Western State: Historien om et mentalsygehus

Western Mental Health Institute, bedre kendt som Western State Mental Hospital, er en institution med en dyb og kompleks historie, der strækker sig over mere end et århundrede. Beliggende i den lille by Bolivar, Tennessee, blev dette asyl opført mellem 1886 og 1889 som det sidste af statens tre store victorianske mentalsygehuse. Det er bemærkelsesværdigt, at det er det eneste af de tre, der stadig er i drift i dag. Dets historie er en fortælling om arkitektonisk håb, medicinske eksperimenter, kronisk underfinansiering, social uretfærdighed og de skiftende vinde inden for psykiatrisk behandling. Gennem årtierne har murene på Western State været vidne til både banebrydende fremskridt og dybt foruroligende begivenheder, der afspejler samfundets ofte problematiske forhold til mental sundhed.

En Arkitektonisk Vision: Kirkbride-planen

Da Western State blev designet, var det baseret på en revolutionerende filosofi kendt som Kirkbride-planen. Denne tilgang, udviklet af psykiateren Thomas Story Kirkbride, var mere end blot en arkitektonisk stil; det var en holistisk behandlingsmodel. Grundtanken var, at bygningens design og omgivelser kunne have en helbredende effekt på patienterne. Arkitekterne, brødrene Harry Peake og Kenneth McDonald, skabte en imponerende bygning i gotisk genoplivningsstil, der skulle realisere denne vision.

Kendetegnene for Kirkbride-planen var tydelige i designet:

• Trinvise fløje: Hospitalet bestod af lange, trinvise fløje, der strakte sig ud fra en central administrationsbygning. Dette sikrede, at hvert patientværelse fik rigeligt med sollys og frisk luft, hvilket blev anset for afgørende for helbredelsen.
• Kønsspecifik adskillelse: Mandlige og kvindelige patienter blev indlogeret i separate fløje for at opretholde anstændighed og orden.
• Naturskønne omgivelser: Asylet blev bevidst placeret på en landlig bakketop med store, anlagte haver og landbrugsjord. Idéen var, at patienterne kunne finde ro i naturen og deltage i meningsfuldt arbejde som en del af deres terapi. Institutionen var stort set selvforsynende.

Denne arkitektur repræsenterede et optimistisk syn på behandlingen af psykisk sygdom, hvor patienterne ikke blot skulle opbevares, men aktivt behandles i et helbredende miljø. Den oprindelige bygning var designet til at huse mellem 300 og 350 patienter.

Fra Håb til Overbelægning

Den oprindelige vision om et helbredende fristed blev hurtigt udfordret af virkeligheden. Hospitalet åbnede officielt den 22. november 1889 og modtog sine første 156 patienter fra en overfyldt institution i Nashville. Men antallet af patienter voksede eksplosivt. Allerede i 1892 var der 319 patienter, og ved århundredeskiftet i 1900 var tallet steget til 594 – langt over den oprindelige kapacitet. I 1960'erne toppede patientantallet med over 2.000 mennesker.

Denne voldsomme overbelægning skabte umenneskelige forhold. Patienter blev stuvet sammen i store sovesale med minimalt privatliv. Mange blev simpelthen "opbevaret" uden reel behandling. Problemet blev forværret af en kronisk mangel på finansiering. Tennessees betalingssystem var kompliceret og ineffektivt. Staten betalte for én patient pr. 1000 indbyggere i et amt, hvorefter amtet selv skulle dække udgifterne for yderligere patienter. Amtets betalinger var konstant forsinkede, hvilket tvang hospitalets ledelse til at operere med underskud for at holde institutionen kørende. Drømmen om individuel pleje druknede i et hav af patienter og et hav af gæld.

Behandlingsmetoder Gennem Tiderne

Gennem sin lange historie har Western State anvendt et bredt spektrum af behandlinger, der afspejler udviklingen inden for psykiatrien. Fra tidlig ergoterapi til de mere aggressive og i dag kontroversielle metoder i midten af det 20. århundrede.

Under ledelse af indflydelsesrige overlæger som Dr. Edwin W. Cocke, der tiltrådte i 1914, blev hospitalet et center for nye og eksperimenterende behandlinger. Dr. Cocke var med til at udvikle den første diatermi til at fremkalde kunstig feber for at behandle syfilis i hjernen. Patienterne på Western State modtog de behandlinger, der var tilgængelige i deres tid, hvilket desværre også inkluderede metoder, vi i dag anser for barbariske.

Nedenstående tabel sammenligner nogle af de anvendte behandlingsformer:

På grund af den store patientmængde og manglen på personale var patienter heldige, hvis de fik ti minutter om ugen med en psykiater. Behandlingen var ofte mere fokuseret på eksperimentering end på omsorg.

