12/04/2012
Ewings sarkom er en sjælden, men alvorlig form for knoglekræft, der primært rammer børn, unge og unge voksne. Det er den næsthyppigste ondartede knogletumor i denne aldersgruppe, kun overgået af osteosarkom. Selvom diagnosen kan være overvældende, er der sket markante fremskridt i behandlingen gennem de seneste årtier, hvilket har forbedret overlevelsesraten betydeligt. Denne artikel giver en dybdegående gennemgang af, hvad Ewings sarkom er, hvordan det diagnosticeres, og hvilke behandlingsmuligheder der findes i dag.

Hvad er Ewings Sarkom?
Ewings sarkom er en type tumor, der dannes i knogler eller i blødt væv omkring knoglerne. Størstedelen af tilfældene, omkring 85%, opstår direkte i knoglevæv, mens de resterende 15% kan udvikle sig uafhængigt af en knogle. De mest almindelige steder for tumoren at opstå er i bækkenet, lårbenet, skinnebenet og overarmsknoglen, men den kan i princippet opstå i enhver knogle i kroppen.
Sygdommen rammer oftest personer i alderen 5 til 25 år, med en spids i teenageårene. Den er dog også set hos yngre børn og voksne over 30 år. Man taler om en "primær tumor", som er det sted i kroppen, hvor kræften oprindeligt opstod. Når sygdommen er begrænset til dette oprindelsessted, kaldes den "lokaliseret".
Prognose og Risikofaktorer
Den vigtigste faktor for en patients prognose er, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen ved diagnosetidspunktet. Disse spredninger kaldes metastaser. Hos omkring 30-35% af patienterne findes der metastaser, når diagnosen stilles. De mest almindelige steder for metastaser er lungerne (ca. 50% af tilfældene med spredning), andre knogler eller knoglemarven.
Andre faktorer, der har betydning for prognosen, inkluderer:
- Tumorens placering: Tumorer i arme og ben har generelt en bedre prognose end tumorer i bækkenet eller rygsøjlen.
- Tumorens størrelse: Mindre tumorer er ofte lettere at behandle og har en bedre prognose.
- Respons på behandling: Hvor godt tumoren reagerer på den indledende kemoterapi, er en afgørende indikator.
Takket være en kombination af intensiv kemoterapi og lokal behandling er overlevelsesraten forbedret markant. For patienter med en lokaliseret tumor opnås helbredelse i omkring 70% af tilfældene. For patienter med metastaser udelukkende i lungerne er den sygdomsfri overlevelse omkring 50%. Patienter med metastaser i knogler eller knoglemarv står over for en større behandlingsmæssig udfordring.
Behandlingsforløbet for Ewings Sarkom
Behandlingen af Ewings sarkom er en kompleks og langvarig proces, der typisk strækker sig over et år for lokaliserede former. Forløbet er altid tværfagligt og planlægges på en konference med specialister inden for onkologi, kirurgi, radiologi og patologi. Behandlingen består grundlæggende af tre afgørende faser.
Fase 1: Indledende (Neoadjuverende) Kemoterapi
Behandlingen starter næsten altid med kemoterapi. Denne indledende, præ-operative kemoterapi har flere formål:
- At stoppe væksten af kræftceller og forhindre yderligere spredning.
- At angribe og eliminere eventuelle mikroskopiske metastaser, der ikke kan ses på scanninger.
- At reducere tumorens størrelse, hvilket gør den efterfølgende operation lettere og mere sikker.
- At lindre smerter forbundet med tumoren.
Den nuværende standardbehandling, kendt som VDC-IE-protokollen, er en kombination af flere cellegifte: Vincristin, Doxorubicin, Cyclophosphamid, Ifosfamid og Etoposid. Denne behandling gives i cyklusser over flere måneder. Efter denne indledende fase undersøges det fjernede tumorvæv for at vurdere, hvor effektiv kemoterapien har været. En "god histologisk respons", hvor mindre end 10% af kræftcellerne er levende, er en stærk positiv prognostisk faktor.
Fase 2: Lokal Behandling - Kirurgi og Strålebehandling
Efter den indledende kemoterapi er målet at fjerne den primære tumor fuldstændigt. Dette kaldes lokal behandling og involverer typisk kirurgi, strålebehandling eller en kombination.
