Al-Quds: Aleppos Sidste Hospital i Skudlinjen

Under den syriske konflikt er steder, der burde være helligdomme for helbredelse og sikkerhed, blevet forvandlet til dødsfælder. Hospitaler, klinikker og medicinsk personale er systematisk blevet mål for angreb, hvilket har efterladt sundhedssektoren i ruiner. Blandt de utallige tragedier står historien om Al-Quds hospitalet i Aleppo som et rystende vidnesbyrd om denne brutale strategi, men også som et monument over menneskelig modstandsdygtighed. Dette var ikke blot en bygning med medicinsk udstyr; det var en livline, der blev etableret, forsvaret og drevet af helte i en af de farligste byer på jorden.

Fra Forladt Bygning til Fuldservicehospital

Historien om Al-Quds hospitalet begynder ikke med en stor åbningsceremoni, men i ruinerne af en forladt privatklinik i Sukary-kvarteret i Aleppo. I november 2012, da konflikten eskalerede, fandt en lille gruppe sundhedsarbejdere, anført af den visionære læge Dr. Hamza al-Kateab, den tomme bygning. Den var ribbet for næsten alt udstyr, bortset fra nogle få små instrumenter og lidt medicin. Uden at lade sig slå ud startede de med det mest basale: et lille apotek. Trin for trin, med knappe ressourcer, men med en ukuelig vilje, udstyrede de en akutmodtagelse, en fødeafdeling og to operationsstuer.

Behovet for medicinsk hjælp var umætteligt. Krigen sendte en konstant strøm af sårede civile til deres dør. Dr. Hamza begyndte at rekruttere flere læger, sygeplejersker og teknikere. Hospitalet voksede i takt med behovet. I 2013 behandlede de omkring 1.000 patienter om måneden. I midten af 2014 var tallet steget til 4.000 patienter om måneden, svarende til 100-150 mennesker hver eneste dag. I 2015 var Al-Quds blevet et fuldservicehospital med en stab på 110 dedikerede medarbejdere. De tilbød alt fra intern medicin, neurologi og pædiatri til kardiologi, onkologi, kirurgi og endda tandpleje. Det var blevet et fyrtårn af håb i en by, der var ved at blive opslugt af mørke.

Systematiske Angreb: Et Hospital som Mål

At drive et hospital i en krigszone er farligt. At drive et hospital i Aleppo var en dødsdom. Syriske regeringsstyrker og deres allierede førte en nådesløs kampagne for at genvinde kontrollen over byen, og en central del af denne strategi var at eliminere sundhedsinfrastrukturen i de oppositionskontrollerede områder. Hospitaler blev ikke ramt ved et uheld; de blev systematisk og bevidst angrebet. Al-Quds var ingen undtagelse.

Hospitalet blev ramt af adskillige angreb. Physicians for Human Rights (PHR) har verificeret tre store angreb, der forårsagede betydelig skade og gentagne gange afbrød det livsvigtige arbejde.

Tabel over Verificerede Angreb på Al-Quds

Angrebet den 27. april 2016 var det mest voldelige og tragiske. Hospitalets indgang kollapsede og fangede patienter og personale indeni. Blandt de 55 dræbte var seks af hospitalets egne: en af byens sidste børnelæger, en tandlæge, to sygeplejersker, en tekniker og en vagt. Hver af dem var uerstattelige. Dette var ikke blot et angreb på en bygning; det var et angreb på selve ideen om medmenneskelighed.

At Leve og Arbejde i Verdens Farligste Zone

For personalet på Al-Quds var hospitalet ikke kun en arbejdsplads. For Dr. Hamza al-Kateab, hans kone Waad og deres datter Sama var det også deres hjem. De levede på hospitalet, midt i det, der var det primære mål i hele Aleppo. “Jeg følte mig skyldig,” forklarede Dr. Hamza. “Jeg tvang min familie til at bo på det farligste sted i Aleppo – hospitalet var det største mål.”