Et Mørkt Kapitel: Georgia Tann og de Stjålne Børn

En af de mest rystende historier forbundet med Western State er dens forbindelse til Georgia Tann og hendes berygtede adoptionsbureau, Tennessee Children's Home Society. Tann drev en sortbørs for babyer og blev nationalt anerkendt, før hendes forretning blev afsløret som en national skandale. Hun specialiserede sig i at stjæle børn fra fattige kvinder og sælge dem til velhavende, barnløse par over hele USA, herunder Hollywood-stjerner.

En af Tanns kilder til børn var kvindelige patienter på Western State. Rygter svirrede om, at babyer blev taget fra kvinder på afdelingerne. Der var forfærdelige beretninger om, at unge patienter blev voldtaget og tvunget til at have sex med hinanden, sikkerhedsvagter eller lokale beboere for penge. I næsten 30 år blev alle babyer født på Western State sendt direkte til Georgia Tanns adoptionsbureau. Skandalen blev først fuldt afdækket i 1950, samme år som Tann døde af kræft, hvilket betød, at hun aldrig blev retsforfulgt for sine forbrydelser.

Livet og Døden på Western State

Ud over de kontroversielle behandlinger og skandaler var dagligdagen på hospitalet præget af de sociale normer fra tiden. Tennessees politik om raceadskillelse var tydelig på Western State, hvor en separat, to-etagers "Negro Ward" blev bygget i 1895-1896 til afroamerikanske patienter. Denne adskillelse blev yderligere udvidet i de følgende årtier med separate bygninger til administration, vaskeri og modtagelse for de sorte patienter og ansatte.

Døden var en konstant tilstedeværelse på et hospital af denne størrelse. Mange af de patienter, der døde på Western State, er begravet på adskillige kirkegårde spredt ud over institutionens grund. Mange af de tidlige journaler, herunder indlæggelses- og dødsattester, er efter sigende forsvundet for længst. Selvom institutionen hævder at destruere journaler, der er ældre end 20 år, er nogle patientjournaler blevet fundet i de forladte bygninger på ejendommen, som tavse vidner om glemte liv.

Fra Historisk Monument til Moderne Psykiatri

Med fremkomsten af moderne psykofarmaka i midten af det 20. århundrede begyndte en ny æra. Medicin gjorde det muligt at behandle mange patienter ambulant, hvilket førte til en bevægelse kendt som deinstitutionalisering. Patientpopulationen på Western State faldt drastisk. Samtidig begyndte den storslåede, men forældede Kirkbride-bygning at forfalde.

I 1988 blev de store patientfløje på den oprindelige bygning revet ned, og kun det centrale tårn og en bagfløj fra 1927 blev bevaret. I 2008 blev flere andre historiske bygninger jævnet med jorden for at gøre plads til et nyt, moderne psykiatrisk hospital til 58,5 millioner dollars, som åbnede i 2010. I dag betjener Western State omkring 2.500 patienter i 24 amter, men kun 250-300 af dem bor fast på hospitalet. Med 650 ansatte er institutionen stadig den største arbejdsgiver i Hardeman County, men de mange tomme, historiske bygninger står som et melankolsk minde om en svunden og ofte smertefuld tid i psykiatriens historie.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad var Kirkbride-planen?

Kirkbride-planen var en arkitektonisk og terapeutisk model for mentalsygehuse i det 19. århundrede. Den fokuserede på at skabe et helbredende miljø med masser af lys, frisk luft og naturskønne omgivelser for at fremme patienternes bedring.

Hvor mange patienter havde hospitalet, da det var størst?

I 1960'erne nåede patientantallet på Western State op på over 2.000, selvom nogle kilder nævner tal så høje som 3.200. Dette var langt over den oprindelige kapacitet på 300-350 patienter.

Hvilke kontroversielle behandlinger blev brugt på Western State?

Hospitalet brugte en række i dag stærkt kritiserede behandlinger, herunder præfrontale lobotomier (det hvide snit), insulinchokterapi, Metrazol-krampeterapi og elektrochok, især i perioden fra 1920'erne til 1950'erne.

Hvad er hospitalets status i dag?

Western Mental Health Institute er stadig i drift i en ny, moderne bygning fra 2010. Det betjener en stor region i Tennessee, men med et meget mindre antal fastboende patienter på grund af deinstitutionalisering. Mange af de historiske bygninger står tomme og forfalder.

Hvem var Georgia Tann?

Georgia Tann drev et adoptionsbureau i Memphis, der viste sig at være en front for en sortbørs for babyer. I årtier modtog hun babyer født af kvindelige patienter på Western State og solgte dem ulovligt til velhavende familier.