttilfælde. Den ses oftest hos kvinder over 50 år, men kan forekomme i alle aldre og i meget sjældne tilfælde også hos mænd. Sygdommen er næsten altid forbundet med en underliggende brystkræft i vævet bag brystvorten. Denne underliggende kræft kan enten være:

• Ductalt karcinom in situ (DCIS): Et forstadie til brystkræft, hvor kræftcellerne er begrænset til mælkegangene og endnu ikke har spredt sig til det omkringliggende brystvæv. De fleste personer med Pagets sygdom, som ikke har en følelig knude, har DCIS.
• Invasiv brystkræft: Hvor kræftcellerne er brudt igennem mælkegangenes vægge og er vokset ind i det omkringliggende brystvæv. Omkring halvdelen af alle med Pagets sygdom har en følelig knude i brystet, og hos størstedelen af disse er der tale om invasiv brystkræft.

Det er vigtigt at skelne denne tilstand fra Pagets sygdom i knoglerne, som er en helt anden sygdom, der påvirker knoglevæksten.

Symptomer du skal være opmærksom på

Symptomerne på Pagets sygdom udvikler sig typisk langsomt og påvirker kun det ene bryst. De kan let forveksles med godartede hudsygdomme som eksem eller psoriasis, hvilket desværre kan forsinke diagnosen. De mest almindelige symptomer inkluderer:

• Vedvarende rødme, skældannelse eller et udslæt på brystvorten og/eller areola, der ligner eksem.
• En intens kløe, prikken eller en brændende fornemmelse i området.
• Flåd eller blødning fra huden på brystvorten.
• En brystvorte, der bliver flad eller begynder at trække sig indad (inverteret), hvis den ikke tidligere har været det.
• Tør, skorpet eller fortykket hud på brystvorten.
• I nogle tilfælde kan der opstå et lille sår, der ikke heler.

Hvis du oplever kløe eller en brændende fornemmelse uden synlige hudforandringer, er det ekstremt usandsynligt, at det er Pagets sygdom. Ikke desto mindre bør enhver vedvarende forandring i dine bryster eller brystvorter altid undersøges af en læge.

Diagnose: Vejen til afklaring

Da Pagets sygdom er en form for brystkræft, er en tidlig diagnose altafgørende for prognosen. Hvis du bemærker nogen af de ovennævnte symptomer, bør du straks kontakte din læge. Lægen vil foretage en fysisk undersøgelse af begge bryster og spørge ind til dine symptomer og din sygehistorie.

Hvis der er mistanke om Pagets sygdom, vil du blive henvist til en specialiseret brystklinik for yderligere undersøgelser. Disse kan omfatte:

1. Hudbiopsi: Dette er den afgørende test for at stille diagnosen. En lille vævsprøve tages fra det forandrede hudområde på brystvorten og undersøges under et mikroskop for at identificere de karakteristiske kræftceller (Paget-celler).
2. Mammografi: En røntgenundersøgelse af brystet for at lede efter en eventuel underliggende knude eller tegn på DCIS.
3. Ultralydsscanning: Anvendes ofte som supplement til mammografi, især hos yngre kvinder med tættere brystvæv. Ultralyd kan hjælpe med at identificere knuder og afgøre, om de er solide eller væskefyldte.
4. MR-scanning: Kan i nogle tilfælde anvendes for at få et mere detaljeret billede af brystvævet og udbredelsen af sygdommen, især hvis mammografi og ultralyd ikke giver et klart svar.

Sammenligning af undersøgelsesmetoder

Behandling af Pagets sygdom

Behandlingen afhænger af, om der er en underliggende invasiv brystkræft eller DCIS, samt udbredelsen af sygdommen. Kirurgi er næsten altid den primære behandling.

Kirurgi

Der er to hovedtyper af operationer:

• Brystbevarende operation: Her fjerner kirurgen brystvorten, areola og den underliggende kræftknude sammen med en margin af sundt væv. Dette er en mulighed, hvis kræften er begrænset til et mindre område. Efter en brystbevarende operation vil man næsten altid anbefale supplerende strålebehandling.
• Mastektomi (fjernelse af hele brystet): Denne operation anbefales, hvis kræften er mere udbredt, hvis der er flere kræftknuder i brystet, eller hvis det ikke er muligt at opnå et kosmetisk acceptabelt resultat med en brystbevarende operation. Brystvorten og areola fjernes altid som en del af operationen.

I forbindelse med operationen vil man ofte også undersøge lymfeknuderne i armhulen for at se, om kræften har spredt sig dertil.

Brystrekonstruktion

Uanset om man får foretaget en brystbevarende operation eller en mastektomi, vil man blive tilbudt en brystrekonstruktion. Dette kan ske enten under samme operation som kræftoperationen eller på et senere tidspunkt. Der findes forskellige metoder, herunder brug af implantater eller kroppens eget væv. Det er også muligt at rekonstruere en ny brystvorte, for eksempel ved hjælp af en tatovering eller små hudlapper.

Supplerende behandling

Efter operationen kan yderligere behandling være nødvendig for at reducere risikoen for, at kræften vender tilbage. Dette afhænger af, om der blev fundet invasiv kræft og dens biologiske egenskaber.

• Strålebehandling: Anvendes efter brystbevarende operation for at dræbe eventuelle tilbageværende kræftceller i brystet.
• Kemoterapi: Medicinsk behandling, der dræber kræftceller i hele kroppen. Anbefales typisk, hvis der er tale om en større invasiv tumor, eller hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne.
• Antihormonbehandling: Hvis kræften er hormonfølsom (østrogenreceptor-positiv), kan man tilbyde tabletbehandling, der blokerer hormonernes virkning og dermed hæmmer kræftcellernes vækst.
• Målrettet behandling: Hvis kræftcellerne har for mange af en bestemt receptor (f.eks. HER2), kan man give medicin, der specifikt retter sig mod disse celler.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Er Pagets sygdom i brystvorten altid brystkræft?

Ja, det betragtes som en sjælden manifestation af brystkræft. De synlige forandringer på brystvorten skyldes kræftceller, og i over 97% af tilfældene er der en underliggende brystkræft (enten DCIS eller invasiv kræft) i brystvævet.

Kan mænd få Pagets sygdom i brystvorten?

Ja, selvom det er ekstremt sjældent, kan mænd også udvikle denne sygdom. Det udgør en meget lille procentdel af alle tilfælde af brystkræft hos mænd.

Hvad er forskellen på Pagets sygdom og almindelig eksem?

Symptomerne kan ligne hinanden meget, hvilket gør en korrekt diagnose afgørende. Nogle forskelle kan være, at Pagets sygdom typisk kun rammer én brystvorte, mens eksem ofte kan ses begge steder eller andre steder på kroppen. Desuden vil eksem ofte respondere på behandling med steroidcreme, hvilket Pagets sygdom ikke vil. Den eneste sikre måde at skelne på er ved en hudbiopsi.

Hvad er prognosen?

Prognosen afhænger fuldstændigt af den underliggende brystkræft. Hvis Pagets sygdom opdages tidligt, og den underliggende kræft kun er DCIS (et forstadie), er prognosen fremragende med meget høje helbredelsesrater. Hvis der er en underliggende invasiv kræft, afhænger prognosen af tumorens størrelse, type, og om den har spredt sig. Tidlig opdagelse er derfor nøglen til et godt resultat.