Franske specialstyrkers farvel til Burkina Faso

En diskret afslutning på en langvarig mission

Det var en afsked, der afspejlede hele missionens karakter: diskret og uden for offentlighedens søgelys. Lørdag den 18. februar 2023 markerede en ceremoni med flagstrygning i militærlejren Zagré i Kamboinsin, i udkanten af Ouagadougou, den officielle afslutning på de franske specialstyrkers tilstedeværelse i Burkina Faso. Denne stærkt sikrede militærbase havde i årevis fungeret som det primære bagland for 'Operation Sabre', kodenavnet for de franske specialstyrkers indsats i Sahel. Tilbagetrækningen af de omkring 400 elitesoldater markerer ikke blot afslutningen på et kapitel, men også et markant skift i magtbalancen og sikkerhedsdynamikken i en af verdens mest urolige regioner.

Baggrunden for tilbagetrækningen: Et politisk jordskred

Afrejsen skete præcis en måned efter, at den burkinske militærjunta officielt opsagde den forsvarsaftale, der siden 2018 havde reguleret den franske militære tilstedeværelse. Forholdet mellem Paris og Ouagadougou var blevet stadigt mere anspændt siden kaptajn Ibrahim Traoré overtog magten ved et statskup i september 2022 – det andet kup i landet på blot otte måneder. Den nye junta, ansporet af en voksende folkelig modstand mod Frankrig, gjorde tilbagetrækningen af 'Sabre'-styrken til et centralt krav. Regelmæssige demonstrationer i hovedstaden bar præg af anti-franske slogans og en udbredt frustration over, at den mangeårige internationale militærindsats ikke havde formået at bremse fremmarchen for de jihadistiske grupper. Tværtimod har disse grupper udvidet deres kontrol, så de i dag anslås at dominere omkring 40 % af Burkina Fasos territorium. Den franske tilstedeværelse blev i stigende grad set som ineffektiv og en del af problemet frem for løsningen.

Historien om 'Task Force Sabre'

'Task Force Sabre' blev oprettet i 2009 som en direkte reaktion på en bølge af gidseltagninger og et selvmordsangreb mod den franske ambassade i Mauretanien. Disse begivenheder afslørede en ny og alvorlig trussel fra jihadistiske grupper i Sahel. Frankrig besluttede at indsætte en permanent specialstyrke, der kunne operere hurtigt og effektivt for at beskytte franske interesser og gribe ind i gidselsituationer. Journalisten Jean-Marc Tanguy, en ekspert i franske specialstyrker, forklarer, at den oprindelige styrke blev udsendt til Mauretanien, før den etablerede baser i Niger og Burkina Faso.

Valget af Kamboinsin-basen nær Ouagadougou som hovedkvarter var strategisk. "Det er ret centralt og tæt på Mali, hvor der allerede var en stigende aktivitet fra jihadistgrupper," præciserer Tanguy. Denne geografiske fordel viste sig afgørende i januar 2013, da 'Sabre' spillede en nøglerolle i at bremse en jihadistisk offensiv mod Malis hovedstad, Bamako. I de første 15 dage af konflikten var 'Sabre' stort set den eneste kampstyrke på jorden sammen med den maliske hær, indtil den større franske 'Operation Serval' kunne mobiliseres.

Fra intervention til målrettet jagt

Efter 2013, og især med lanceringen af den regionale 'Operation Barkhane' i 2014, ændrede 'Sabre's mission karakter. Fokus skiftede fra direkte intervention til målrettet efterretning og neutralisering af højtstående jihadistledere. Ifølge Jean-Marc Tanguy er "størstedelen af de jihadistledere, der er blevet neutraliseret i Sahel, enten blevet det af 'Sabre'-kommandoer eller af bevæbnede droner og kampfly som led i specialoperationer." Denne form for kirurgisk krigsførelse krævede en ekstrem grad af præcision, efterretning og agilitet.

Styrken greb dog stadig ind under større terrorangreb og ved gidseltagninger. I november 2015, da terrorister angreb Radisson Blu-hotellet i Bamako og dræbte 20 mennesker, blev 'Sabre'-enheder indsat fra både Gao i Mali og fra Burkina Faso for at nedkæmpe angriberne.

