Operation Red Dawn: Jagten på Saddam Hussein

I marts 2003 indledte amerikansk-ledede styrker invasionen af Irak. Inden for tre uger faldt Bagdad, men landets diktator, Saddam Hussein, var forsvundet som dug for solen. Dette markerede begyndelsen på en af de mest intensive menneskejagter i nyere tid. I ni lange måneder ledte koalitionsstyrkerne efter manden, der var blevet udpeget som Højt Værdsat Mål Nummer Et. Jagten kulminerede i en operation, der ville gå over i historiebøgerne: Operation Red Dawn. Men for at forstå betydningen af hans tilfangetagelse, må man først forstå manden og hans brutale vej til magten.

Saddam Husseins vej til magten

Saddam Husseins liv begyndte under vanskelige kår i Al Awja, Irak, den 28. april 1937. Hans far og bror døde, før han blev født, hvilket efterlod hans mor i en dyb depression. Hans opvækst blev yderligere præget af vold fra hans stedfar, Ibrahim al-Hassan, der ofte brugte tæsk som en del af den daglige rutine. Som 10-årig flygtede Saddam til Bagdad i håb om et bedre liv. Han startede på jurastudiet, men forlod det hurtigt for at slutte sig til det Arabiske Socialistiske Ba'ath-parti, mens han arbejdede som lærer.

Ba'ath-partiet havde på det tidspunkt kun omkring 300 medlemmer i Irak, men det var en platform for unge, ambitiøse mænd som Saddam. Hans onkel, Khairallah Talfah, en glødende nationalist, havde taget ham under sine vinger og introduceret ham til partiets ideologi. Inspirationen kom også fra Egyptens præsident, Gamal Abdel Nasser, hvis pan-arabiske visioner fængslede mange i regionen.

I 1958 blev Iraks monarki væltet af officeren Abd al-Karim Qasim. Hans fokus på irakisk nationalisme frem for pan-arabisme skuffede dog Ba'ath-partiet, som planlagde et attentat mod ham. Saddam Hussein var blandt de udvalgte til opgaven. Selvom attentatforsøget mislykkedes, gav det Saddam en vis anerkendelse i partiet. Efter et eksil vendte han tilbage i 1963 og begyndte sin metodiske klatring op ad magtstigen. I 1979 fuldendte han sin magtovertagelse ved at orkestrere en brutal udrensning i Ba'ath-partiet, hvor han tvang højtstående medlemmer til at tilstå forræderi og derefter lod andre partimedlemmer henrette dem. Fra da af var Irak reelt set hans personlige ejendom.

Et regime bygget på krig og konflikt

Saddams styre, der varede fra 1979 til 2003, var kendetegnet ved en total intolerance over for politisk og religiøs uenighed. Kort efter sin magtovertagelse udviste han 40.000 shiamuslimer og henrettede den indflydelsesrige shia-filosof Muhammad Baqir al-Sadr. Hans regime var domineret af sunnimuslimer, hvilket skabte dybe sekteriske spændinger.

I september 1980 indledte han en otte år lang og blodig krig mod nabolandet Iran, som kostede over en million mennesker livet. I 1990 chokerede han verden igen ved at invadere Kuwait, hvilket udløste Golfkrigen. En international koalition ledet af USA iværksatte Operation Desert Storm for at befri Kuwait. Missionen lykkedes, men Saddam formåede at bevare sit greb om magten i Irak.

Spændingerne med Vesten eskalerede i årene efter, især da Irak nægtede at samarbejde fuldt ud med FN's våbeninspektører. I sin State of the Union-tale i januar 2002 placerede den amerikanske præsident George W. Bush Irak i en "ondskabens akse" sammen med Iran og Nordkorea. Bush anklagede regimet for at udvikle masseødelæggelsesvåben og udgøre en alvorlig trussel mod verdensfreden. Selvom der aldrig blev fundet endegyldige beviser for aktive masseødelæggelsesvåbenprogrammer, blev dette den primære begrundelse for invasionen i marts 2003.

Operation Red Dawn: Den endelige tilfangetagelse

Efter Bagdads fald forsvandt Saddam, og en massiv eftersøgning blev iværksat. I starten fokuserede de amerikanske styrker på at fange højtstående medlemmer af regimet, men det viste sig hurtigt, at disse personer havde meget lidt viden om Saddams skjulested efter regimets kollaps. Efterretningstjenesten ændrede derfor taktik og begyndte at fokusere på personer i de lavere lag af Saddams netværk – hans chauffører, livvagter og kokke. Man antog, at disse personer ville have mere aktuel viden.

