Tragedie: 14-årig efterladt alene til at dø

En historie om svigt, sorg og et system, der fejlede katastrofalt. Dette er den tragiske beretning om Ruth Szymankiewicz, en 14-årig pige, hvis liv endte alt for tidligt på et sted, der skulle have været hendes redning. I februar 2022 døde Ruth efter at være blevet efterladt uden opsyn på Huntercombe Hospital, et psykiatrisk hospital for børn, på trods af at hun var vurderet til at have brug for konstant en-til-en overvågning. Hendes død afslørede en række chokerende fejl, herunder ansættelsen af en plejer under falsk identitet, som flygtede ud af landet umiddelbart efter hændelsen. Denne artikel dykker ned i de omstændigheder, der førte til tragedien, og stiller spørgsmålstegn ved sikkerheden i den private psykiatriske pleje.

Hvem var Ruth? Et portræt af en ung pige med store drømme

For at forstå omfanget af dette tab, er det vigtigt at vide, hvem Ruth var. Hendes forældre, Kate og Mark, begge læger, beskrev hende som "fræk, venlig, direkte men dybt eftertænksom". Hun blev født i 2007 med et lyst, rødt hår, som de sagde, var det første tegn på hendes "fyrige, beslutsomme og til tider stædige side". Men det røde hår var også et symbol på hendes enorme hjerte, hendes dybe passion for livet og den kærlighed, hun bar indeni. Ruth var intelligent, kreativ og havde en uforglemmelig ånd. Hun levede livet helhjertet og havde store ideer om, hvordan hun kunne hjælpe verden. Hendes liv blev desværre præget af psykiske udfordringer, der eskalerede under og efter Covid-19-pandemien. Hun kæmpede med Tourettes syndrom, en tic-lidelse og en alvorlig spiseforstyrrelse, som i sidste ende førte hende ind i det system, der svigtede hende.

Vejen til Huntercombe: Et desperat valg

Før sin indlæggelse på Huntercombe Hospital, også kendt som Taplow Manor, havde Ruth været indlagt på en almindelig afdeling på Salisbury Hospital efter et selvskadeforsøg. Her oplevede hun en traumatisk hændelse, hvor en nasogastrisk sonde (NG-sonde) til madning ved en fejl blev ført ned i hendes lunger. Da hendes tilstand krævede specialiseret psykiatrisk pleje, og der ingen andre senge var tilgængelige, blev familien presset til at acceptere en plads på Taplow Manor, mange kilometer væk fra deres hjem. Ruth blev indlagt på Thames Ward, en psykiatrisk intensivafdeling for de mest alvorligt syge børn. Retningslinjer siger, at patienter højst bør være på sådanne afdelinger i otte uger. Ruth var der fra oktober 2021 til sin død i februar 2022.

Livet på afdelingen: Obevaring, ikke behandling

Ruths mor, Kate, beskrev en række dybt bekymrende forhold under datterens ophold. Familien følte, at de konstant skulle presse på for at få information og var kun i stand til at se deres datter to gange om ugen. De blev ikke informeret om adskillige selvskadeforsøg og skader. Værst af alt var den manglende terapeutiske behandling. I de fire måneder op til sin død havde Ruth kun to sessioner med en assisterende psykiater. Hendes mor fortalte retten: "Hendes dage var formet af at blive fastholdt, NG-madet og overvåget af personale. Hun var desperat." Ruth spurgte endda: "Skal jeg skade mig selv, så jeg kan komme på et normalt hospital?" Hun fik også uovervåget adgang til sin telefon, på trods af forældrenes gentagne bekymringer. Da hun skulle tilbage til hospitalet efter et julebesøg hjemme, var hun så angst, at hun fortalte sine forældre, at hun "hellere ville dø end at tage tilbage til Thames Ward". Den efterfølgende transport tilbage til hospitalet foregik i håndjern og fodlænker, en hændelse hendes mor beskrev som dybt traumatisk.

