Skaldyrsallergi: Symptomer og behandling

Mange glæder sig til at nyde frisk fisk eller skaldyr på ferien ved havet. For nogle kan et restaurantbesøg dog føre til uønskede og alvorlige konsekvenser. Allergier over for skaldyr er relativt sjældne; kun omkring én ud af 1000 personer viser symptomer på en sådan overfølsomhed. Ofte rammer det mennesker, der regelmæssigt er i kontakt med skaldyr, for eksempel i forbindelse med arbejde i et køkken eller i fiskeriindustrien. Men hvad er tegnene på en skaldyrsallergi, hvorfor opstår den, og hvad kan man gøre ved det?

Typiske symptomer på skaldyrsallergi

De klassiske symptomer på en allergi over for skaldyr opstår typisk inden for få minutter til et par timer efter indtagelse af rejer, muslinger, blæksprutter eller andre skaldyr. Ofte starter det med en prikkende og hævende fornemmelse i mundens og svælgets slimhinder, også kendt som oralt allergisyndrom. Andre milde til moderate symptomer inkluderer:

• Mavesmerter, diarré og/eller opkastning
• Kløende og rød hud, undertiden med et betændt udslæt (nældefeber)
• Luftvejsbesvær som løbende næse eller pludseligt opstået alvorlig åndenød (astma)

Det er vigtigt at bemærke, at luftvejsbesvær ved skaldyrsallergi også kan opstå uden at have spist skaldyrene. Alene kontakt med dampe eller aerosoler fra tilberedningen, som indeholder bittesmå proteindele fra skaldyrene, kan være nok til at udløse symptomer hos meget følsomme personer.

Den alvorligste reaktion: Anafylaktisk chok

I sjældne, men alvorlige tilfælde kan en skaldyrsallergi føre til et anafylaktisk chok. Dette er en livstruende medicinsk nødsituation, der kræver øjeblikkelig lægehjælp. Tilstanden er kendetegnet ved et pludseligt og voldsomt blodtryksfald samt alvorlige vejrtrækningsproblemer, og den kan i værste fald være dødelig, hvis den ikke behandles omgående.

Hvornår er lægehjælp nødvendig?

Hvis du er usikker på, om dine symptomer skyldes en skaldyrsallergi, eller hvis du udvikler alvorlige symptomer som åndenød, er det afgørende at søge læge med det samme. Da skaldyrsallergi potentielt kan føre til et livstruende anafylaktisk chok, er det altid bedre at være på den sikre side og få en professionel vurdering. Symptomerne på skaldyrsallergi kan i mange tilfælde ligne dem ved en fiskeforgiftning, hvilket kan gøre det svært at skelne. En læge kan hjælpe med at stille den korrekte diagnose.

Hvorfor opstår overfølsomheden?

Når stoffer trænger ind i kroppen, vurderer immunsystemet, om de er potentielt farlige og skal uskadeliggøres. Normalt reagerer systemet kun på skadelige elementer som bakterier eller toksiner. Ved en allergi klassificerer kroppen imidlertid visse harmløse proteiner som farlige og starter en forsvarsreaktion imod dem. Disse allergifremkaldende proteiner kaldes allergener.

I skaldyr er det primære allergen ofte et muskelprotein kaldet tropomyosin. For at bekæmpe dette 'farlige' protein producerer kroppen antistoffer af typen immunglobulin E (IgE). Disse IgE-antistoffer aktiverer mastceller, som er en type immunceller, der frigiver signalstoffet histamin. Det er histamin, der forårsager de typiske allergisymptomer som kløe, hævelse og vejrtrækningsbesvær.

Denne type reaktion, kendt som en type I-overfølsomhedsreaktion, kræver en indledende kontakt med allergenet, før antistofferne dannes. Derfor opstår allergiske reaktioner tidligst ved den anden kontakt med det allergifremkaldende protein. Hvorfor nogle mennesker udvikler denne overdrevne immunreaktion, er endnu ikke fuldt klarlagt, men man mener, at det er en kombination af genetisk disposition og miljømæssige faktorer.

Allergi vs. intolerance: Hvad er forskellen?

Det er vigtigt at skelne mellem en fødevareallergi og en fødevareintolerance. Selvom symptomerne kan overlappe, er de underliggende mekanismer helt forskellige.

