AKH Wien: En medicinsk gigants historie

Wiens Allgemeines Krankenhaus, bedre kendt som AKH, er ikke blot et hospital; det er en institution, der er dybt forankret i medicinens historie. Navnet er en forkortelse for Allgemeines Krankenhaus der Stadt Wien, og dets historie strækker sig over mere end tre århundreder, fra et beskedent militærhospital til et af Europas mest avancerede medicinske centre. Denne artikel udforsker den bemærkelsesværdige rejse, som AKH har taget, og belyser de vigtigste begivenheder og personligheder, der har formet det til den gigant, det er i dag.

De tidlige år: Fra militærhospital til alment hospital

Historien om AKH begynder i 1686, umiddelbart efter den anden tyrkiske belejring af Wien. Dr. Johann Franckh donerede sine ejendomme med det formål at etablere et hospital for sårede soldater. På grund af manglende midler til at opføre nye bygninger blev de invaliderede veteraner og deres familier i stedet indkvarteret i den eksisterende epidemiklinik, Kontumazhof. Det var først i 1693, at kejser Leopold I beordrede opførelsen af det store hospital, og i 1697 stod den første afdeling færdig med plads til 1.042 personer.

Gennem det 18. århundrede voksede komplekset støt. I 1724 boede der 1.740 mennesker. En betydelig udvidelse blev muliggjort takket være en testamentarisk gave fra Ferdinand Baron von Thavonat i 1726, som efterlod sin formue til invaliderede soldater. Dette førte til opførelsen af Thavonathof, en gård for gifte og enker. Yderligere gårde til patienter, håndværkere og administration blev etableret i de følgende årtier. Beboerne bar uniformer og modtog specielle kobbermønter, som de kunne bruge hos bageren og slagteren på hospitalets område.

Et vendepunkt kom den 28. januar 1783, da kejser Joseph II besøgte fattighuset. Han konstaterede, at det enorme anlæg primært fungerede som bolig for folk med de rette forbindelser, mens de mest trængende stadig manglede pleje. Under vejledning af professor Dr. Joseph Quarin, som senere blev direktør, blev der udarbejdet en plan for at omdanne stedet til et reelt alment hospital. Den 16. august 1784 fandt den officielle åbning sted. Hospitalet fokuserede nu udelukkende på patientbehandling og blev suppleret med en fødeafdeling, et børnehjem og en sindssygeanstalt.

Narrenturm: Et revolutionerende, men kortlivet, syn på psykiatri

En af de mest bemærkelsesværdige bygninger på det gamle AKH-område er Narrenturm, eller "Dårskabstårnet". Opført i 1784 af arkitekten Isidore Canevale var det den første bygning i verden, der var specifikt designet til at huse mentalt syge patienter. Bygningen er en fæstningslignende, femdelt cirkulær struktur med smalle, sprækkelignende vinduer og plads til mellem 200 og 250 patienter. Hver celle var udstyret med kraftige gitterdøre og ringe til at lænke urolige patienter fast.

På grund af sin runde form fik bygningen hurtigt øgenavnet "Gugelhupf", efter en populær østrigsk kage. Selvom bygningen var revolutionerende for sin tid, blev den hurtigt forældet, da nye og mere humane terapiformer for psykisk syge vandt frem. I dag huser Narrenturm det Føderale Patologisk-Anatomiske Museum. En interessant detalje er, at tårnet fra starten var udstyret med en lynafleder, muligvis inspireret af opfinderen Prokop Diviš' teorier om strømmens potentielle sundhedsmæssige fordele, selvom det ikke er endeligt fastslået, om den blev brugt i behandlingen af patienter.

Guldalderen: Centrum for den wienske medicinske skole

I det 19. århundrede udviklede AKH sig til at være det absolutte centrum for den wienske medicinske skole, en af verdens førende institutioner for medicinsk forskning. Det var her, banebrydende opdagelser blev gjort, som ændrede lægevidenskaben for altid.

