28/04/2011
At nyde en solrig dag er for mange indbegrebet af sommer og velvære, men for andre kan selv få minutter i solen udløse en ubehagelig hudreaktion. Dette fænomen kaldes solallergi, også kendt som fotosensitivitet, og er en overreaktion fra immunsystemet på solens ultraviolette (UV) stråler. I stedet for at nyde varmen, oplever personer med solallergi symptomer som kløende knopper, nældefeber, blærer og røde plamager på huden. Heldigvis findes der effektive måder at beskytte sig på, og den rette påklædning er en af de absolut vigtigste forsvarslinjer mod solens stråler. Denne artikel vil guide dig igennem, hvordan du bedst beskytter din hud, især gennem valg af tøj, og giver dig en dybdegående forståelse af tilstanden.

Hvad er solallergi (fotosensitivitet) helt præcist?
Solallergi er en samlet betegnelse for flere tilstande, hvor huden reagerer unormalt på eksponering for UV-lys fra solen eller kunstige lyskilder som solarier. Forskerne ved endnu ikke præcist, hvorfor nogle mennesker udvikler denne overfølsomhed, men det menes, at UV-strålerne ændrer et stof i huden, som immunsystemet derefter fejlagtigt identificerer som en trussel. Ligesom ved andre allergier, f.eks. over for pollen eller dyrehår, igangsætter immunsystemet et forsvar, der resulterer i en inflammatorisk reaktion i huden. Denne reaktion er det, vi ser som udslæt og kløe. Tilstanden kan være arvelig, men den kan også opstå senere i livet uden en klar årsag.
Forskellige typer af solallergi
Det er vigtigt at vide, at solallergi kan vise sig på forskellige måder. De mest almindelige typer inkluderer:
- Polymorf lysudslæt (PMLE): Også kendt som "sommereksem", er dette den mest udbredte form for solallergi. Symptomerne opstår typisk timer eller endda dage efter soludsættelse og viser sig som små, kløende røde knopper eller blærer. Det rammer oftest i foråret og forsommeren, når huden endnu ikke er vænnet til solen.
- Solurticaria (sol-nældefeber): En sjældnere, men mere akut form. Her opstår kløende, hævede plamager (nældefeber) på huden inden for få minutter efter soleksponering. Reaktionerne kan endda opstå på hud, der er dækket af tyndt tøj.
- Aktinisk prurigo: En mere intens og arvelig form for solallergi, som ofte starter i barndommen. Den giver mere alvorlige, fortykkede og kløende knuder, især i ansigtet og på læberne.
At kende typen kan hjælpe med at målrette både forebyggelse og behandling.
Den ultimative beskyttelse: Hvad skal man have på?
Den mest effektive måde at forhindre en allergisk reaktion på er at skabe en fysisk barriere mellem huden og solens UV-stråler. Her spiller dit tøjvalg en afgørende rolle. Mens solcreme er vigtig, kan tøj give en mere konstant og pålidelig beskyttelse.
Vælg det rigtige materiale og vævning
Ikke alt tøj er skabt ens, når det kommer til solbeskyttelse. Nogle materialer er langt bedre til at blokere UV-stråler end andre.
- Tætvævede stoffer: Jo tættere stoffets tråde er vævet, jo mindre UV-stråling kan trænge igennem. Denim, kanvas og syntetiske materialer som polyester og nylon er generelt mere beskyttende end løstvævede stoffer som hør eller tynd bomuld. En simpel test er at holde stoffet op mod lyset; jo mindre lys du kan se igennem, desto bedre beskyttelse giver det.
- Mørke farver: Mørke eller klare farver (sort, mørkeblå, rød) absorberer flere UV-stråler end lyse farver (hvid, pasteller), hvilket forhindrer dem i at nå din hud.
- Syntetiske fibre: Mange syntetiske fibre som polyester og rayon er gode til at bryde og reflektere UV-lys.
Kig efter tøj med UPF-mærkning
For at gøre det nemmere for forbrugerne findes der tøj, der er specifikt designet til solbeskyttelse. Dette tøj er mærket med en Ultraviolet Protection Factor (UPF), som angiver, hvor meget af solens UV-stråling stoffet blokerer. En UPF-rating på 50 betyder for eksempel, at kun 1/50-del (eller 2%) af UV-strålingen kan trænge igennem stoffet. Se efter tøj med en UPF på 30 eller højere for god beskyttelse.