Den fatale aften: 15 minutters forsømmelse

Den 12. februar 2022 skete det utænkelige. Efter et alvorligt selvskadeforsøg den 7. februar var Ruths overvågningsniveau blevet hævet til konstant en-til-en observation. Alligevel blev hun efterladt alene. Den ansvarlige medarbejder, en vikar fra et bureau, havde kun gennemgået halvanden dags online træning før sin første vagt. Klokken 20.00, da hans vagt sluttede, forlod han simpelthen hospitalet uden at sikre en overdragelse til en anden medarbejder. I de 15 minutter, Ruth var alene, gik hun til sit værelse og begik den selvskadende handling, der endte med at tage hendes liv. Hun blev fundet og genoplivet, men døde to dage senere på John Radcliffe Hospital i Oxford af en hypoxisk-iskæmisk hjerneskade – en hjerneskade forårsaget af iltmangel.

Afsløringen: En plejer med falsk identitet

Efter tragedien kom en endnu mere chokerende sandhed frem. Retsmedicineren afslørede, at den pågældende medarbejder, som var blevet ansat under navnet Ebo Achempong, brugte falske identitetspapirer. Han var blevet ansat gennem et bureau, som tilsyneladende havde godkendt hans dokumenter. Da han erfarede, hvad der var sket med Ruth, vendte han aldrig tilbage til arbejdet. Politiets efterforskning viste, at han var taget direkte til Heathrow lufthavn og var fløjet til Ghana. Selvom politiet mener at vide, hvem han i virkeligheden er, er han "aldrig blevet set igen". Retsmedicineren udtalte tørt: "Han svigtede Ruth. Han svigtede alle." Denne hændelse udstiller et alvorligt svigt i processerne for baggrundstjek og ansættelse af sårbart personale.

Sammenligning af Forventet og Faktisk Pleje

Tabellen nedenfor illustrerer den chokerende forskel mellem den pleje, Ruth skulle have modtaget, og den virkelighed, hun oplevede.

Efterspil og Konsekvenser

Huntercombe Hospital i Maidenhead lukkede i 2023 efter fælles undersøgelser af The Independent og Sky News. Tilsynsmyndigheden, Care Quality Commission (CQC), havde allerede før hændelsen rapporteret ugunstigt om hospitalet. Efter Ruths død iværksatte CQC en strafferetlig efterforskning sammen med politiet. Politiet har afsluttet deres del uden yderligere handling, mens CQC endnu ikke har meddelt, om de vil rejse tiltale. For Ruths forældre er kampen ikke slut. Deres håb er, at ved at afdække deres datters historie, kan de påvirke plejen af andre sårbare unge i fremtiden. Som hendes mor konkluderede: "Hun blev håndteret og inddæmmet, ikke hjulpet... De ting, Ruth måtte udholde, må have føltes som tortur for hende, og noget hun ville have gjort alt for at undslippe."

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor var Ruth Szymankiewicz indlagt på et psykiatrisk hospital?

Ruth var indlagt på grund af en kompleks blanding af psykiske lidelser, herunder en alvorlig spiseforstyrrelse, Tourettes syndrom og en tic-lidelse. Hun var også selvmordstruet og havde tidligere forsøgt at tage sit eget liv.

Hvad var den direkte årsag til hendes død?

Den direkte årsag var en hjerneskade som følge af iltmangel (hypoxisk-iskæmisk encefalopati). Denne skade opstod, efter hun begik en selvskadende handling i en periode på 15 minutter, hvor hun fejlagtigt blev efterladt uden det konstante opsyn, hun var ordineret.

Hvad skete der med den medarbejder, der var ansvarlig for hendes overvågning?

Det blev opdaget, at medarbejderen arbejdede under en falsk identitet. Kort efter Ruths død flygtede han ud af landet til Ghana og er ikke blevet fundet siden.

Fik hospitalet nogen konsekvenser?

Ja, Huntercombe Hospital, hvor Ruth døde, lukkede permanent i 2023 efter flere kritiske undersøgelser. Derudover er der en verserende strafferetlig efterforskning fra tilsynsmyndigheden CQC.