En af de mest kendte skikkelser er Ignaz Semmelweis. I 1840'erne observerede han den høje dødelighed blandt kvinder på fødeafdelingen på grund af barselfeber. Han teoretiserede, at læger og studerende overførte "ligpartikler" fra obduktioner til de fødende kvinder. Ved at indføre en streng praksis med håndvask i en kloropløsning lykkedes det ham at reducere dødeligheden dramatisk. Selvom hans ideer mødte stor modstand i samtiden, lagde hans arbejde grundlaget for moderne hospitalshygiejne.

En anden gigant, der var tilknyttet AKH, var Karl Landsteiner. I 1901 opdagede han de forskellige blodtyper (A, B, 0), hvilket gjorde sikre blodtransfusioner mulige og reddede utallige liv. Hans arbejde indbragte ham Nobelprisen i medicin i 1930.

Mørke tider og en ny begyndelse

Det 20. århundrede bragte mørke tider til AKH. Efter Østrigs Anschluss til Nazityskland i 1938 blev hospitalet overført til kommunal administration. Forfølgelsen af jødiske læger og personale havde en ødelæggende effekt. Mange blev afskediget, tvunget i eksil eller begik selvmord. Den berømte synagoge på hospitalsområdet, opført i 1903 af arkitekten Max Fleischer, blev raseret under Krystalnatten i 1938 og senere omdannet til en transformerstation. Først i 2005 blev resterne af bygningen restaureret som Marpe Lanefesch-mindesmærket.

Efter krigen stod det klart, at de gamle bygninger fra Joseph II's tid var utidssvarende og utilstrækkelige. I 1957 blev det besluttet at bygge et nyt, stort og centralt hospital. Dette markerede starten på en ny æra for AKH.

Det nye AKH: Et moderne megahospital

Byggeriet af det nye AKH begyndte i sommeren 1964. Det var et enormt projekt, der strakte sig over tre årtier. Hovedbygningen, som består af en ambulatorieklinik, operationsområder med omkring 50 operationsstuer og to karakteristiske, 22-etagers sengetårne, blev officielt åbnet i 1994. Det nye kompleks har en kapacitet på 2.200 sengepladser og er direkte forbundet til byens offentlige transportnet med sin egen metrostation (U6 Michelbeuern/AKH).

Projektet var dog ikke uden kontroverser. Byggeomkostningerne eksploderede og førte til den såkaldte "AKH-skandale", den største byggeskandale i Østrigs historie, som involverede bestikkelse og korruption. Der har også været kritik af, at hospitalet blev planlagt alt for stort, og medier har rapporteret, at store dele af det fuldt udstyrede hospital står tomme.

Sammenligning: Gamle AKH vs. Nye AKH

AKH i dag: Tal og fakta

På trods af kontroverserne er det nye AKH i dag en ubestridt søjle i det østrigske og europæiske sundhedsvæsen. Hospitalet er arbejdsplads for omkring 9.000 ansatte, herunder ca. 1.600 læger og 4.500 sygeplejersker og sundhedspersonale. Hvert år behandles næsten 95.000 patienter under indlæggelse, mens yderligere en halv million patienter besøger hospitalets 384 ambulatorier. Samtidig er AKH tæt knyttet til Wiens Medicinske Universitet, hvor over 11.000 studerende er indskrevet, hvilket sikrer en konstant strøm af ny viden og fremtidens sundhedspersonale.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Hvad står AKH for?

  AKH er en forkortelse for "Allgemeines Krankenhaus der Stadt Wien", hvilket på dansk betyder "Wiens Almene Hospital".
• Er det gamle AKH stadig et hospital?

  Nej, det gamle hospitalsområde, kendt som Altes AKH, fungerer i dag som hovedcampus for Wiens Universitet og huser mange humanistiske institutter, forskningscentre og caféer.

• Hvorfor er Narrenturm (Dårskabstårnet) berømt?

  Det er berømt, fordi det var den første bygning i verden, der blev bygget specifikt til at huse mentalt syge patienter (opført 1784). Dets unikke, runde arkitektur og historiske betydning gør det til et vartegn.

Fra sin spæde start som et plejehjem for krigsveteraner til sin nuværende status som et højteknologisk kraftcenter for medicin, afspejler historien om AKH Wien selve udviklingen af moderne sundhedspleje. Det er et levende monument over videnskabelige triumfer, menneskelig omsorg og den evige stræben efter at helbrede.