HRSH: Døden i Hudson River og Glemte Skæbner

Hudson River State Hospital (HRSH), der åbnede sine døre i 1871, var engang et fyrtårn af håb for behandling af psykiske lidelser. Med sin storslåede gotiske arkitektur, designet af anerkendte arkitekter som Calvert Vaux og Frederick Law Olmstead, var det tænkt som et fristed for helbredelse. Men bag de imponerende facader gemmer der sig en mørk og kompleks historie fyldt med tragedier, vold og desperate handlinger. Mange af disse skæbner er uløseligt forbundet med den mægtige Hudson River, der flød lige ved siden af hospitalets grund – en flod, der for nogle blev den sidste, tavse vidne til deres lidelser.

Floden som Sidste Udvej: De Mange Drukneulykker

Spørgsmålet om, hvornår en patient døde i Hudson River, har ikke ét enkelt svar, for det skete desværre adskillige gange. Floden var en konstant tilstedeværelse, der repræsenterede både en flugtvej og en endelig udvej for de indlagte. Optegnelserne afslører et foruroligende mønster af patienter, hvis liv endte i det kolde vand.

Allerede i august 1883 fandt en tragedie sted, da en 14-årig søndagsskoleelev, der besøgte hospitalet, druknede i floden efter at være blevet advaret tre gange om at holde sig væk. Selvom han ikke var patient, var det et ildevarslende tegn. I oktober 1895 blev en patient, der var undsluppet, fundet flydende i floden en uge senere. I maj 1925 indgik to patienter en selvmordspagt og druknede sig sammen. Historien gentog sig i april 1946, da liget af en 58-årig patient, der havde været savnet i to måneder, blev fundet i floden. Og igen i november 1957, da en 74-årig savnet patient blev fundet flydende to uger efter sin forsvinden. Årene 1961 og 1962 føjede yderligere to navne til listen, da en 73-årig kvindelig patient og en 74-årig mandlig patient begge blev trukket op af floden. Selv efter udskrivelse kunne floden kalde; i maj 1970 blev liget af en 47-årig kvinde fundet på flodbredden, kun få dage efter hun var blevet løsladt.

Livet Bag Murene: Vold, Vanrøgt og Mysterier

Tragedierne var ikke begrænset til floden. Internt var hospitalet ofte et farligt og kaotisk sted. Allerede i 1893 konkluderede en undersøgelse fra Statens Kommission for Sindssyge, at institutionen var "groft dårligt ledet", hvilket førte til den første overlæges afgang.

Volden var en konstant trussel for både personale og patienter. I marts 1897 stak en patient en plejer i halsen med en kniv. I august 1900 mistede en plejer et øje, da en patient ramte ham i ansigtet med en sten. Samme måned affyrede en anden patient fem skud mod en plejer, før han flygtede. Men volden gik også den anden vej. I oktober 1900 tævede en plejer en patient ihjel. I december 1945 blev en kun 13-årig patient dræbt af to hospitalsansatte. Patienter angreb også hinanden: I juli 1897 dræbte en patient en anden i en slåskamp, og i juli 1920 skete det igen, denne gang med en skovl som våben. I 1947 døde en 82-årig patient efter at være blevet sparket i brystet af en medpatient, og få måneder senere døde en 56-årig patient, efter en anden patient havde stukket hendes øjne ud. Disse hændelser tegner et billede af et miljø præget af frygt og brutalitet, langt fra det helbredende fristed, det skulle have været.

En Tidslinje over Forfald og Kontroverser

Hospitalets historie er en lang fortælling om gradvist forfald, overbelægning og skiftende behandlingsmetoder. Fra at være et progressivt asyl udviklede det sig til en overfyldt institution, der kæmpede med at opretholde standarderne.

Brande, Flugt og Bizarre Hændelser

Ud over vold og drukning var hospitalet plaget af en lang række andre ulykker. Brande var en tilbagevendende katastrofe. I 1936 ødelagde en brand en patientafdeling. I februar 1966 dræbte en brand i et tilknyttet plejehjem fire patienter. I 1967 kæmpede hundrede brandmænd mod en brand, der forårsagede skader for en kvart million dollars. Disse brande bidrog til den fysiske nedbrydning af de engang så storslåede bygninger.

Talrige patienter forsøgte at undslippe deres indespærring. Nogle flugtforsøg var mere kreative end andre. I 1965 undslap fire teenagere fra fjerde sal i Cheney-bygningen ved at binde lagner sammen til et reb. En anden patient undslap hver dag for at arbejde som bartender, hvorefter han vendte tilbage til sit værelse på hospitalet om aftenen uden personalets viden. Men mange flugtforsøg endte tragisk, som for den patient, der i 1901 døde, da han faldt mellem to togvogne, eller den patient, hvis lig i 1954 blev fundet knust i en godsvogn. Livet på HRSH var en blanding af det tragiske, det voldelige og det absurd bizarre, som da en tidligere læge blev indlagt som patient for at have kysset en politihest i 1918.

Ofte Stillede Spørgsmål om Hudson River State Hospital

• Hvornår åbnede og lukkede Hudson River State Hospital?
  Hospitalet åbnede for de første patienter i 1871. Det skiftede senere navn til Hudson River Psychiatric Center og lukkede officielt i 2012.
• Hvor mange patienter havde hospitalet, da det var størst?
  I 1955 nåede hospitalet sit højeste patientantal med hele 6.000 patienter, hvilket førte til alvorlig overbelægning.
• Hvorfor var der så mange dødsfald relateret til Hudson River?
  Flodens nærhed til hospitalets store, åbne grund gjorde den tilgængelig. For nogle patienter blev den et symbol på frihed og en flugtvej, mens den for andre, i deres dybeste fortvivlelse, blev stedet for et sidste, tragisk valg.
• Hvilke kontroversielle behandlinger blev brugt på hospitalet?
  I tidens løb blev der anvendt forskellige behandlinger. I 1938 begyndte man med insulin-chokterapi. Lobotomi (det hvide snit) blev også praktiseret. Begge disse metoder blev dog afviklet i 1957, da nye medicinske fremskridt blev tilgængelige.

Historien om Hudson River State Hospital er en gribende og dyster påmindelse om en svunden tid i psykiatriens historie. Det, der begyndte som et monument over håb og fremskridt, endte som et vidnesbyrd om menneskelig lidelse, systemsvigt og de utallige glemte skæbner, der levede og døde bag dets mure og ved bredden af den flod, der tavst så til.