Nøglebegivenheder for 'Task Force Sabre'

Det ultimative offer: Operationen i maj 2019

En af de mest kendte og tragiske operationer fandt sted i maj 2019 i det nordlige Burkina Faso. Her blev 'Sabre'-styrken sat ind for at befri fire gidsler – to franskmænd, en amerikaner og en sydkoreaner. Operationen lykkedes, og gidslerne blev reddet, men prisen var høj. To medlemmer af den franske flådes eliteenhed, Commando Hubert, Alain Bertoncello og Cédric de Pierrepont, blev dræbt under den intense ildkamp. Deres død sendte chokbølger gennem Frankrig og understregede de enorme risici, som disse soldater konstant står over for. Hændelsen står som et smerteligt symbol på de ofre, der er blevet bragt i kampen mod terrorisme i Sahel.

"Faire autrement": En unik operationsmetode

Specialstyrkernes motto er "Faire autrement" – at gøre tingene anderledes. Dette princip gennemsyrede 'Sabre's tilgang. Med en relativt lille styrke på 400 mand var det afgørende at have et let logistisk fodaftryk. Dette muliggjorde en hurtighed og uforudsigelighed, som er essentiel for at kunne dukke op, hvor fjenden mindst venter det. En af deres mest effektive taktikker var brugen af nomadiske kommandoenheder, der kunne operere selvstændigt i ugevis i de mest afsidesliggende dele af Sahara-ørkenen. Deres overlevelse var afhængig af nedkastninger af vand og brændstof fra luften, men frem for alt af soldaternes ekstreme hårdførhed og træning.

Udstyret med specialkøretøjer, helikoptere og fly kunne 'Sabre' operere både dag og nat, hvilket gjorde dem endnu sværere for fjenden at forudse og imødegå. Denne kombination af avanceret teknologi, minimal logistik og højt specialiserede soldater gjorde 'Sabre' til en yderst potent og frygtet modstander for de jihadistiske grupper.

Fremtiden for Sahel: Et usikkert landskab

Tilbagetrækningen af 'Sabre' efterlader et markant sikkerhedsvakuum og rejser alvorlige spørgsmål om fremtiden for Burkina Faso og hele Sahel-regionen. Den burkinske hær står nu alene med den monumentale opgave at bekæmpe velorganiserede og kampvante terrorgrupper. Samtidig markerer Frankrigs exit et bredere geopolitisk skifte, hvor lande i regionen i stigende grad vender sig bort fra deres traditionelle vestlige partnere. Afslutningen på 'Operation Sabre' er mere end blot en militær tilbagetrækning; det er et symbol på en ny og uforudsigelig æra for Sahel, hvor stabilitet synes fjernere end nogensinde.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Hvad var 'Task Force Sabre'?
  'Task Force Sabre' var en fransk specialstyrkeenhed på omkring 400 soldater, der har opereret i Sahel-regionen siden 2009. Deres primære opgaver var kontraterrorisme, gidselredning og neutralisering af jihadistiske ledere.
• Hvorfor krævede Burkina Faso, at de franske styrker skulle forlade landet?
  Efter et militærkup i september 2022 ønskede den nye junta at markere en ny udenrigspolitisk kurs. Beslutningen var drevet af en voksende anti-fransk stemning i befolkningen og en udbredt utilfredshed med de manglende resultater i kampen mod terrorisme.
• Hvilken betydning har tilbagetrækningen?
  Tilbagetrækningen efterlader et magt- og sikkerhedstomrum, som den burkinske hær skal forsøge at udfylde. Det markerer en afslutning på et årtis tæt fransk militært engagement i landet og kan føre til nye regionale alliancer og øget ustabilitet.
• Hvad er den nuværende sikkerhedssituation i Burkina Faso?
  Situationen er yderst alvorlig. Jihadistiske grupper med tilknytning til al-Qaeda og Islamisk Stat anslås at kontrollere op mod 40 % af landets territorium, og angreb på både civile og militære mål er hyppige.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Franske specialstyrkers farvel til Burkina Faso, kan du besøge kategorien Sundhed.