10/05/2001
I hjertet af Londons pulserende bydel, Covent Garden, står en bygning, der er synonym med kunstnerisk excellence og en dramatisk fortid: The Royal Opera House. Dette er ikke blot et operahus; det er en institution, et kulturelt fyrtårn og hjemsted for nogle af verdens mest anerkendte kunstneriske kompagnier, herunder The Royal Opera, The Royal Ballet og Orchestra of the Royal Opera House. Dets historie er lige så fængslende som de forestillinger, der udspiller sig på dets scene – en fortælling om ambition, katastrofe og genfødsel, der strækker sig over næsten 300 år. For at forstå dette steds sjæl, må man rejse tilbage i tiden og opleve de tre teatre, der har stået på denne historiske grund.

En Dramatisk Historie Fyldt med Ild og Musik
Den nuværende bygning er den tredje af sin art, og dens forgængere led begge en tragisk skæbne i flammernes hav. Hver genopbygning har tilføjet et nyt kapitel til husets rige historie, formet af tidens arkitektoniske idealer og kunstneriske strømninger. Fra et teater dedikeret til skuespil til et internationalt mekka for opera og ballet, har rejsen været lang og begivenhedsrig.
Det Første Teater: The Theatre Royal (1732-1808)
Det hele begyndte i 1732, da teatermanageren John Rich gav arkitekten Edward Shepherd til opgave at designe et nyt teater. Den 7. december samme år åbnede "Theatre Royal" dørene for første gang med en opførelse af William Congreves skuespil, "The Way of the World". I de første mange årtier var huset primært et skuespilhus. Dog begyndte musikken hurtigt at spille en større rolle. Allerede i 1734 blev det første balletkompagni dannet, og året efter indledte den legendariske komponist Georg Friedrich Händel sin første sæson i teatret. Mange af Händels mest berømte operaer og oratorier blev skrevet specifikt til dette hus og fik deres uropførelse her, hvilket cementerede stedets musikalske betydning. Men den 20. september 1808 ramte katastrofen. En voldsom brand hærgede bygningen og lagde den næsten fuldstændigt i aske. Med flammerne forsvandt ikke kun teatret, men også uerstattelige originale partiturer af Händel.
Det Andet Teater: Klassisk Pragt og Italiensk Opera (1809-1856)
Man tøvede ikke med at genopbygge. Allerede i december 1808 blev grundstenen til det andet teater lagt, designet af arkitekten Robert Smirke i en storslået klassicistisk stil. Utroligt nok stod det nye teater klar mindre end ti måneder senere og genåbnede den 18. september 1809 med en opførelse af Shakespeares "Macbeth". I de følgende årtier fortsatte huset med at præsentere en blanding af skuespil, opera og ballet. Et afgørende vendepunkt kom i 1846, da den indflydelsesrige dirigent Michael Costa ankom med næsten hele sit operakompagni. Interiøret blev fuldstændigt omdannet efter design af Benedetto Albano for at imødekomme de store operaproduktioner. Huset genåbnede som "Royal Italian Opera" med en forestilling af Gioacchino Rossinis "Semiramide", hvilket markerede et skift mod at blive et primært operahus. Desværre skulle historien gentage sig. Den 5. marts 1856 blev også denne bygning opslugt af flammer og totalt ødelagt.

