05/01/2012
Mange rejsende, der planlægger ture til destinationer som Afrika syd for Sahara, Sydasien eller dele af Oceanien, støder ofte på rejseanbefalinger vedrørende malaria. Men hvad er malaria egentlig? Selvom sygdommen blev erklæret udryddet i mange vestlige lande for årtier siden, er den stadig en alvorlig global sundhedsudfordring. Denne artikel dykker ned i alt, hvad du behøver at vide om malaria, hvordan den behandles, og vigtigst af alt, hvordan du kan beskytte dig selv og dine kære mod at blive smittet.

Hvad er malaria?
Malaria er en potentielt livstruende sygdom, der forårsages af parasitter fra slægten Plasmodium. Disse parasitter overføres til mennesker gennem stik fra inficerede hunmyg af arten Anopheles. Der findes fem forskellige arter af malariaparasitter, der kan inficere mennesker, hvoraf Plasmodium falciparum er den farligste og mest udbredte i Afrika.
Når en inficeret myg stikker et menneske, overføres parasitterne til blodbanen. Herfra rejser de til leveren, hvor de modnes og formerer sig. Efter en periode frigives de tilbage i blodbanen, hvor de invaderer de røde blodlegemer, formerer sig yderligere og ødelægger cellerne. Denne cyklus af infektion og ødelæggelse af røde blodlegemer er årsagen til de karakteristiske symptomer på malaria.
Selvom myggestik er den primære smittevej, kan malaria i sjældne tilfælde også overføres via:
- Blodtransfusioner med inficeret blod
- Deling af kontaminerede nåle eller sprøjter
- Organtransplantation
- Fra en inficeret mor til sit barn under fødslen
Det er vigtigt at understrege, at malaria ikke smitter fra person til person gennem almindelig social kontakt, som for eksempel forkølelse eller influenza.
Symptomer: Hvordan genkender man malaria?
Inkubationstiden – tiden fra man bliver smittet, til de første symptomer viser sig – er typisk mellem 10 dage og 4 uger. For nogle mennesker kan symptomerne dog først opstå måneder eller endda op til et år efter smittetidspunktet. De mest almindelige symptomer på malaria kan let forveksles med influenza og inkluderer:
- Høj feber
- Rystende kulderystelser
- Intens træthed og udmattelse
- Hovedpine
- Muskelsmerter
- Kvalme, opkastning og diarré
I mere alvorlige tilfælde, især ved infektion med P. falciparum, kan ubehandlet malaria udvikle sig til en livstruende tilstand med symptomer som gulsot (gulfarvning af hud og øjne), nyresvigt, kramper, koma og i værste fald død. Derfor er det ekstremt vigtigt at søge lægehjælp øjeblikkeligt, hvis man udvikler feber efter at have opholdt sig i et malariaområde.
Diagnose: Sådan stilles diagnosen
Da malarias symptomer ligner mange andre sygdomme, er en laboratorietest nødvendig for at stille en sikker diagnose. Den foretrukne metode, også kaldet "guldstandarden", er en mikroskopisk undersøgelse af et blodudstryg. Her tages en dråbe blod, som smøres ud på et objektglas, farves og undersøges under et mikroskop for at identificere malariaparasitter.

I områder, hvor adgang til mikroskopi er begrænset, anvendes ofte hurtige diagnostiske tests (RDTs). Disse tests detekterer specifikke antigener (proteiner) fra malariaparasitten i blodet og kan give et resultat på 15-20 minutter. Selvom de er mindre præcise end mikroskopi, er de et uvurderligt værktøj til hurtig diagnose og behandling i fjerntliggende områder.
Forebyggelse er bedre end helbredelse
For rejsende er den bedste strategi at undgå at blive smittet. Dette kan opsummeres i fire enkle trin, ofte kaldet ABCD-princippet for malariaforebyggelse:
- Awareness (Bevidsthed): Vær bevidst om risikoen for malaria på din destination. Undersøg situationen, inden du rejser.
- Bite prevention (Forebyggelse af myggestik): Den mest effektive forebyggelse er at undgå at blive stukket. Dette gælder især fra skumring til daggry, hvor Anopheles-myggen er mest aktiv. Gode metoder inkluderer brug af myggespray med DEET, at bære tøj med lange ærmer og bukser, og at sove under et imprægneret myggenet.
- Chemoprophylaxis (Kemoprofylakse): Tag forebyggende malariamedicin. Det er afgørende at tale med en læge for at finde den medicin, der passer bedst til din rejsedestination, din helbredstilstand og rejsens varighed.
- Diagnosis (Diagnose): Søg øjeblikkelig lægehjælp ved feber under eller efter rejsen og informer lægen om din rejsehistorik.
