17/08/2003
Forestil dig, at du er syg og føler dig fuldstændig overkørt. Du tager til lægen og får en recept på antibiotika. Efter en tur på apoteket tager du den første dosis og forventer snarlig bedring. Men kort tid efter er du dækket af et kløende udslæt og må ringe til lægen igen med mistanke om en antibiotikaallergi. Lyder det bekendt? Du er ikke alene.

Allergiske reaktioner over for antibiotika er ret almindelige, og mange, især børn, bliver hvert år diagnosticeret med allergi over for forskellige typer antibiotika. Bivirkninger fra medicin er generelt mere udbredte, end man skulle tro. En type af disse reaktioner er netop allergiske eller uønskede reaktioner på antibiotika. For mange medfører en antibiotikaallergi et mildt hududslæt eller nældefeber, men for nogle kan reaktionen være meget mere alvorlig og endda livstruende.
Problemet med overdiagnosticering
På den anden side bliver antibiotikaallergi ofte overdiagnosticeret. Det kan ske, når der opstår et udslæt, og årsagen ikke er helt klar. Hvis et barn for eksempel udvikler udslæt eller nældefeber, mens det er i behandling med antibiotika, kan det være en reaktion på medicinen – eller det kan simpelthen skyldes selve sygdommen. En diagnose om mulig penicillinallergi (eller en anden antibiotikaallergi) bliver derefter noteret i patientjournalen.
Problemet med overdiagnosticering er, at der efterfølgende ofte ordineres enten bredspektrede eller mindre effektive antibiotika til personen – ofte i årevis. Overforbrug af bredspektrede antibiotika kan føre til udvikling af antibiotikaresistente bakteriestammer, mens mindre effektive antibiotika kan resultere i, at infektionen ikke bliver behandlet ordentligt.
Specifikke typer af antibiotikaallergi
Selvom mange typer antibiotika kan forårsage reaktioner, er der et par stykker, der er mere kendte for at gøre det end andre.
Penicillinallergi
Penicillin, opdaget af Alexander Fleming, har været udbredt siden 1940'erne og har reddet millioner af liv fra bakterielle infektioner som lungebetændelse, meningitis og blodforgiftning. Omkring 10% af befolkningen i vestlige lande har en diagnose som værende allergisk over for penicillin eller andre β-Lactam-antibiotika. Som nævnt er overdiagnosticering af penicillinallergi dog almindelig.
Studier viser, at kun omkring 4% af de personer, der har en penicillinallergi-diagnose, rent faktisk er allergiske, når de bliver testet. En priktest på huden kan bekræfte eller afkræfte allergien. Mange af de hudreaktioner, der tolkes som medicinallergi hos børn, er sandsynligvis forårsaget af virus eller en interaktion mellem virus og medicin, og repræsenterer sjældent en vedvarende allergi over for antibiotikaet.
Sulfa-allergi (allergi over for sulfonamider)
Selvom det er sjældent, kan antibiotika, der indeholder sulfonamider, udløse en alvorlig reaktion hos nogle få mennesker. Reaktioner på sulfa-præparater kan være alvorlige. Selvom det kaldes en 'sulfa-allergi', er det teknisk set ikke altid en klassisk allergisk reaktion, men kan være en potentielt livstruende forsinket reaktion, der ofte opstår en uge eller to efter behandlingsstart.
Andre bivirkninger og forsinkede reaktioner
Reaktioner på antibiotika sker ikke altid med det samme. Nogle gange kan antibiotika fremkalde en senere reaktion eller udløse længerevarende problemer.
- Leverskade: En anden alvorlig bivirkning ved visse typer antibiotika er leverskade. Selvom leveren normalt kan komme sig efter skaden, kan det være livstruende for nogle patienter.
- Nyresten: Antibiotika kan øge risikoen for nyresten for nogle mennesker. Forskning peger på samspillet med bakterien Oxalobacter formigenes i tarmen, som nedbryder oxalater. Folk, der tager antibiotika, især i længere perioder, er mere tilbøjelige til at slå denne bakterie ihjel, hvilket øger risikoen for nyresten.
- Eksem: Et studie fandt, at risikoen for eksem hos børn med en bestemt genvariant steg markant, når det blev kombineret med antibiotikabrug i barndommen. Eksem er et kløende, rødt hududslæt, der ofte er relateret til forhøjede antistoffer i kroppen.
