03/04/2013
Mange danskere oplever symptomer som en løbende næse, kløende øjne, hududslæt eller åndedrætsbesvær uden at kende den præcise årsag. Disse gener kan ofte skyldes en allergisk reaktion, hvor kroppens immunforsvar overreagerer på ellers harmløse stoffer fra vores omgivelser. En allergitest er et afgørende diagnostisk værktøj, som lægen bruger til at afdække, hvilke specifikke stoffer, kendt som allergener, der udløser dine symptomer. At få stillet en præcis diagnose er det første og vigtigste skridt på vejen mod en effektiv behandling og en forbedret livskvalitet.
Hvad er en allergi, og hvorfor teste for den?
En allergi opstår, når dit immunforsvar fejlagtigt identificerer et normalt stof – som pollen, husstøvmider eller et protein i en fødevare – som en trussel. Som reaktion producerer kroppen antistoffer kaldet Immunoglobulin E (IgE). Når du igen udsættes for dette allergen, binder IgE-antistofferne sig til det og udløser en frigivelse af kemikalier som histamin, hvilket forårsager de velkendte allergiske symptomer.
Det er vigtigt at forstå forskellen på at være sensibiliseret og at have en klinisk allergi. En test kan vise, at du har IgE-antistoffer mod et bestemt allergen, hvilket betyder, at du er sensibiliseret. Men det er ikke ensbetydende med, at du vil opleve symptomer ved kontakt med allergenet. Lægen stiller den endelige diagnose ved at sammenholde testresultatet med din sygdomshistorie og dine konkrete symptomer. En allergitest er derfor essentiel for at:
- Identificere de specifikke allergener, der trigger dine reaktioner.
- Skræddersy en behandlingsplan, der kan omfatte alt fra allergenundgåelse til medicin og immunterapi.
- Udelukke allergi som årsag til dine symptomer, så andre mulige sygdomme kan undersøges.
- Forebygge alvorlige reaktioner, især ved fødevareallergier.
Forskellige typer af allergitests
Der findes flere metoder til at teste for allergi. Valget af test afhænger af dine symptomer, din alder og din generelle helbredstilstand. De mest almindelige tests er priktest og blodprøver.
Priktest (Hudtest)
En priktest er en af de mest anvendte og hurtigste metoder til at teste for luftvejsallergier (fx pollen, husstøvmider, dyrehår) og visse fødevareallergier. Testen udføres typisk på underarmen eller ryggen.
Procedure:
- Huden rengøres, og små dråber af forskellige allergenekstrakter påføres.
- En lille, steril lancet bruges til at prikke forsigtigt i huden gennem hver dråbe. Dette er normalt ikke smertefuldt, men kan føles som et lille stik.
- Der anvendes også en positiv kontrol (histamin) for at sikre, at huden reagerer normalt, og en negativ kontrol (saltvand) for at udelukke, at huden reagerer på selve prikket.
- Efter cirka 15 minutter aflæser lægen eller sygeplejersken resultaterne. En positiv reaktion viser sig som en lille, kløende hævelse (en kvadel), der ligner et myggestik. Størrelsen på kvadlen indikerer graden af sensibilisering.
Det er afgørende, at man ikke har taget antihistaminer (allergimedicin) i flere dage op til testen, da disse kan undertrykke reaktionen og give et falsk negativt resultat.
Blodprøve (Specifik IgE-test)
En blodprøve er et alternativ til priktesten og kan anvendes i situationer, hvor en hudtest ikke er egnet, f.eks. hvis patienten har udbredt eksem, tager medicin, der ikke kan pauses, eller har en historik med alvorlige allergiske reaktioner.
Procedure:
En simpel blodprøve tages fra en vene i armen og sendes til et laboratorium. Her måles mængden af specifikke IgE-antistoffer mod en række udvalgte allergener. Resultaterne er typisk klar inden for en uges tid. Fordelen ved en blodprøve er, at den ikke påvirkes af medicin, og der er ingen risiko for at fremprovokere en allergisk reaktion.