Sammenligning af forebyggende malariamedicin
Valget af medicin afhænger af mange faktorer, herunder resistensmønstre i det område, du rejser til. Her er en oversigt over nogle almindelige muligheder:
| Medicin (Aktivt stof) | Indtagelse | Almindelige bivirkninger |
|---|---|---|
| Atovaquon/Proguanil (f.eks. Malarone) | Daglige tabletter. Startes 1-2 dage før rejsen, tages under opholdet og i 7 dage efter. | Mavegener, hovedpine, mundsår. Generelt veltolereret. |
| Doxycyclin | Daglige tabletter. Startes 1-2 dage før rejsen, tages under opholdet og i 4 uger efter. | Mavegener, øget følsomhed over for sollys, svampeinfektioner (kvinder). |
| Mefloquin (f.eks. Lariam) | Ugentlige tabletter. Startes 2-3 uger før rejsen, tages under opholdet og i 4 uger efter. | Svimmelhed, søvnforstyrrelser, mareridt, humørsvingninger. Må ikke anvendes af personer med psykiske lidelser. |
En ny æra: Verdens første malariavaccine
I oktober 2021 markerede en historisk milepæl i kampen mod malaria, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefalede en bred udrulning af verdens første malariavaccine, Mosquirix (RTS,S/AS01). Efter mere end 30 års forskning og udvikling fra medicinalfirmaet GlaxoSmithKline, giver vaccinen nu nyt håb, især for børn i Afrika syd for Sahara, som bærer den tungeste byrde af sygdommen.
Vaccinen gives i fire doser til børn fra 5-månedersalderen. Pilotprogrammer i Ghana, Kenya og Malawi har vist, at vaccinen er sikker og reducerer alvorlige og livstruende malariatilfælde med omkring 30%. Selvom effektiviteten kan virke lav sammenlignet med andre kendte vacciner, kan den redde titusindvis af børneliv hvert år. Det er vigtigt at bemærke, at vaccinen kun virker mod den farligste parasit, P. falciparum, og at den er et supplement til – ikke en erstatning for – eksisterende forebyggelsesmetoder som imprægnerede myggenet.
Behandlingsmuligheder for malaria
Hvis man bliver diagnosticeret med malaria, er hurtig behandling afgørende for at undgå alvorlige komplikationer. Den specifikke behandling afhænger af flere faktorer:
- Typen af malariaparasit
- Sygdommens sværhedsgrad
- Geografisk område, hvor smitten er sket (på grund af resistens)
- Patientens alder, og om patienten er gravid
Behandling af ukompliceret malaria
For ukompliceret malaria, hvor patienten ikke har alvorlige symptomer, er der flere effektive lægemidler. I områder, hvor parasitten stadig er følsom, kan klorokin anvendes. Dog er resistens mod klorokin udbredt i store dele af verden.
Derfor er den foretrukne behandling i dag ofte artemisinin-baserede kombinationsbehandlinger (ACTs). Disse præparater kombinerer to forskellige lægemidler, der angriber parasitten på forskellige måder, hvilket øger effektiviteten og reducerer risikoen for resistensudvikling. Et almindeligt anvendt ACT er Artemether-lumefantrin (f.eks. Coartem). Bivirkninger kan omfatte hovedpine, svimmelhed, kvalme og nedsat appetit.
Behandling af alvorlig malaria
Alvorlig malaria er en medicinsk nødsituation, der kræver øjeblikkelig hospitalsindlæggelse og intravenøs behandling. Den foretrukne behandling på verdensplan, anbefalet af både WHO og CDC, er intravenøst artesunat. Dette lægemiddel virker hurtigt ved at nedbryde en stor del af parasitterne i blodet og er den mest effektive behandling til at redde liv i alvorlige tilfælde. Når patientens tilstand er stabiliseret, og de kan tage medicin oralt, fortsættes behandlingen typisk med en fuld kur af en ACT.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Kan man få malaria i Danmark?
Nej, malaria blev udryddet i Danmark for mange år siden. De tilfælde af malaria, der diagnosticeres i Danmark i dag, er udelukkende "importerede" tilfælde, hvor personer er blevet smittet under rejser i udlandet.
Er malariapiller 100% effektive?
Ingen forebyggende malariamedicin er 100% effektiv. De reducerer risikoen for at blive syg markant, men det er stadig muligt at få malaria, selvom man tager medicinen korrekt. Derfor er det afgørende at kombinere medicin med omhyggelig beskyttelse mod myggestik.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får feber efter en rejse til et malariaområde?
Du skal søge læge med det samme. Selv hvis der er gået uger eller måneder siden din hjemkomst, skal du informere lægen om din rejsehistorik. Tidlig diagnose og behandling er nøglen til at undgå et alvorligt sygdomsforløb.
Er den nye vaccine tilgængelig for turister?
På nuværende tidspunkt er WHO's anbefaling for Mosquirix-vaccinen rettet mod børn, der bor i områder med høj malariatransmission. Den er generelt ikke tilgængelig eller anbefalet til rejsende.
Konklusion
Malaria er fortsat en alvorlig global sundhedstrussel, men det er en sygdom, der både kan forebygges og behandles. For rejsende er nøglen til en sikker rejse grundig forberedelse: forstå risikoen på din destination, beskyt dig omhyggeligt mod myggestik, og tag den korrekte forebyggende medicin. Med fremkomsten af nye værktøjer som den første vaccine er der fornyet håb i den globale kamp mod malaria. Tal altid med din læge eller en rejsemedicinsk klinik i god tid før afrejse for at få den bedste og mest opdaterede rådgivning.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Malaria: Behandling, vaccine og forebyggelse, kan du besøge kategorien Sundhed.
