AMA-stil: Din komplette guide til referencer

Inden for medicinsk og sundhedsvidenskabelig forskning er præcision og troværdighed altafgørende. En fundamental del af at opretholde disse standarder er korrekt kildehenvisning. Når du bygger dit arbejde på andres forskning, er det essentielt at anerkende deres bidrag. En af de mest anvendte standarder i den medicinske verden er AMA-stil (American Medical Association). At mestre denne stil er ikke kun et krav for publicering i mange anerkendte tidsskrifter, men det signalerer også professionalisme og omhyggelighed. Denne artikel fungerer som en dybdegående guide til AMA-referencestilen, hvor vi vil gennemgå alt fra de grundlæggende principper til specifikke formateringseksempler for forskellige kildetyper, så du kan føle dig sikker i din akademiske skrivning.

Hvad er AMA-citationsstil?

AMA-citationsstilen er en variation af Vancouver-stilen, som er blevet tilpasset og vedtaget af American Medical Association. Den anvendes primært i deres egne prestigefyldte publikationer og er blevet en de facto-standard inden for mange medicinske og sundhedsvidenskabelige discipliner. Hvis du sigter mod at publicere i et tidsskrift under JAMA Network, eller hvis du er studerende inden for et sundhedsfagligt felt, vil du med stor sandsynlighed blive bedt om at anvende denne stil.

Formålet med AMA-stilen er at skabe et klart, præcist og ensartet system for kildehenvisninger, der gør det let for læseren at identificere og finde de originale kilder. Dette er afgørende for at kunne verificere data, efterprøve metoder og bygge videre på eksisterende viden. De tidsskrifter, der primært anvender denne stil, inkluderer:

• JAMA (Journal of the American Medical Association)
• JAMA Network Open
• JAMA Cardiology
• JAMA Dermatology
• JAMA Health Forum
• JAMA Internal Medicine
• JAMA Neurology
• JAMA Oncology
• JAMA Ophthalmology
• JAMA Otolaryngology–Head & Neck Surgery
• JAMA Pediatrics
• JAMA Psychiatry
• JAMA Surgery

At forstå og korrekt anvende AMA-stilen er derfor en nøglekompetence for enhver, der ønsker at bidrage til den videnskabelige samtale inden for disse felter.

Grundlæggende principper for AMA-referencelisten

Det mest karakteristiske træk ved AMA-stilen er dens numeriske system. I modsætning til alfabetiske systemer (som APA eller Harvard), organiseres referencerne i AMA-stilen efter den rækkefølge, de optræder i teksten.

1. Numerisk rækkefølge: Hver kilde tildeles et unikt nummer, første gang den citeres i manuskriptet. Den første kilde, du nævner, bliver til [1], den anden bliver til [2], og så videre.
2. Gentagen brug: Hvis du henviser til den samme kilde flere gange i din tekst, bruger du det samme nummer hver gang. Du opretter ikke en ny reference.
3. Referencelisten: I slutningen af dit dokument opretter du en referenceliste (ikke en bibliografi). Denne liste er sorteret numerisk, ikke alfabetisk, og svarer til de numre, du har brugt i teksten. Nummer 1 på listen er den første kilde, du citerede, nummer 2 er den anden, og så fremdeles.

Dette system gør det nemt for læseren hurtigt at finde den fulde reference i listen, mens de læser teksten, uden at skulle lede efter et forfatternavn.

Sådan formaterer du forskellige kildetyper

Nøjagtigheden i formateringen er afgørende. Selv små fejl i tegnsætning eller rækkefølge kan gøre en reference ukorrekt. Herunder følger en detaljeret gennemgang af formateringen for de mest almindelige kildetyper med eksempler.

Tidsskriftsartikler

Dette er en af de mest almindelige kilder i medicinsk forskning. En vigtig regel her vedrører antallet af forfattere: Hvis der er seks eller færre forfattere, skal alle nævnes. Hvis der er syv eller flere forfattere, nævnes de første tre efterfulgt af "et al."

Strukturen er som følger: Forfatter(e). Artiklens titel. Tidsskriftets Navn. År;Volumen(Hæfte):Sidetal. doi

Eksempel 1:

1. Chamberlain Mitchell SAF, Garrod R, Clark L, et al. Physiotherapy, and speech and language therapy intervention for patients with refractory chronic cough: a multicentre randomised control trial. Thorax. 2017;72(2):129-136. doi:10.1136/thoraxjnl-2016-208843

Eksempel 2:

2. Magee T, Peters C, Jacobsen SM, et al. Inequities in the treatment of opioid use disorder: a scoping review. J Subst Use Addict Treat. 2023;152:209082. doi:10.1016/j.josat.2023.209082

Bemærk brugen af forkortelser for tidsskriftsnavne (f.eks. J Subst Use Addict Treat), som er standard i AMA-stilen. Det er også vigtigt at inkludere DOI (Digital Object Identifier), når det er tilgængeligt, da det er en permanent og unik identifikator for artiklen.