Genetikkens Rolle i Følsomhed
Forskning har vist, at genetiske varianter kan øge en persons modtagelighed over for reaktioner på antibiotika. Det er vigtigt at huske, at en øget genetisk risiko IKKE betyder, at du automatisk vil være allergisk over for et lægemiddel. Det betyder snarere, at din relative risiko for en bivirkning er højere, end hvis du ikke bar varianten. Mange mennesker med disse varianter vil aldrig opleve en bivirkning. Betragt denne information som en påmindelse om at være opmærksom på mulige reaktioner og søge lægehjælp, hvis det er nødvendigt.
Sammenligning af reaktioner
| Symptom | Type af Reaktion | Handling |
|---|---|---|
| Mildt kløende udslæt | Almindelig/Mild | Kontakt din læge for at drøfte symptomerne. |
| Nældefeber (hævede, kløende plamager) | Moderat til alvorlig | Kontakt din læge straks. Stop med at tage medicinen. |
| Hævelse af ansigt, læber eller tunge | Alvorlig/Potentielt livstruende | Søg øjeblikkelig lægehjælp (ring 112). |
| Åndedrætsbesvær eller hvæsen | Alvorlig/Potentielt livstruende | Søg øjeblikkelig lægehjælp (ring 112). |
Hvad kan du selv gøre? Praktiske råd
Hvis du har mistanke om, eller er blevet diagnosticeret med, en antibiotikaallergi, er der flere skridt, du kan tage.
- Få din allergi-diagnose bekræftet: Fejldiagnosticering af antibiotikaallergi er et reelt problem, da det begrænser dine behandlingsmuligheder. Hvis du blev diagnosticeret med en antibiotikaallergi (især i barndommen), kan det være en god idé at tale med din læge om at få foretaget en allergitest for at bekræfte diagnosen.
- Overvej alternativer i samråd med lægen: Der er mange grunde til at undgå overforbrug af antibiotika, herunder risikoen for resistens. Det skal dog altid afvejes individuelt. Før vi ser på naturlige muligheder, er det vigtigt at understrege, at antibiotika nogle gange er absolut nødvendige og livreddende. Tal altid med din læge om, hvorvidt en naturlig tilgang kan fungere for dig, og hvornår det kan være nødvendigt at skifte til receptpligtig antibiotika.
Naturlige antimikrobielle midler
Krydderier og urter er blevet brugt i århundreder til at konservere mad og bekæmpe infektioner. Moderne videnskab viser, at mange traditionelle krydderier er potente naturlige antimikrobielle midler.
- Oreganoolie: Har vist sig at have antimikrobiel aktivitet og hæmmer væksten af bakterier som S. aureus og E. coli.
- Rosmarin: Æterisk olie fra rosmarin kan dræbe E. coli i laboratorieforsøg.
- Hvidløg: Er blevet brugt i århundreder som et antimikrobielt middel. Forskning viser, at hvidløg eller hvidløgsekstrakt kan hæmme Salmonella, E. coli, Staphylococcus aureus og andre bakterier.
- Timian, kanel, nellike og ingefær: Alle disse traditionelle krydderier har antimikrobielle egenskaber.
Disse naturlige midler bør dog ses som et supplement og ikke en erstatning for medicinsk behandling af alvorlige infektioner. Rådfør dig altid med en sundhedsprofessionel.
Ofte Stillede Spørgsmål
Spørgsmål: Kan jeg udvikle en antibiotikaallergi som voksen, selvom jeg aldrig har haft en før?
Svar: Ja, det er muligt at udvikle en allergi over for et lægemiddel når som helst i livet, selvom du tidligere har tålt det uden problemer.
Spørgsmål: Hvad er forskellen på en bivirkning og en allergi?
Svar: En bivirkning er en kendt, mulig effekt af lægemidlet (f.eks. kvalme eller hovedpine), som ikke involverer immunsystemet. En allergi er derimod en overreaktion fra immunsystemet på lægemidlet, som det fejlagtigt opfatter som en trussel.
Spørgsmål: Mit barn fik udslæt, mens det tog antibiotika. Betyder det, at det er allergisk?
Svar: Ikke nødvendigvis. Udslættet kan være forårsaget af selve infektionen (f.eks. en virus). Det er vigtigt at tale med jeres læge for at få det vurderet korrekt og undgå en fejlagtig allergidiagnose.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Allergi over for antibiotika: Hvad du skal vide, kan du besøge kategorien Sundhed.
