09/06/2015
En allergi er en overreaktion fra kroppens immunsystem på et normalt harmløst stof. Disse stoffer, der kan udløse en allergisk reaktion, kaldes allergener. Millioner af mennesker lever med en eller anden form for allergi, som kan påvirke alt fra deres vejrtrækning og hud til deres generelle velbefindende. At forstå, hvad en allergisk reaktion indebærer, er det første skridt mod effektiv håndtering og behandling. Denne artikel vil guide dig gennem alt, hvad du behøver at vide om allergier, fra de grundlæggende mekanismer til de mest avancerede behandlingsmuligheder.
Folk kan være allergiske over for mange forskellige ting, såsom pollen, skimmelsvamp, husstøvmider, dyreskæl eller spyt, insektstik, medicin, fødevarer og latex. Allergiske sygdomme omfatter også tilstande som eksem (atopisk dermatitis), allergisk rhinitis (høfeber), allergisk conjunctivitis (øjenbetændelse) og allergisk astma. Det er vigtigt ikke at forveksle fødevareallergi med fødevareintolerance, da intolerance ikke involverer immunsystemet, men typisk er et problem relateret til fordøjelsessystemet.
Hvad sker der i kroppen under en allergisk reaktion?
For at forstå en allergisk reaktion, må vi se på begrebet 'atopi'. Atopi er den genetiske (arvelige) tendens til at udvikle allergiske sygdomme. Mennesker med atopi siges at være atopiske. Når atopiske personer udsættes for allergener, kan de udvikle en immunreaktion, der inkluderer inflammation (såsom rødme og hævelse). Denne proces starter, når immunsystemet fejlagtigt identificerer et harmløst stof som en trussel. Som reaktion producerer kroppen antistoffer kaldet Immunoglobulin E (IgE). Disse IgE-antistoffer binder sig til specifikke celler, kendt som mastceller, som findes i vævet i hele kroppen. Ved efterfølgende eksponering for det samme allergen, binder allergenet sig til IgE-antistofferne på mastcellerne. Dette udløser frigivelsen af kraftige kemikalier, herunder histamin. Det er disse kemikalier, der forårsager de velkendte allergisymptomer.
Denne inflammation kan påvirke forskellige dele af kroppen, såsom:
- Næse og øjne: Fører til høfeber og allergisk øjenbetændelse med symptomer som nysen, løbende næse og kløende, rindende øjne.
- Hud: Fører til eksem eller urticaria (nældefeber), som viser sig ved kløende udslæt, rødme og hævelse.
- Lunger: Fører til astma, med symptomer som hoste, hvæsende vejrtrækning og åndenød.
- Hele kroppen: En generaliseret reaktion, der kan føre til anafylaksi, den mest alvorlige type allergisk reaktion.
Symptomer på allergi: Fra mild til livstruende
Symptomerne på en allergisk reaktion afhænger af typen af allergi og sværhedsgraden. Reaktioner kan være milde, moderate eller alvorlige. Milde reaktioner kan omfatte lokal kløe, et par nældefeber eller en let tilstoppet næse. Moderate reaktioner kan sprede sig til andre dele af kroppen og omfatte udbredt kløe, hævelse og åndedrætsbesvær.
Den mest alvorlige reaktion er anafylaksi, som er en livstruende medicinsk nødsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Anafylaksi påvirker ofte mere end ét kropssystem samtidigt og kan udvikle sig hurtigt. Symptomerne kan omfatte:
- Vanskeligheder med at trække vejret eller hvæsende vejrtrækning
- Hævelse i halsen, tungen eller ansigtet
- Hurtig, svag puls
- Et pludseligt fald i blodtrykket (anafylaktisk chok)
- Kvalme, opkastning eller diarré
- Svimmelhed eller besvimelse
- Nældefeber over hele kroppen
Fødevarer (især nødder, skaldyr, mælk og æg), insektstik og medicin er de mest almindelige årsager til anafylaksi. Hvis du har mistanke om anafylaksi, skal du ringe 112 med det samme.
Hvordan diagnosticeres allergi?
Det første skridt i håndteringen af en allergi er at identificere årsagen. At diagnosticere en allergi kan være kompliceret, da symptomerne kan ligne andre tilstande. Din praktiserende læge kan henvise dig til en allergispecialist (allergolog) for yderligere undersøgelse.
For at hjælpe din læge med at stille en diagnose, kan det være en god idé at føre en symptomdagbog. Noter følgende oplysninger:
- Hvilke symptomer oplever du?
- Hvornår på dagen opstår de?
- Opstår de kun på bestemte tider af året?
- Bliver symptomerne værre indendørs eller udendørs?
- Udløser kontakt med dyr dine symptomer?
- Mistænker du, at bestemte føde- eller drikkevarer udløser symptomerne?
- Forbedres dine symptomer, når du er på ferie eller væk fra dit normale miljø?