Kirurgi: Hovedformålet med operationen er at fjerne hele tumoren sammen med en margin af sundt væv omkring den. Dette kaldes en bred resektion. I de fleste tilfælde er det muligt at udføre en "bevarende" operation, hvor den fjernede knogledel erstattes med en protese, et knogletransplantat fra en donor eller fra et andet sted på patientens egen krop. I sjældne tilfælde, hvor tumoren er meget stor eller involverer vitale nerver og blodkar, kan en amputation være nødvendig for at sikre fuldstændig fjernelse.
Strålebehandling: Ofte anvendes strålebehandling som et supplement til kirurgi for at dræbe eventuelle tilbageværende kræftceller og reducere risikoen for, at kræften vender tilbage lokalt. I situationer, hvor tumoren ikke kan opereres på grund af dens placering, kan strålebehandling være den primære lokale behandling.
Fase 3: Opfølgende (Adjuverende) Kemoterapi
Efter den lokale behandling fortsætter kemoterapien for at udrydde de sidste resterende kræftceller i kroppen og minimere risikoen for tilbagefald. Denne kemoterapi ligner den, der blev givet før operationen, men kan blive justeret baseret på, hvor godt tumoren reagerede på den indledende behandling, og om der var metastaser ved diagnosen.
Sammenligning af Behandlingsfaser
| Fase | Formål | Metoder |
|---|---|---|
| 1. Neoadjuverende Kemoterapi | Reducere tumorstørrelse, behandle mikrometastaser, forberede til lokal behandling. | Intravenøs kombinationskemoterapi (f.eks. VDC-IE). |
| 2. Lokal Behandling | Fjerne den primære tumor fuldstændigt. | Kirurgisk fjernelse (resektion), ofte efterfulgt af rekonstruktion. Strålebehandling. |
| 3. Adjuverende Kemoterapi | Udrydde resterende kræftceller i kroppen og forhindre tilbagefald. | Intravenøs kombinationskemoterapi, tilpasset respons og risikofaktorer. |
Særlige Behandlingsstrategier for Højrisikopatienter
For patienter med metastaser ved diagnosen eller for dem, der ikke reagerer godt på standardbehandlingen, kan mere intensive behandlinger komme på tale. Disse kan omfatte:
- Højdosis kemoterapi med stamcelletransplantation: En meget intensiv kemoterapi, der ødelægger knoglemarven, som derefter genoprettes med patientens egne stamceller.
- Strålebehandling af lungerne: Anvendes hos patienter med lungemetastaser for at kontrollere sygdommen.
- Vedligeholdelsesbehandling: Oral kemoterapi over en længere periode for at holde sygdommen i ave hos patienter med knogle- eller knoglemarvsmetastaser.
Langsigtede Bivirkninger og Senfølger
Den intensive behandling, der er nødvendig for at helbrede Ewings sarkom, kan medføre langsigtede bivirkninger, også kendt som senfølger. Specielt strålebehandling givet til børn i voksealderen kan føre til nedsat vækst i det bestrålede område og stivhed i muskler og sener. Der er også en lille, men alvorlig risiko for at udvikle en ny kræftsygdom i det bestrålede område mange år senere. På grund af disse risici forsøger lægerne at begrænse brugen af strålebehandling hos børn, hvis operationen har været vellykket, og kemoterapien har haft god effekt.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Hvem rammes oftest af Ewings sarkom?
Ewings sarkom rammer oftest børn, teenagere og unge voksne, typisk i aldersgruppen 5-25 år. Sygdommen er lidt hyppigere hos drenge end hos piger.
Hvad er den vigtigste faktor for prognosen?
Den absolut vigtigste prognostiske faktor er, om kræften har spredt sig (dannet metastaser) til andre dele af kroppen på diagnosetidspunktet. Patienter med lokaliseret sygdom har en markant bedre prognose.
Hvor lang tid tager en standardbehandling?
For en lokaliseret tumor varer behandlingen typisk omkring et år. Forløbet kan være længere for patienter med metastatisk sygdom.
Er amputation altid nødvendig?
Nej, heldigvis ikke. I dag er det i langt de fleste tilfælde muligt at udføre en bevarende operation, hvor kun den syge del af knoglen fjernes og erstattes. Amputation er kun nødvendig i sjældne tilfælde, hvor det er den eneste måde at fjerne hele tumoren sikkert på.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Ewings Sarkom: Forståelse og Behandling, kan du besøge kategorien Kræft.