Hvilke skaldyr udløser allergier?

Begrebet 'skaldyr' dækker over alle spiselige havdyr, der ikke er hvirveldyr. De opdeles primært i to grupper:

• Krebsdyr: Rejer, krabber, hummere og jomfruhummere.
• Bløddyr: Muslinger (f.eks. østers, blåmuslinger), snegle og blæksprutter.

Disse dyregrupper er ikke tæt beslægtede, og deres allergifremkaldende proteiner kan variere meget. Derfor behøver en person, der er allergisk over for krebsdyr, ikke nødvendigvis at reagere på bløddyr – og omvendt. Dog forekommer såkaldt krydsallergi hyppigt. Det betyder, at immunsystemet reagerer på lignende proteiner i forskellige arter. Et kendt eksempel er krydsreaktionen mellem husstøvmider og krebsdyr. Mider er fjernt beslægtede med krebsdyr, og de deler lignende proteiner, hvilket kan føre til, at en person med husstøvmideallergi også reagerer på rejer.

Hvad kan man gøre ved skaldyrsallergi?

Den mest effektive behandling mod en kendt skaldyrsallergi er streng undgåelse. Det er afgørende at undgå at spise de skaldyr, man reagerer på. Dette gælder også for dampe fra tilberedning, da de kan indeholde allergener. Vær opmærksom på skjulte allergener i produkter som surimi, fiskesaucer, østerssauce eller endda i nogle vitaminpiller.

For personer, der reagerer meget kraftigt på skaldyrsallergener, er en grundig udredning hos en læge eller allergispecialist afgørende. Disse personer vil typisk få udskrevet et nødsæt med medicin, som de altid bør bære på sig. Dette sæt indeholder ideelt set:

• En adrenalinpen (autoinjektor) til behandling af anafylaktisk chok.
• Et antihistamin til at dæmpe milde symptomer.
• Et kortikosteroid (binyrebarkhormon) til at mindske inflammation.

Det er livsvigtigt, at både patienten og de pårørende ved, hvordan og hvornår nødsættet skal bruges.

Er der en kur mod skaldyrsallergi?

Indtil videre findes der ingen kur mod skaldyrsallergi. Den eneste måde at håndtere den på er ved at undgå allergenerne. En allergolog kan i nogle tilfælde hjælpe med at fastslå præcist, hvilke arter der udløser reaktionen, og om der eventuelt er nogle skaldyr, som trygt kan spises.

Forskningen står dog ikke stille. Der arbejdes på at udvikle mere præcise molekylærbiologiske metoder til diagnosticering. Desuden forskes der i at opdrætte dyr, hvis proteiner er mindre allergifremkaldende. Et andet spændende forskningsområde er udviklingen af såkaldte hypoallergener. Disse ligner de naturlige proteiner og har til formål at 'træne' immunsystemet til ikke at overreagere. Målet er at kunne bruge dem som en slags 'vaccine' for at mildne eller helt forhindre allergiske reaktioner. Der vil dog sandsynligvis gå flere år, før sådanne behandlinger er klar til markedet.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvad er forskellen på skaldyrsallergi og skaldyrsforgiftning?

Selvom symptomer som kvalme og opkast kan være de samme, er årsagerne forskellige. En allergi er en immunreaktion på et harmløst protein. En forgiftning skyldes toksiner (gifte) fra bakterier eller alger i skaldyrene. Allergier involverer ofte hudsymptomer (nældefeber) og åndenød, hvilket er sjældent ved forgiftning. Desuden kræver en allergisk reaktion forudgående eksponering for allergenet.

Kan man udvikle skaldyrsallergi som voksen?

Ja, absolut. Mens mange fødevareallergier starter i barndommen, er skaldyrsallergi en af de mest almindelige allergier, der debuterer i voksenlivet. Hvorfor det sker, er ikke fuldt ud forstået, men det kan ske for enhver på ethvert tidspunkt i livet.

Er det nok at fjerne rejerne fra en ret, hvis jeg er allergisk?

Nej, det er absolut ikke nok. Selv mikroskopiske spor af allergenet, som er blevet overført til resten af maden under tilberedningen (krydskontaminering), kan være nok til at udløse en alvorlig reaktion. Hele retten skal undgås.