Artritis: Forstå Betændelse i Leddene

Artritis, ofte kendt som gigt, er en bred betegnelse, der dækker over en række sygdomme karakteriseret ved ledbetændelse. Denne tilstand kan ramme mennesker i alle aldre og påvirke et enkelt led eller flere led i kroppen. Symptomerne kan variere fra milde til alvorlige og kan have en betydelig indvirkning på livskvaliteten ved at begrænse bevægelse og forårsage kroniske smerter. At forstå de forskellige former for artritis, deres årsager og behandlingsmuligheder er det første skridt mod at håndtere sygdommen effektivt og leve et fuldt liv trods diagnosen.

Klassiske Symptomer på Artritis

Selvom der findes mange forskellige typer af artritis, er der fem kardinaltegn på inflammation, som ofte ses i de berørte led. Hvis disse symptomer optræder samtidigt, er sandsynligheden for artritis høj. Det er afgørende at genkende disse tegn tidligt for at kunne søge lægehjælp og få stillet den korrekte diagnose.

De fem typiske symptomer på artritis i et led er:

• Smerte: Konstant eller jagende smerte, der kan forværres ved bevægelse.
• Rødme: Huden over det betændte led kan blive rødlig.
• Varme: Leddet føles varmere end den omkringliggende hud.
• Hævelse: Synlig hævelse omkring leddet på grund af væskeansamling (ledvæske).
• Nedsat bevægelighed: Det bliver svært og smertefuldt at bevæge leddet fuldt ud.

Afhængigt af typen af artritis kan symptomerne opstå pludseligt og voldsomt (akut artritis, som ved et gigtopblus) eller udvikle sig gradvist over længere tid (kronisk artritis). Det er vigtigt at søge læge hurtigst muligt ved mistanke om artritis, da tidlig behandling kan forhindre permanent ledskade.

Årsager og Risikofaktorer for Artritis

Årsagerne til ledbetændelse er mangeartede og komplekse. Derfor skelner man mellem flere hovedkategorier af artritis baseret på den underliggende årsag. At identificere den specifikke årsag er nøglen til at vælge den mest effektive behandling.

Reumatisk betinget Artritis

Dette er en af de mest almindelige årsager til artritis. Reumatiske sygdomme er ofte autoimmune, hvilket betyder, at kroppens eget immunsystem fejlagtigt angriber leddene og skaber inflammation.

• Reumatoid artritis (leddegigt): Den mest kendte form, hvor immunsystemet angriber ledhinden, hvilket fører til smertefuld hævelse og potentiel ødelæggelse af brusk og knogle.
• Psoriasisgigt: Opstår hos omkring en tredjedel af personer med hudsygdommen psoriasis. Inflammationen rammer typisk led i fingre og tæer, men kan også påvirke rygsøjlen.
• Aksial Spondylartrit (tidligere Morbus Bechterew): En kronisk betændelsestilstand, der primært rammer leddene i rygsøjlen og bækkenet, hvilket fører til stivhed og smerter.
• Børnegigt (Juvenil Idiopatisk Artritis): En samlebetegnelse for artritis, der opstår hos børn under 16 år. Årsagen er ukendt, og sygdommen kan have stor indflydelse på barnets udvikling og livskvalitet.

Infektiøs Artritis

Denne form for artritis skyldes en infektion direkte i leddet, forårsaget af bakterier, vira eller svampe. Patogenerne kan trænge ind i leddet via blodet fra en infektion et andet sted i kroppen eller gennem en skade. Fordelen ved infektiøs artritis er, at den ofte er midlertidig og kan helbredes fuldstændigt, når den underliggende infektion behandles med f.eks. antibiotika.

Reaktiv Artritis

Reaktiv artritis er en sjældnere form, der udvikler sig som en reaktion på en infektion et andet sted i kroppen, typisk i fordøjelsessystemet, urinvejene eller kønsorganerne. Det interessante er, at selve bakterierne eller viraene ikke findes i det betændte led. I stedet er det kroppens immunrespons på den oprindelige infektion, der udløser en inflammatorisk reaktion i leddene. I de fleste tilfælde forsvinder reaktiv artritis af sig selv over tid.

• Reiters syndrom: Ofte udløst af en bakteriel infektion i tarmen eller urinvejene.
• Lyme-artritis: Kan opstå efter en ubehandlet borrelia-infektion, som overføres via flåtbid.

Artritis ved Stofskiftesygdomme

Den mest kendte form i denne kategori er urinsyregigt (podagra). Her er årsagen en forhøjet koncentration af urinsyre i blodet, som danner små, skarpe krystaller i leddene. Disse krystaller udløser en ekstremt smertefuld og pludselig betændelsesreaktion, ofte i storetåens grundled. Urinsyregigt rammer oftere mænd end kvinder.

Artritis ved Artrose (Aktiveret Artrose)

Artrose, også kendt som slidgigt, er en tilstand, hvor brusken i leddene gradvist nedbrydes. Dette er primært en degenerativ sygdom, ikke en inflammatorisk. Men når brusken bliver meget slidt, kan små bruskstykker rive sig løs og irritere ledhinden, hvilket kan udløse en sekundær betændelse. Dette kaldes en aktiveret artrose, hvor man oplever symptomer på både slid og inflammation.

