Argo: Hollywoods dristige redningsaktion i Iran

Den 4. november 1979 ændrede historiens gang sig for 66 amerikanere. På denne dag stormede militante islamiske studerende den amerikanske ambassade i Teheran, Iran, og indledte en gidselkrise, der ville vare i 444 dage. Mens størstedelen af ambassadens personale blev holdt fanget, lykkedes det for seks medarbejdere fra det amerikanske udenrigsministerium at undslippe og finde tilflugt i de canadiske ambassadørers private hjem. Dette var startskuddet til en af de mest opfindsomme og dristige redningsaktioner i CIAs historie, en operation, der var så utrolig, at den lød som noget fra en film – og netop en film skulle vise sig at være nøglen til deres frihed.

En Krise Udfolder Sig i Teheran

Mens verden holdt vejret, og Washington D.C. febrilsk søgte efter løsninger på gidselkrisen, levede de seks amerikanere – Joseph og Kathleen Stafford, Mark og Cora Lijek, samt Bob Anders og Lee Schatz – i skjul. De var afhængige af gæstfriheden og modet fra deres canadiske værter, herunder ambassadør Ken Taylor. Situationen var uholdbar og ekstremt farlig. Hvis de blev opdaget af de iranske myndigheder, ville konsekvenserne være katastrofale. I CIA's hovedkvarter trådte en mand ved navn Tony Mendez frem. Han var en CIA-officer specialiseret i eksfiltrationer og forklædninger, en mester i at skabe illusioner. Han udtænkte en plan, der var så langt ude, at den måske netop derfor kunne lykkes.

Hollywood-planen: En Utrolig Dækhistorie

Tony Mendez' idé var lige så genial, som den var vanvittig: De seks diplomater skulle forlade Iran ved at udgive sig for at være et canadisk filmhold på udkig efter locations til en ny science fiction-film. For at gøre denne dækhistorie troværdig, skulle der skabes en fuldstændig overbevisende illusion. Mendez kontaktede John Chambers, en anerkendt Hollywood-makeupartist, der tidligere havde arbejdet for CIA og vundet en Oscar for sit arbejde på 'Abernes Planet'. Sammen gik de i gang med at bygge en falsk virkelighed op fra bunden.

Første skridt var at oprette et produktionsselskab. De kaldte det Studio Six Productions og oprettede et kontor på det gamle Columbia Studio-område, komplet med telefonnummer og visitkort. For at give projektet substans fandt de et rigtigt, men skrinlagt filmmanuskript ved navn "Lord of Light", baseret på en science fiction-roman. De omdøbte det til "Argo" og brugte koncepttegninger fra den legendariske tegneseriekunstner Jack Kirby til at skabe en visuel identitet. De gik endda så vidt som til at placere annoncer i Hollywoods brancheblade som Variety og The Hollywood Reporter for at annoncere deres kommende storfilm. Dækhistorien blev så overbevisende, at de modtog rigtige manuskripter fra håbefulde forfattere, og selv Steven Spielberg udviste interesse for selskabet. Illusionen var perfekt.

Forberedelserne i Teheran

Med godkendelse fra præsident Jimmy Carter fløj Tony Mendez til Teheran den 25. januar 1980 for at forberede de seks diplomater på deres livs rolle. Den canadiske regering havde i al hemmelighed udstedt canadiske pas til amerikanerne, som blev sendt til ambassaden via diplomatpost. Mendez mødtes med gruppen, der havde tilbragt måneder med at spille Scrabble og lave mad for at få tiden til at gå. Nu havde de kun to dage til at lære deres nye identiteter at kende.

Hver diplomat fik en specifik rolle i filmproduktionen:

• Bob Anders: Instruktør
• Cora Lijek: Manuskriptforfatter
• Mark Lijek: Transportkoordinator
• Kathy Stafford: Produktionsdesigner
• Joe Stafford: Associate producer
• Lee Schatz: Kameramand

De øvede deres baggrundshistorier, lærte teknisk filmjargon og transformerede deres udseende fra konservative diplomater til smarte Hollywood-typer med åbne silkeskjorter og guldkæder. Aftenen før flugten gennemførte en af de canadiske diplomater, der talte flydende farsi, en falsk, aggressiv afhøring for at teste deres nerver og forberede dem på, hvad der kunne vente dem i lufthavnen. Spændingen var til at tage og føle på. Hvis blot én detalje kiksede, ville det ikke kun betyde en diplomatisk katastrofe for USA og Canada, men også den sikre fængsling eller død for alle involverede.