Lappetest (Epikutantest)
Denne test bruges primært til at diagnosticere kontaktallergi, som er en forsinket allergisk reaktion i huden, der ofte ses ved kontakt med metaller (fx nikkel), parfume, konserveringsmidler eller farvestoffer. Ved en lappeprøve placeres små plastre med de mistænkte allergener på ryggen. Plastrene skal sidde i 48 timer, hvorefter de fjernes, og huden aflæses for reaktioner som rødme, hævelse eller blærer. Huden aflæses igen efter yderligere 24-48 timer for at fange eventuelle sene reaktioner.
Sammenligning af de primære testmetoder
For at give et klart overblik er her en sammenligningstabel over de to mest almindelige testmetoder for type 1-allergi (høfeber, astma, fødevareallergi).
| Metode | Fordele | Ulemper | Anvendes typisk til |
|---|---|---|---|
| Priktest | Hurtige resultater (15 minutter), høj følsomhed, visuel og let at forstå for patienten. | Påvirkes af antihistaminer, kan ikke udføres på hud med eksem, lille risiko for systemisk reaktion. | Luftvejsallergener (pollen, husstøvmider, skimmel, dyr), visse fødevarer. |
| Blodprøve (IgE) | Påvirkes ikke af medicin, ingen risiko for allergisk reaktion, kan tages uanset hudens tilstand. | Svar tager flere dage, kan være mindre følsom end priktest for nogle allergener. | Alle typer af IgE-medierede allergier, især ved kontraindikationer for priktest. |
Efter testen: Hvad betyder resultaterne?
Når testresultaterne er klar, vil din læge gennemgå dem med dig. Som tidligere nævnt, viser et positivt resultat en sensibilisering, men det er kombinationen af dine symptomer og testresultatet, der fører til en diagnose. For eksempel kan du have en positiv test for kat, men hvis du aldrig oplever symptomer i nærheden af katte, har du ikke en klinisk allergi over for katte.
Baseret på diagnosen vil lægen udarbejde en behandlingsplan, som kan indeholde:
- Allergenundgåelse: Råd og vejledning til, hvordan du bedst muligt kan undgå de allergener, du reagerer på.
- Medicinsk behandling: Antihistaminer, næsespray, øjendråber eller astmamedicin for at lindre symptomerne.
- Allergen immunterapi: Også kendt som allergivaccination. Dette er en længerevarende behandling, hvor man gradvist udsættes for små mængder af allergenet for at vænne immunforsvaret til det og dermed reducere eller fjerne allergien. Dette er især effektivt mod pollen- og husstøvmideallergi.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Gør en allergitest ondt?
En priktest er generelt ikke smertefuld. Prikket er meget overfladisk og føles mere som en kradsen end et stik. En positiv reaktion vil medføre kløe, men dette forsvinder hurtigt igen. En blodprøve involverer et almindeligt stik i armen, som de fleste kender.
Er der nogen risici forbundet med en allergitest?
Blodprøver og lappetests er stort set risikofri. Ved en priktest er der en meget lille risiko for en alvorlig systemisk reaktion, kendt som anafylaksi. Derfor udføres testen altid i en klinik eller på et hospital, hvor personalet er trænet til at håndtere sådanne sjældne hændelser med det samme.
Kan børn blive allergitestet?
Ja, allergitests kan udføres på personer i alle aldre, også små børn. Lægen vil vurdere, hvilken testmetode der er mest passende for barnet.
Skal jeg henvises af min egen læge?
Ja, for at blive testet for allergi hos en speciallæge eller på et hospital i det offentlige system, skal du normalt have en henvisning fra din praktiserende læge. Din læge vil først vurdere dine symptomer og afgøre, om der er grundlag for yderligere udredning.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Allergitest: Få svar på dine symptomer, kan du besøge kategorien Allergi.