Gennembruddet kom den 12. december 2003. Efter måneders efterforskning lykkedes det at fange en mand ved navn Mohammed Ibrahim Omar al-Muslit, en nær medarbejder, der havde fungeret som en af Saddams personlige hjælpere. Under afhøring afslørede al-Muslit afgørende detaljer om Saddams potentielle skjulesteder i nærheden af byen Ad Dawr, tæt på Saddams fødeby Tikrit.

Med denne nye efterretning blev Operation Red Dawn lanceret. Specialstyrker fra Task Force 121 og soldater fra 4th Infantry Division omringede to mulige lokationer. Ved den ene lokation, en lille bondegård, fandt soldaterne i første omgang ingenting. Men en grundigere gennemsøgning afslørede et kamufleret hul i jorden – et såkaldt "edderkoppehul". Da dækslet blev fjernet, kom en forpjusket og desorienteret mand til syne. Han sagde på engelsk: "Jeg er Saddam Hussein, Iraks præsident, og jeg er villig til at forhandle."

For de amerikanske soldater var der intet at forhandle om. Diktatoren, der havde holdt en hel nation i et jerngreb i årtier, var endelig fanget.

Tidslinje for Saddams fald

Efterspil: Retssag og arven efter Saddam

Efter sin tilfangetagelse blev Saddam Hussein overdraget til den irakiske overgangsregering i juni 2004. Han blev anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, herunder massakren på shiamuslimer i Dujail i 1982. Gennem hele retssagen nægtede han at anerkende domstolens autoritet og insisterede på, at han stadig var Iraks legitime præsident. Han blev fundet skyldig og dømt til døden ved hængning. To dage før sin henrettelse offentliggjorde Ba'ath-partiets hjemmeside et brev fra ham, hvor han opfordrede det irakiske folk til at leve i "broderlig sameksistens" og portrætterede sig selv som en martyr, der ofrede sig for sit land.

Saddams fald afsluttede et mørkt kapitel i Iraks historie, men det åbnede også for et nyt, præget af sekterisk vold og ustabilitet. Et eksempel på dette var de intense kampe, der fandt sted i Bagdad, selv efter regimets fald, som for eksempel slaget om Haifa Street.

Kampen om Haifa Street: Et symbol på det nye Irak

Haifa Street i Bagdad blev kendt som "den farligste gade i Irak". Den løb gennem et overvejende sunnimuslimsk område, men lå tæt op ad shiamuslimske kvarterer, hvilket gjorde den til en sekterisk brudlinje. Efter invasionen blev gaden et brændpunkt for brutale kampe mellem sunni-oprørere, al-Qaeda og shia-militser, der kæmpede om kontrol. I januar 2007 iværksatte amerikanske og irakiske styrker en storstilet operation for at rydde gaden for oprørere. Kampene var ekstremt voldsomme og involverede snigskytter, morterild og luftstøtte fra helikoptere og jagerfly. Slaget om Haifa Street illustrerede de enorme udfordringer, som Irak stod over for i forsøget på at opbygge en stabil fremtid i ruinerne af Saddams diktatur.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Hvad var Operation Red Dawn?
  Operation Red Dawn var den amerikanske militæroperation den 13. december 2003, som førte til tilfangetagelsen af Saddam Hussein nær byen Ad Dawr i Irak.
• Hvor præcist blev Saddam Hussein fundet?
  Han blev fundet skjult i et underjordisk skjulested, et såkaldt "edderkoppehul", på en bondegård. Hullet var lige akkurat stort nok til, at en person kunne ligge ned.
• Hvem gav den afgørende information?
  En af Saddams nære medarbejdere, Mohammed Ibrahim Omar al-Muslit, blev fanget og afhørt. Han gav de efterretninger, der gjorde det muligt for styrkerne at lokalisere Saddam.
• Hvad blev Saddam Hussein dømt for?
  Han blev fundet skyldig i forbrydelser mod menneskeheden af en irakisk specialdomstol, specifikt for sin rolle i drabet på 148 shiamuslimer i byen Dujail i 1982.
• Hvorfor er hans tilfangetagelse så historisk vigtig?
  Tilfangetagelsen markerede den symbolske afslutning på hans 24-årige brutale styre og var en stor sejr for koalitionsstyrkerne. Det var et afgørende øjeblik i Irak-krigen, selvom det ikke afsluttede volden i landet.