Den Store Flugt

Den 28. januar 1980, klokken 05:30 om morgenen, ankom gruppen til Teherans Mehrabad Lufthavn. De var klædt på til deres roller, og deres bagage var prydet med canadiske ahornblade. Med Tony Mendez i spidsen som "produktionsleder" bevægede de sig mod paskontrollen. Mirakuløst nok gled de igennem uden problemer. Den iranske immigrationsbetjent virkede uinteresseret i det canadiske filmhold og stemplede deres pas uden et eneste kritisk spørgsmål.

Men dramaet var ikke forbi. Da de ventede ved gaten, blev deres Swissair-fly til Zürich forsinket på grund af et mekanisk problem. I en time, der føltes som en evighed, måtte gruppen vente i afgangshallen, mens bevæbnede revolutionsgardister patruljerede området. Hvert sekund øgede risikoen for at blive opdaget. Endelig blev der kaldt til boarding. Da de gik op ad trappen til flyet, lagde en af diplomaterne mærke til flyets navn malet på siden: "Aargau", navnet på en kanton i Schweiz. Tilfældigheden føltes som et tegn. Først da flyet lettede og forlod iransk luftrum, kunne de seks amerikanere og deres CIA-redningsmænd ånde lettet op. De var frie.

Virkelighed vs. Film: Hvad er Sandt?

Operationen blev senere udødeliggjort i den Oscar-vindende film 'Argo' fra 2012, instrueret af Ben Affleck. Selvom filmen fanger ånden i missionen, tog den sig flere dramatiske friheder. Her er en sammenligning af virkeligheden og fiktionen.

Efterspil og Anerkendelse

Da nyheden om redningen slap ud, blev Canadas indsats hyldet i hele USA. Billboards med teksten "Thank You, Canada" dukkede op, og det canadiske flag blev hejst i mange amerikanske byer. CIA's rolle forblev dog en dybt bevaret hemmelighed i 17 år, indtil den blev afklassificeret af præsident Bill Clinton i 1997. Tony Mendez blev tildelt Intelligence Star, en af CIA's højeste æresbevisninger, men måtte beholde den i hemmelighed i næsten to årtier. Historien om Argo er et vidnesbyrd om internationalt samarbejde, mod og den utrolige kraft i en god historie – selvom den er falsk.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad var "Argo"-operationen?

Det var kodenavnet for en fælles operation mellem CIA og den canadiske regering i 1980 for at redde seks amerikanske diplomater, der havde undgået at blive taget som gidsler under stormen på den amerikanske ambassade i Teheran. Redningen blev udført under dække af, at diplomaterne var et canadisk filmhold.

Hvorfor blev en falsk film brugt som dække?

I kaosset efter den iranske revolution var filmproduktion en plausibel grund for en gruppe vesterlændinge til at være i landet. Det gav dem en legitim grund til at have udenlandske pas, rejse rundt og forlade landet igen. Science fiction-genren blev valgt, fordi den retfærdiggjorde eksotiske og øde locations.

Hvilken rolle spillede Canada helt præcist?

Canadas rolle var altafgørende. Den canadiske ambassadør, Ken Taylor, og hans kollega John Sheardown, skjulte de seks amerikanere i deres private hjem med stor personlig risiko. Den canadiske regering udstedte de afgørende falske pas og ydede diplomatisk dækning for operationen.

Er filmen "Argo" fra 2012 historisk korrekt?

Filmen er baseret på de virkelige begivenheder, men den dramatiserer mange elementer for spændingens skyld. Den største unøjagtighed er nedtoningen af Canadas rolle og opfindelsen af den dramatiske jagt i lufthavnen. Virkeligheden var mere en triumf for stille, omhyggelig planlægning end for actionfyldt improvisation.