Det Tredje og Nuværende Teater: Et Victoriansk Mesterværk (1858-i dag)
Genopbygningen af det tredje teater blev forsinket af økonomiske vanskeligheder, men den 15. maj 1858 kunne det nuværende operahus endelig slå dørene op. Bygningen, designet af Edward Middleton Barry, er det mesterværk, vi kender i dag. Den imponerende facade, det elegante foyer og det storslåede auditorium med sin hesteskoform er alle originale elementer fra 1858, som har overlevet tidens tand. I 1892 fik huset sit nuværende officielle navn: The Royal Opera House. Repertoiret blev udvidet til at inkludere franske og tyske operaer, og husets internationale anseelse voksede.
Fra Krigstid til Modernisering
Det 20. århundrede bragte nye udfordringer. Under Første Verdenskrig blev det storslåede operahus omdannet til et møbellager for Arbejdsministeriet. Under Anden Verdenskrig blev det brugt som en dansesal, hvor musikken spillede for at holde modet oppe hos befolkningen. Efter krigens afslutning begyndte en ny æra. David Webster blev udnævnt til generaldirektør, og Sadler's Wells Ballet, under ledelse af Ninette de Valois, blev inviteret til at gøre operahuset til sit permanente hjem. Genåbningen fandt sted den 20. februar 1946 med en magisk opførelse af "Tornerose". Dette markerede fødslen af The Royal Ballet. I slutningen af århundredet stod det klart, at den gamle bygning havde brug for en omfattende modernisering for at leve op til kravene fra et moderne operahus. Fra 1996 til 2000 var huset lukket for en gennemgribende renovering og udvidelse, der forvandlede det til det verdensklasse-spillested, det er i dag, med forbedrede faciliteter for både publikum og kunstnere. Den smukke gamle Floral Hall blev omdannet til den imponerende Paul Hamlyn Hall, og det alsidige Linbury Studio Theatre blev tilføjet.
Praktisk Information for Dit Besøg
At planlægge et besøg i Royal Opera House er en oplevelse i sig selv. Her er nogle nøgleinformationer samlet for at hjælpe dig på vej.

| Egenskab | Detalje |
|---|---|
| Adresse | Bow St, London WC2E 9DD, Storbritannien |
| Kapacitet (Hovedsal) | 2.256 siddepladser |
| Nærmeste Metrostation | Covent Garden (Piccadilly Line) |
| Oprindelig Åbning | 7. december 1732 (det første teater) |
| Hjemsted for | The Royal Opera, The Royal Ballet, Orchestra of the Royal Opera House |
Ofte Stillede Spørgsmål om Royal Opera House
Hvad er Royal Opera House?
Royal Opera House er Storbritanniens førende operahus og et af de mest prestigefyldte i verden. Det er beliggende i Covent Garden i London og er hjemsted for de nationale kompagnier The Royal Opera og The Royal Ballet samt orkestret Orchestra of the Royal Opera House.
Hvor mange gange er bygningen blevet genopbygget?
Den nuværende bygning er den tredje på stedet. De to første teatre blev begge ødelagt af brand, henholdsvis i 1808 og 1856. Den nuværende bygning åbnede i 1858.
Hvilke berømte komponister har været forbundet med huset?
Georg Friedrich Händel var en af de første store komponister, der var tæt knyttet til huset i det 18. århundrede, hvor mange af hans værker fik uropførelse. Senere har repertoiret omfattet værker af store komponister som Rossini, Mozart, Verdi, Wagner og mange flere.

Hvordan blev operahuset brugt under verdenskrigene?
Under Første Verdenskrig fungerede bygningen som et møbellager. Under Anden Verdenskrig blev det omdannet til en offentlig dansesal for at styrke moralen.
Hvad er kapaciteten i hovedsalen?
Hovedauditoriet i Royal Opera House har en kapacitet på 2.256 siddepladser, fordelt på fire etager med loger, balkoner og amfiteater.
I dag er Royal Opera House mere levende end nogensinde. Med en visionær kunstnerisk ledelse, som senest har budt velkommen til musikdirektør Jakub Hrůša og første gæstedirigent Speranza Scappucci, fortsætter huset med at skubbe til grænserne for kunstnerisk innovation, samtidig med at det ærer sin rige og dramatiske arv. Et besøg her er ikke bare en aften i teatret; det er en rejse gennem historien og en hyldest til den tidløse kraft i musik og dans.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Royal Opera House: Londons Kulturelle Hjerte, kan du besøge kategorien Sundhed.