Allergitest
Der findes flere pålidelige metoder til at teste for allergi. Valget af test afhænger af dine symptomer og din sygehistorie.
| Testtype | Procedure | Hvad den tester for | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Priktest (Skin Prick Test) | En lille dråbe af en allergenopløsning placeres på huden (typisk underarmen), hvorefter huden prikkes let. | Inhalationsallergener (pollen, husstøvmider) og visse fødevareallergener. | Resultatet er synligt inden for 15-20 minutter. En rød, kløende hævelse indikerer en positiv reaktion. Man skal undgå antihistaminer før testen. |
| Blodprøve (Specifik IgE-test) | En blodprøve analyseres i et laboratorium for at måle mængden af specifikke IgE-antistoffer mod forskellige allergener. | Et bredt spektrum af fødevare- og inhalationsallergener. | Kan bruges, når priktest ikke er mulig (f.eks. ved alvorligt eksem). Resultaterne tager længere tid. |
| Lappetest (Patch Test) | Plastre med små mængder af mistænkte allergener sættes på ryggen og efterlades i 48 timer. | Kontaktallergi, f.eks. over for nikkel, parfume eller kemikalier, der forårsager kontakteksem. | Huden aflæses efter 48 og 72 timer for at se efter en reaktion. |
| Eliminationsdiæt & Provokation | En mistænkt fødevare fjernes fra kosten i en periode. Hvis symptomerne forbedres, genintroduceres fødevaren under lægeligt opsyn. | Fødevareallergi. | Skal altid udføres i samråd med en læge eller diætist. Fødevareprovokation er den mest præcise test for fødevareallergi. |
Det frarådes kraftigt at bruge kommercielle allergitest-sæt, som kan købes online eller i butikker. Disse tests er ofte upålidelige og kan føre til forkerte diagnoser og unødvendige kostændringer. Allergitests skal altid fortolkes af en kvalificeret sundhedsprofessionel.
Behandling og Håndtering af Allergi
Den mest effektive måde at håndtere en allergi på er at undgå det allergen, der udløser reaktionen. Dette er dog ikke altid muligt. Heldigvis findes der flere medicinske behandlinger, der kan lindre symptomerne.
Strategier for håndtering
- Undgåelse: Den bedste forsvarsstrategi er undgåelse af allergenet. Dette kan indebære alt fra at holde vinduerne lukkede i pollensæsonen til at læse varedeklarationer omhyggeligt for at undgå fødevareallergener.
- Medicinering: Medicin kan kontrollere symptomerne, men kurerer ikke selve allergien.
- Immunterapi: En specialiseret behandling, der sigter mod at ændre immunsystemets reaktion på allergenet.
Medicin mod allergi
- Antihistaminer: Disse er de mest kendte allergimedicin. De virker ved at blokere virkningen af histamin. Moderne antihistaminer forårsager sjældent døsighed. De findes som tabletter, næsespray og øjendråber.
- Kortikosteroider: Disse lægemidler reducerer inflammation. De findes som næsespray (meget effektivt mod høfeber), inhalatorer (til astma), cremer (til eksem) og tabletter (til alvorlige reaktioner).
- Dekongestanter: Næsespray eller tabletter, der kan give kortvarig lindring af en tilstoppet næse. Bør kun bruges i en kort periode.
- Fugtighedscremer (emollients): Bruges til at behandle tør, kløende hud forårsaget af eksem ved at genoprette hudens barriere.
Immunterapi: En mere permanent løsning
For personer med alvorlige allergier, som ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt med standardmedicin, kan immunterapi (også kendt som desensibilisering eller allergivaccination) være en mulighed. Behandlingen indebærer administration af gradvist stigende doser af allergenet over en periode på flere år, enten via injektioner eller som tabletter/dråber under tungen (sublingual immunterapi).
Målet er at 'træne' immunsystemet til at tolerere allergenet, hvilket reducerer eller helt fjerner symptomerne på lang sigt. Immunterapi er mest effektivt mod allergi over for pollen, husstøvmider og insektstik (bi og hveps).
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Kan man udvikle allergi som voksen?
Ja, det er absolut muligt. Selvom mange allergier udvikles i barndommen, kan en person udvikle en ny allergi i alle aldre. Årsagerne er ikke fuldt ud forstået, men det kan skyldes ændringer i miljøet eller livsstil.
Er allergi arveligt?
Ja, der er en stærk arvelig komponent. Hvis en eller begge forældre har en allergisk sygdom (som astma, høfeber eller eksem), har deres børn en markant højere risiko for også at udvikle allergi. Dette kaldes atopi.
Hvad er forskellen på allergi og intolerance?
En allergi er en reaktion fra immunsystemet, hvor kroppen producerer IgE-antistoffer mod et allergen. En intolerance involverer ikke immunsystemet på samme måde. Fødevareintolerance, f.eks. laktoseintolerance, skyldes typisk, at kroppen mangler et enzym til at nedbryde et bestemt stof, hvilket fører til fordøjelsesproblemer.
Hvad skal jeg gøre ved en alvorlig allergisk reaktion?
Hvis du eller en anden person oplever symptomer på en alvorlig allergisk reaktion (anafylaksi), såsom åndedrætsbesvær eller hævelse i halsen, skal du ringe 112 med det samme. Hvis personen har en adrenalinpen (f.eks. EpiPen), skal den bruges øjeblikkeligt. Personen skal lægges ned med benene hævet for at forbedre blodgennemstrømningen til vitale organer.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Allergiske Reaktioner: Alt hvad du skal vide, kan du besøge kategorien Allergi.