Handel med Kina: Jobtyv eller jobskaber?

Den offentlige debat har i årevis været præget af en fortælling om, at den eksplosive vækst i importen fra Kina har kostet utallige jobs i den vestlige verden. Især efter Kinas indtræden i Verdenshandelsorganisationen (WTO) er denne bekymring vokset. Tidligere studier har da også vist, at amerikanske regioner, der var mest udsat for konkurrence fra kinesiske varer, oplevede fald i både beskæftigelse og lønninger. Men en ny, omfattende undersøgelse kaster et nyt lys over sagen og tegner et langt mere nuanceret, og overordnet set positivt, billede. Ved at analysere hele forsyningskæden konkluderer forskerne, at handlen med Kina samlet set har ført til en nettoforøgelse af både jobs og realløn i USA.

Den traditionelle fortælling om 'Kina-chokket'

For at forstå betydningen af den nye forskning er det vigtigt først at se på det, man populært kalder 'Kina-chokket'. Den traditionelle analyse har primært fokuseret på den direkte konkurrence. Når en amerikansk fabrik, der producerer møbler, pludselig skal konkurrere med meget billigere møbler importeret fra Kina, er den i fare for at måtte afskedige medarbejdere eller helt lukke. Dette er den direkte effekt, som er let at observere og måle.

Desuden har man set på de såkaldte 'upstream' effekter. Dette dækker over de virksomheder, der er leverandører til de konkurrenceudsatte amerikanske fabrikker. Hvis møbelfabrikken lukker, mister dens leverandør af træ, skruer og lak også en kunde, hvilket igen kan føre til jobtab. Tilsammen har disse to effekter – direkte konkurrence og upstream-effekter – bekræftet billedet af, at handel med Kina fører til tab af arbejdspladser, især inden for fremstillingsindustrien.

Et nyt perspektiv: De oversete fordele i forsyningskæden

Den nye undersøgelse adskiller sig ved at inkludere en afgørende, men hidtil underbelyst, faktor: 'downstream' effekterne. Disse effekter opstår, når amerikanske virksomheder bruger billige kinesiske varer som input i deres egen produktion. Disse varer kaldes mellemprodukter. Det kan være alt fra computere og printere på et advokatkontor, til specialiserede maskindele på et hospital, til elektronikkomponenter i en bank.

Når en amerikansk virksomhed kan købe disse nødvendige mellemprodukter billigere fra Kina, sparer den penge. Disse besparelser kan bruges på flere måder, der alle kan stimulere økonomien og skabe jobs:

• Øget effektivitet: Virksomheden bliver mere konkurrencedygtig, fordi dens produktionsomkostninger falder.
• Investering: De sparede penge kan investeres i ny teknologi, forskning eller udvikling.
• Ekspansion: Virksomheden kan udvide sin forretning, åbne nye afdelinger og ansætte flere medarbejdere.
• Lavere priser: Virksomheden kan sænke priserne på sine egne varer eller tjenester, hvilket gavner forbrugerne og øger efterspørgslen.

Det er denne positive downstream-effekt, som ifølge den nye undersøgelse er så kraftig, at den mere end opvejer de negative effekter fra direkte konkurrence og upstream-kanalerne.

Jobregnskabet: Fra minus til plus

Forskerne analyserede data fra OECD og det amerikanske folketællingsbureau fra 1995 til 2014 for at kortlægge de præcise effekter på tværs af 722 lokale arbejdsmarkeder i USA. Resultaterne var slående.

Når man kun ser på direkte konkurrence, førte Kina-handlen til et årligt jobtab i fremstillingssektoren på 0,39%. Inkluderede man upstream-effekterne, steg dette tal til 0,63%. Tilsammen skabte disse to kanaler et samlet årligt fald i beskæftigelsen på cirka 1,98%.

Men da forskerne tilføjede downstream-effekten, vendte billedet fuldstændigt. Adgangen til billige mellemprodukter skabte en massiv jobvækst i servicesektoren (non-manufacturing) på hele 3,08% om året. Selv fremstillingssektoren oplevede en lille jobgevinst via downstream-kanalen på 0,16%. Når alle tre kanaler (direkte, upstream og downstream) og begge sektorer (fremstilling og service) lægges sammen, er nettoresultatet en jobvækst på 1,27% om året. Dette understreger, at mens en mindre del af fremstillingsindustrien blev hårdt ramt, nød den langt større servicesektor – hospitaler, banker, forskningsinstitutioner osv. – stor gavn af handlen.

Sammenligning af effekter på beskæftigelsen