Forskellen mellem Artrose og Artritis

Mange forveksler artrose (slidgigt) og artritis (leddegigt), da begge giver ledsmerter og nedsat bevægelighed. Men de er fundamentalt forskellige sygdomme, og det er afgørende for behandlingen at skelne mellem dem.

Kort sagt: Ved artrose er leddene slidte, ved artritis er de betændte.

Sammenligningstabel: Artrose vs. Artritis

Diagnose af Artritis

En præcis diagnose starter med en grundig samtale med lægen og en fysisk undersøgelse. Ofte er dette nok til at stille en generel diagnose om artritis. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at fastslå den specifikke årsag, hvilket er afgørende for behandlingsplanen.

• Lægesamtale (Anamnese): Lægen vil spørge ind til, hvornår smerterne startede, hvornår de er værst, om du har feber, andre sygdomme, eller om der har været nylige skader.
• Fysisk undersøgelse: Lægen undersøger de berørte led for hævelse, rødme, varme og bevægelighed.
• Blodprøver: Kan afsløre tegn på inflammation i kroppen (f.eks. forhøjet CRP og sænkningsreaktion). Specifikke blodprøver kan også identificere antistoffer, som er typiske for f.eks. reumatoid artritis, eller måle urinsyreniveauet ved mistanke om gigt.
• Billeddiagnostik: Ultralyd kan visualisere væskeansamlinger og inflammation i bløddele. Røntgen, CT- og MR-scanninger kan vise forandringer i knogler og brusk, som kan hjælpe med at vurdere skadens omfang.
• Ledpunktur: Hvis der er væske i leddet, kan lægen udtage en prøve med en nål. Væsken analyseres i laboratoriet for at identificere eventuelle bakterier eller urinsyrekrystaller.

Behandling og Håndtering af Artritis

Der findes ingen universalkur mod artritis. Behandlingen afhænger fuldstændigt af den underliggende årsag og sygdommens sværhedsgrad.

• Reumatisk artritis: Behandlingen sigter mod at bremse sygdomsudviklingen og lindre symptomer. Dette involverer ofte sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (DMARDs) og biologiske lægemidler. Fysioterapi og ergoterapi er afgørende for at bevare ledfunktionen.
• Infektiøs artritis: Hovedfokus er at bekæmpe infektionen, typisk med antibiotika. Smertestillende og anti-inflammatoriske lægemidler bruges til at lindre symptomerne.
• Reaktiv artritis: Behandles primært med anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID). Hvis den oprindelige infektion stadig er aktiv, kan antibiotika være nødvendigt.
• Urinsyregigt: Akutte anfald behandles med anti-inflammatoriske lægemidler. Forebyggende behandling omfatter kostændringer (undgå purinrige fødevarer som rødt kød og skaldyr) og medicin, der sænker urinsyreniveauet i blodet.

Kostens Rolle ved Artritis

Selvom kost alene ikke kan kurere artritis, kan en anti-inflammatorisk kost hjælpe med at dæmpe symptomerne for mange patienter. En diæt rig på omega-3-fedtsyrer, antioxidanter og fibre kan have en positiv effekt.

Gode råd til en anti-inflammatorisk kost:

• Spis fede fisk som laks, makrel og sild flere gange om ugen.
• Brug sunde olier som rapsolie, valnøddeolie og hørfrøolie.
• Spis rigeligt med frugt, grøntsager og fuldkorn.
• Begræns indtaget af forarbejdet kød, sukkerholdige drikkevarer og mættet fedt.
• Vær forsigtig med alkohol.

Ofte Stillede Spørgsmål om Artritis

Hvad er artritis?

Artritis er en medicinsk betegnelse for ledbetændelse. Et betændt led er typisk varmt, hævet, rødt og smertefuldt, og bevægeligheden er ofte nedsat.

Hvilken læge skal jeg gå til?

Ved mistanke om artritis bør du først konsultere din praktiserende læge. Lægen kan vurdere symptomerne og henvise dig til en specialist, f.eks. en reumatolog (gigtspecialist), hvis det er nødvendigt.

Hvorfor får man artritis?

Årsagerne er mange. Det kan skyldes autoimmune reaktioner (som ved leddegigt), infektioner, stofskifteproblemer (som ved urinsyregigt) eller være en reaktion på en infektion et andet sted i kroppen (reaktiv artritis).

Hvor længe varer en ledbetændelse?

Det afhænger af årsagen. En akut, infektiøs artritis kan vare i dage eller uger og forsvinde med behandling. En kronisk artritis, som leddegigt, er en livslang tilstand, der typisk forløber i perioder med opblussen (schub) og roligere faser.

Hvad er forskellen på artrose og artritis?

Ved artrose (slidgigt) er leddene slidte på grund af nedbrudt brusk. Ved artritis er leddene betændte. Begge tilstande kan give smerter, men årsagerne og behandlingerne er meget forskellige.