Bøger

For bøger skal du inkludere forfatter(e) eller redaktør(er), bogens titel, udgave (hvis relevant), forlag og udgivelsesår.

Strukturen er: Forfatter(e). Bogens Titel. Udgave. Forlag; Udgivelsesår.

Eksempel 1:

3. Law M, Baptiste S, Carswell A, McColl MA, Polatajko H, Pollock N. Canadian Occupational Performance Measure (COPM). 5th ed. CAOT Publications ACE; 2014.

Eksempel 2:

4. Homer, Bryant WC. The Iliad of Homer Translated Into English Blank Verse. Houghton Mifflin; 1916.

E-bøger

For e-bøger følges formatet for trykte bøger, men med tilføjelse af dato for adgang og URL-adresse.

Strukturen er: Forfatter(e). Bogens Titel. Forlag; Udgivelsesår. Adgangsdato. URL

Eksempel:

5. National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. Addressing the Long-Term Effects of the COVID-19 Pandemic on Children and Families. The National Academies Press; 2023. Accessed September 12, 2023. https://nap.nationalacademies.org/catalog/26809/addressing-the-long-term-effects-of-the-covid-19-pandemic-on-children-and-families

Bogkapitler

Når du citerer et specifikt kapitel i en redigeret bog, skal du citere både forfatteren af kapitlet og redaktørerne af bogen.

Strukturen er: Kapitelforfatter(e). Kapitlets titel. In: Bogredaktør(er), eds. Bogens Titel. Udgave. Forlag; Udgivelsesår:sidetal.

Eksempel:

6. Boushey CJ. Application of research paradigms to nutrition practice. In: Coulston AM, Boushey CJ, Ferruzzi MG, eds. Nutrition in the Prevention and Treatment of Disease. 3rd ed. Academic Press; 2013:99-105.

Websider

Websider kan være dynamiske, så det er vigtigt at inkludere både datoen for sidens seneste opdatering (hvis tilgængelig) og datoen, hvor du tilgik informationen.

Strukturen er: Forfatter/Organisation. Sidens Titel. Opdateringsdato. Adgangsdato. URL

Eksempel:

7. Patient-Centered Outcomes Research Institute. What you need to know to apply. Updated February 2023. Accessed May 16, 2018. https://www.pcori.org/funding-opportunities/what-you-need-know-apply#content-1183

Afhandlinger

For ph.d.-afhandlinger eller andre akademiske specialer skal du angive forfatter, titel, type af afhandling og den udstedende institution samt år.

Strukturen er: Forfatter. Afhandlingens Titel. Type af afhandling. Institution; År.

Eksempel:

8. Sklaroff LM. Trauma and Technology: Understanding Barriers and Solutions to Long COVID Care Access. Dissertation. Northeastern University; 2024.

Sammenligning af kildetyper

For at give et hurtigt overblik er her en tabel, der sammenligner de centrale komponenter for tre almindelige kildetyper.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvor kan jeg finde de officielle AMA-retningslinjer?

De fulde og mest autoritative retningslinjer findes i den ellevte udgave af Publication Manual of the American Medical Association. Enhver, der arbejder seriøst med manuskripter i AMA-stil, opfordres kraftigt til at konsultere denne manual som den primære kilde. Den dækker mange flere kildetyper og specialtilfælde end dem, der er nævnt her.

Hvad er forskellen på AMA-stil og Vancouver-stil?

AMA-stilen er en specifik implementering og udvidelse af Vancouver-systemet. Begge er numeriske systemer, men der kan være små forskelle i tegnsætning, forkortelser af tidsskriftsnavne og formatering af specifikke kildetyper. AMA-manualen giver de præcise regler, som er gældende for JAMA og dets associerede tidsskrifter.

Skal jeg inkludere alle forfattere i en reference?

Reglen i AMA-stil er klar: Hvis der er 1 til 6 forfattere, skal alle forfatternavne medtages. Hvis der er 7 eller flere forfattere, skal du kun liste de første tre, efterfulgt af "et al." Dette hjælper med at holde referencelisten kortfattet uden at miste information om de primære bidragydere.

Hvad betyder "et al."?

"Et al." er en forkortelse for det latinske udtryk "et alii", som betyder "og andre". Det bruges i akademisk skrivning for at undgå at skulle liste en lang række forfattere. Det er et standardværktøj til at opnå præcision og kortfattethed i referencer.

Konklusion

At mestre AMA-citationsstilen er en investering i din karriere som forsker, kliniker eller studerende inden for sundhedsvidenskab. Korrekt kildehenvisning er ikke blot en teknisk formalitet; det er en hjørnesten i videnskabelig integritet. Ved at følge disse retningslinjer sikrer du, at dit arbejde er gennemsigtigt, troværdigt og respekterer det intellektuelle arbejde, som andre har udført. Selvom det kan virke omstændeligt i starten, vil en systematisk tilgang og opmærksomhed på detaljer hurtigt gøre processen til en naturlig del af din skriveproces. Brug denne guide som et referencepunkt, men husk at den officielle AMA-manual altid er den endelige autoritet.