Dæk huden til
Det siger sig selv, men at dække så meget hud som muligt er nøglen. Vælg beskyttende tøj som:
- Langærmede skjorter og bluser
- Lange bukser eller nederdele
- En bredskygget hat, der beskytter ansigt, ører og nakke
- UV-beskyttende solbriller for at beskytte øjnene og den sarte hud omkring dem
| Egenskab | Lav Beskyttelse | Høj Beskyttelse |
|---|---|---|
| Materiale | Tynd, bleget bomuld; hør | Polyester; nylon; denim; uld |
| Vævning | Løs, gennemsigtig | Tæt, kompakt |
| Farve | Hvid, pastelfarver | Sort, mørkeblå, rød |
| Tilstand | Vådt, strakt | Tørt, løstsiddende |
| Mærkning | Ingen UPF-mærkning | UPF 30-50+ |
Forebyggelse udover tøj
Selvom tøj er din bedste ven i kampen mod solallergi, er en helhedsorienteret tilgang den mest effektive. Kombiner din påklædning med følgende vaner:
Brug den rigtige solcreme
På de hudområder, der ikke kan dækkes af tøj, er solcreme uundværlig. Vælg en bredspektret solcreme (der beskytter mod både UVA og UVB) med en høj faktor (SPF 30, og helst 50+). For meget følsom hud kan en fysisk/mineralsk solcreme med zinkoxid eller titandioxid være at foretrække, da de er mindre tilbøjelige til at irritere huden. Husk at påføre rigeligt og genanvende hver anden time, eller oftere hvis du sveder eller bader.
Planlæg din tid udendørs
Solens UV-stråler er stærkest mellem kl. 10 og 16. Hvis det er muligt, så prøv at opholde dig i skyggen eller indendørs i dette tidsrum.
Vær opmærksom på medicin
Nogle typer medicin kan øge din huds følsomhed over for solen. Dette gælder blandt andet visse antibiotika, p-piller, vanddrivende medicin og hjertemedicin. Hvis du starter på ny medicin, så spørg din læge eller apoteket, om den kan forårsage fotosensitivitet.
Behandling, hvis reaktionen opstår
Selv med de bedste forholdsregler kan en reaktion nogle gange opstå. Behandlingen afhænger af sværhedsgraden:
- Milde tilfælde: Kolde omslag, kølende cremer (f.eks. med aloe vera) og håndkøbs-antihistaminer kan lindre kløe og irritation. En mild kortikosteroidcreme kan også dæmpe inflammationen.
- Sværere tilfælde: Hvis symptomerne er alvorlige, kan din læge ordinere stærkere kortikosteroidcremer eller tabletter.
- Forebyggende behandling: I nogle tilfælde kan lægen anbefale lysterapi (fototerapi). Dette er en behandling, der udføres på hudafdelinger, hvor huden gradvist udsættes for kontrollerede mængder UV-lys over flere uger i foråret. Dette kan hjælpe med at "hærde" huden og gøre den mindre reaktiv over for sommersolen.
Hvornår skal man kontakte en læge?
Hvis du oplever vedvarende eller alvorlige symptomer, som ikke forbedres med simpel pleje, er det vigtigt at søge læge. En læge eller hudlæge kan stille en præcis diagnose, sommetider ved hjælp af lystest, blodprøver eller en lille hudprøve (biopsi). En korrekt diagnose er afgørende for at få den rette vejledning og behandling.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Er solallergi det samme som at blive solskoldet?
Nej. En solskoldning er en direkte skade på hudcellerne forårsaget af for meget UV-stråling. Solallergi er derimod en immunreaktion, der kan udløses af selv små mængder sollys hos følsomme personer.
Kan man vokse fra solallergi?
Nogle mennesker, især dem med PMLE (sommereksem), oplever, at deres symptomer bliver mildere med alderen eller ved gentagen, gradvis soleksponering i løbet af sommeren. Andre har tilstanden hele livet.
Hvilken type hat er bedst?
Den bedste hat er en med en bred skygge hele vejen rundt (mindst 7-8 cm). Den beskytter ikke kun ansigtet, men også de ofte oversete områder som ører, nakke og hals.
Kan man få solallergi gennem et vindue?
Ja, det er muligt. Almindeligt vinduesglas blokerer det meste af UVB-strålingen, men UVA-stråler kan trænge igennem. Nogle former for solallergi udløses primært af UVA, så en reaktion kan godt opstå, selvom man sidder indendørs i solen.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Tøjguide ved solallergi: Beskyt din hud, kan du besøge kategorien Sundhed.