Denne konstante trussel skabte også et anspændt og komplekst forhold til lokalsamfundet. Beboerne i nabolaget var desperate efter den medicinske hjælp, som kun Al-Quds kunne yde, men de var samtidig vrede og bange. De vidste, at hospitalets tilstedeværelse tiltrak de konstante luftbombardementer, der bragte død og ødelæggelse til deres døre. Det var, som Dr. Hamza beskrev det, “et mærkeligt forhold, hvor de vidste, de havde brug for vores ydelser, men også var vrede over anlæggets nærhed til deres hjem, da det var tydeligt, at selve hospitalet var et mål.” De var fanget mellem behovet for at overleve sygdom og skader og frygten for at blive dræbt af de bomber, der jagtede deres læger.

Den Sidste Bastion

Efter det ødelæggende angreb i april 2016 og med frygt for, at den oprindelige bygning ikke kunne modstå flere angreb, tog personalet en drastisk beslutning. De flyttede hospitalet. I august 2015 var de begyndt at befæste en tom bygning i Salah al-Dine-distriktet. Det tog dem et helt år at forberede den nye placering. Bygningen havde seks etager over jorden og to under, og den blev forstærket med sandsække. Den 15. august 2016 flyttede personalet ind og begyndte at modtage patienter på den nye, befæstede lokation.

I efteråret 2016 intensiverede de syriske og russiske styrker deres endelige offensiv mod Aleppo. Hospital efter hospital blev bombet i stykker: al-Sakhour, al-Bayan, al-Hakim, Omar Bin Abdelaziz. Den 19. november 2016 erklærede sundhedsmyndighederne og WHO, at alle medicinske faciliteter i det oppositionskontrollerede Aleppo var ude af drift. Men det var en strategisk løgn. Al-Quds fungerede stadig i det skjulte. Som Dr. Hamza forklarede, var meddelelsen beregnet til at forvirre de angribende styrker i håb om at undgå flere angreb. “Vi forlod ikke Al-Quds Hospital før ved afslutningen af evakueringsperioden den 23. december.”

På trods af daglige bombardementer under belejringen mellem november og december, stod det nye, befæstede hospital imod. Da Aleppo faldt, var Al-Quds det eneste hospital, der stadig var funktionsdygtigt. Det var et symbol på en utrolig vilje til at overleve mod alle odds.

En Del af et Større Mønster

Tragedien i Al-Quds var ikke en isoleret hændelse. Det var en del af et veldokumenteret mønster. PHR har verificeret over 583 angreb på medicinske faciliteter i Syrien, hvoraf langt de fleste blev udført af regeringsstyrker og deres allierede. Denne strategi med at angribe sundhedsvæsenet er en klar overtrædelse af international humanitær lov og kan udgøre krigsforbrydelser. Udfordringerne var ikke kun militære, men også logistiske. At opretholde forsyningslinjer til en belejret by var en næsten umulig opgave. Medicinske ledere, som Dr. Mahmoud, der var leder af et af Aleppos store medicinske råd, måtte træffe hjerteskærende strategiske beslutninger. For at sikre en kritisk forsyningslinje til byen, måtte han flytte sin base over grænsen til Tyrkiet, 50 km væk, for derfra at kunne koordinere den livsvigtige hjælp. Dette illustrerer det enorme pres og de komplekse valg, som de medicinske frontkæmpere stod overfor.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor blev hospitaler som Al-Quds angrebet?

Angrebene var en del af en systematisk militærstrategi fra syriske regeringsstyrker og deres allierede. Målet var at ødelægge sundhedsinfrastrukturen i oppositionskontrollerede områder for at svække modstanden og gøre livet utåleligt for civilbefolkningen.

Hvem stod bag Al-Quds hospitalet?

Hospitalet blev genopbygget og drevet af en gruppe lokale syriske sundhedsarbejdere, anført af læger som Dr. Hamza al-Kateab, efter at det oprindelige private hospital var blevet forladt tidligt i konflikten.

Hvad var den mest ødelæggende hændelse for hospitalet?

Angrebet den 27. april 2016 var det mest voldelige. To bomber ramte hospitalet direkte, ødelagde akutmodtagelsen og dræbte 55 mennesker, herunder seks højt værdsatte medlemmer af personalet.

Overlevede Al-Quds hospitalet belejringen af Aleppo?

Ja. På trods af at have været udsat for utallige angreb og at være flyttet til en ny, befæstet bygning, var Al-Quds det sidste fungerende hospital i det oppositionskontrollerede østlige Aleppo ved afslutningen af belejringen i december 2016.