At være på hospitalet: Følelser og gode råd

At være indlagt på et hospital kan være en overvældende oplevelse, især for unge mennesker. Dit normale liv med skole, venner og fritidsinteresser bliver sat på pause, og i stedet er dagene fyldt med læger, sygeplejersker, undersøgelser og behandlinger. Det er helt naturligt at opleve en rutsjebane af følelser i denne situation. Denne artikel er designet til at hjælpe dig med at forstå disse følelser og give dig nogle værktøjer til at håndtere dem, så du kan passe bedst muligt på dig selv – både fysisk og mentalt.

Hvorfor har jeg det, som jeg har det?

Mange unge føler sig kede af det, nedtrykte eller triste i perioder under en indlæggelse. Dette er især almindeligt, hvis du har været på hospitalet i lang tid eller har skullet håndtere mange helbredsproblemer. Dine følelser er ofte tæt forbundet med dine fysiske symptomer. Behandlinger kan gøre dig træt, give dig kvalme eller smerter, hvilket uundgåeligt påvirker dit humør. Det er også normalt at føle sig bekymret for nye behandlinger og være spændt på, hvordan din krop vil reagere. Disse følelsesmæssige reaktioner er ikke et tegn på svaghed; de er en normal del af at være i en unormal og krævende situation.

Nogle af de mest almindelige årsager til, at man kan føle sig frustreret og ked af det, er:

• At savne sine venner: Isolation fra dit sociale netværk er en af de hårdeste ting ved at være indlagt.
• At være på hospitalet i lang tid: Dagene kan føles lange og ensformige, og det kan være svært at se en ende på det.
• Ikke at kunne lave de ting, du normalt nyder: At blive begrænset i dine aktiviteter kan føles som et stort tab af frihed.
• At gå glip af skole eller uddannelse: Det kan være stressende at tænke på at komme bagud fagligt.
• Bivirkninger fra behandling: Smerter, kvalme og træthed tærer på dine kræfter og dit overskud.
• Følelsen af manglende kontrol: Nogle gange kan det føles, som om du har meget lidt kontrol over, hvad der sker med din egen krop og din hverdag. Mens nogle finder det trygt at lade lægerne og sygeplejerskerne tage styringen, kan andre føle sig vrede, irriterede eller modløse over situationen. Alle disse følelser er acceptable og forståelige.

Fælden: Lavt humør og inaktivitet

Har du nogensinde tænkt: "Jeg er så træt og nedtrykt, jeg orker slet ikke at lave noget. Tiden snegler sig bare afsted." eller "Jeg kan ikke samle mig om noget som helst. Jeg har bare lyst til at blive i sengen."? Hvis ja, er du måske havnet i det, man kalder inaktivitetsfælden. Når humøret er lavt, dræner det dig for energi. Du mister interessen for ting, du normalt godt kan lide, og føler, at du ikke kan overskue noget som helst. Problemet er, at når du ikke laver noget, får du endnu mere tid til at tænke over, hvor dårligt alting er, hvilket får dig til at føle dig endnu værre. Det er en ond cirkel, men den gode nyhed er, at du kan bryde den.

Sådan kan du hjælpe dig selv: Strategier til en bedre hverdag

Selvom det kan føles uoverskueligt, er der ting, du selv kan gøre for at påvirke, hvordan du har det. Husk, at du ikke er alene. Din familie, dine venner og personalet på hospitalet er der for at støtte dig. Her er nogle konkrete strategier, du kan prøve.

1. Lav en plan for dagen

Kedsomhed er en stor faktor, der bidrager til tristhed og frustration. Ved at lave en simpel plan for din dag kan du skabe struktur og en følelse af formål. Det behøver ikke at være en stram tidsplan, men blot en liste over små, realistiske ting, du tror, du kan opnå. Hvad du kan, vil selvfølgelig afhænge af, hvordan du har det den pågældende dag, og hvilke behandlinger du skal have.

Ting, som andre unge på hospitalet har fundet hjælpsomme:

• Se en sjov film eller serie.
• Tage et bad for at føle dig friskere.
• Hvis du kan, så gå ned i fællesrummet, opholdsstuen eller en tur udenfor.
• Hvis du er isoleret på din stue, kan du måske flytte rundt på tingene for at skabe forandring? (Spørg en sygeplejerske først).
• Løse krydsord, sudoku eller andre hjernevridere.
• Læse en bog, lytte til en lydbog eller få nogen til at læse højt for dig.
• Tale i telefon eller videochatte med en ven.
• Skrive dine tanker og følelser ned i en dagbog.

Prøv at lave en simpel plan for de næste par dage. Her er et eksempel:

2. Vær stolt og anerkend dine præstationer

Når man er syg, glemmer man ofte at anerkende sine egne præstationer. Måske tænker du, at det at komme ud af sengen og tage tøj på "ikke er noget særligt, for det burde alle kunne". Men når du er syg, kan helt almindelige ting være meget sværere. Du fortjener at være stolt og anerkende, hvor godt du har klaret det, hver gang du når et mål, du har sat dig – uanset hvor lille det er. God selvomsorg handler også om at være venlig over for sig selv. Sig positive ting til dig selv, når det er lykkedes dig at gøre noget fra din liste. Det kan hjælpe at skrive ned, hvad du har opnået hver dag, så du kan se dine fremskridt.

3. Tal med nogen om, hvordan du har det

At tale med andre om dine følelser er utrolig vigtigt. Når man holder sine bekymringer for sig selv, kan små problemer vokse sig store og føles uoverstigelige. Ofte bekymrer man sig for en del af sin sygdom eller behandling, eller man føler sig usikker på, hvad der foregår. Der er mange mennesker, der kan støtte dig. Nogle gange holder man ting for sig selv, fordi man ikke vil bekymre sine forældre eller andre pårørende. Men husk, at de holder af dig og gerne vil hjælpe. Tænk over, hvem du kunne tale med – en ven, et familiemedlem eller en fra personalet på hospitalet. At dele dine tanker kan lette byrden betydeligt.

Når venner og familie kommer på besøg

Dine pårørendes reaktioner kan have stor betydning for dit humør. Det kan være svært for dem at holde følelserne i skak, når de ser en, de holder af, være syg. Men som en patient ved navn Daniel engang delte: "Efter mit anfald havde jeg nogle venner, der ikke kunne lade være med at bryde ud i gråd, hver gang de så mig. Helt ærligt, så var det ikke hjælpsomt. Jeg havde brug for, at folk opmuntrede mig til at blive ved med at kæmpe, eller at de tilbød blid forståelse, ikke hysteri."

Dette er et vigtigt budskab. Du har brug for positiv støtte. Hvis du oplever, at dine besøgendes reaktioner gør dig mere ked af det, er det okay forsigtigt at sige, hvad du har brug for. Du kan for eksempel sige: "Jeg ved, du er bekymret, men det hjælper mig allermest, hvis vi kan tale om noget sjovt eller bare se en film sammen."

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Opsummering

At være indlagt på hospitalet er hårdt arbejde, både for kroppen og for sindet. Det er okay at føle sig ked af det, frustreret, bange eller som om du har mistet kontrollen. Husk, at disse følelser er normale. Men du behøver ikke lade dem overtage det hele. Ved at lave små planer for din dag, være stolt af dine små sejre og tale åbent om dine følelser, kan du genvinde en smule kontrol og gøre din tid på hospitalet mere tålelig. Du er stærkere, end du tror, og der er altid nogen, du kan række ud til for hjælp.