Inflationsreduktionsloven: Billigere medicin i USA

I USA er udgifterne til receptpligtig medicin steget til et alarmerende niveau. Sidste år brugte amerikanere og deres forsikringsselskaber svimlende 722 milliarder dollars på medicin, og dette tal forventes at stige med mindst 10 procent i det kommende år. Denne enorme udgiftspost skyldes en kombination af flere recepter til flere patienter og de ekstremt høje priser på nye lægemidler, der kommer på markedet. For mange patienter, især ældre borgere på Medicare, har priserne gjort det svært eller umuligt at få den nødvendige behandling. En nylig undersøgelse viste, at mere end en fjerdedel af amerikanerne har haft svært ved at betale for deres recepter, hvilket fører til, at folk skærer piller over, springer doser over eller helt undlader at indløse en recept. Dette problem har nu ført til en historisk lovændring designet til at tackle problemet direkte.

Hvorfor er medicin så dyrt i USA?

USA's system for prissætning af lægemidler er unikt i den udviklede verden. I modsætning til de fleste andre lande, hvor regeringer eller nationale sundhedssystemer forhandler priser med medicinalproducenter, har producenterne i USA historisk set haft frihed til at fastsætte deres egne priser. Dette har resulteret i, at priserne på mærkevaremedicin i USA er mere end fire gange højere end i sammenlignelige lande.

En afgørende faktor i denne dynamik er patentlov. Patenter giver lægemiddelproducenter eneret til at fremstille og sælge deres produkter i en bestemt periode. Systemet er designet til at belønne innovation, men der er voksende bekymring for, at nogle virksomheder udnytter systemet til at forlænge deres monopoler urimeligt længe. Et berygtet eksempel er Humira, et af verdens bedst sælgende lægemidler, der bruges til at behandle gigt og Crohns sygdom. Producenten formåede at forhindre billigere konkurrenter i at komme på markedet i 20 år efter den første godkendelse ved at opnå hele 136 patenter på produktet. Denne mangel på konkurrence er en primær årsag til de skyhøje priser.

Indtil for nylig var offentlige betalere som Medicare ved lov forhindret i at bruge deres enorme købekraft til at forhandle lavere priser. Medicare, der dækker omkring 67 millioner ældre og handicappede amerikanere, var tvunget til at acceptere de priser, som producenterne fastsatte, hvilket ikke kun belaster patienterne, men også de skatteydere, der finansierer programmet.

Inflationsreduktionsloven (IRA): Et vendepunkt

I august 2022 blev Inflationsreduktionsloven (IRA) underskrevet, hvilket markerede en historisk ændring i amerikansk sundhedspolitik. Loven indeholder flere bestemmelser, der er designet til at reducere sundhedsomkostningerne, men den mest banebrydende del er Medicare Drug Price Negotiation Program. For første gang i historien har den føderale regering nu bemyndigelse til at forhandle priserne på visse dyre lægemidler direkte med producenterne.

Lovens formål er todelt: at yde økonomisk beskyttelse til patienter og at beskytte Medicare-programmets finanser. For patienterne indeholder loven en række forbedringer:

• Loft over egenbetaling: Fra 2025 vil Medicare Part D-modtageres årlige egenbetaling for receptpligtig medicin være begrænset til $2.000.
• Insulinloft: Egenbetalingen for insulin er begrænset til $35 pr. måned for Medicare-modtagere.
• Gratis vacciner: Voksenvacciner dækket under Medicare Part D er nu gratis for patienterne.
• Udvidede subsidier: Støtten til lavindkomstseniorer udvides, så flere kan få hjælp til at betale for deres medicin.

Hvordan fungerer forhandlingsprogrammet?

Kernen i loven er Medicare Drug Price Negotiation Program. Programmet retter sig mod lægemidler, der har været på markedet i en årrække uden konkurrence fra generiske eller biosimilære alternativer, og som udgør de største udgifter for Medicare.

Implementeringen sker gradvist:

• 2026: Forhandlede priser for de første 10 Medicare Part D-lægemidler træder i kraft.
• 2027: Yderligere 15 Part D-lægemidler tilføjes til forhandling.
• 2028: Yderligere 15 lægemidler fra både Part D og Part B (medicin administreret på hospitaler/klinikker) tilføjes.
• 2029 og frem: 20 yderligere lægemidler fra Part D og B tilføjes årligt.

Den første runde af forhandlinger i 2023 fokuserede på 10 lægemidler, der behandler tilstande som diabetes, hjertesvigt, kræft og autoimmune sygdomme. Disse 10 lægemidler alene tegnede sig for 3,9 milliarder dollars i egenbetaling for patienter. Congressional Budget Office (CBO) anslår, at forhandlingsprogrammet vil spare Medicare for 98,5 milliarder dollars over de næste 10 år.

Sammenligning: Medicare før og efter IRA

Perspektiver fra sundhedspersonale

Læger og farmaceuter, der står i frontlinjen af patientbehandling, ser både store fordele og potentielle udfordringer ved loven.

Lægens synspunkt

For læger repræsenterer loven et vigtigt skridt mod at reducere ulighed i sundhed. Når medicin er overkommelig, er patienter mere tilbøjelige til at følge deres behandling, hvilket er afgørende for at håndtere kroniske sygdomme som diabetes og hjertesygdomme. Dette kan føre til færre komplikationer og hospitalsindlæggelser. En bekymring er dog, om prisregulering vil påvirke medicinalindustriens innovation. Industrien hævder, at lavere priser vil reducere investeringerne i forskning og udvikling. Dog anslår CBO, at virkningen vil være beskeden – kun 13 færre nye lægemidler ud af 1.300 i løbet af de næste 30 år. En anden bekymring er, at forhandlingerne kan føre til strengere forsikringskrav og øget administrativt arbejde for lægerne.

Farmaceutens rolle

Farmaceuter er ofte de første, patienterne taler med om medicinomkostninger. De ser dagligt, hvordan patienter kæmper for at have råd til både medicin og andre livsnødvendigheder. Loven forventes at lette denne byrde betydeligt. En ny-diagnosticeret patient med hjertesvigt kan for eksempel have brug for fire til fem nye lægemidler, hvoraf nogle er dyre mærkevarer. Med de nye lofter over egenbetaling bliver det muligt for flere at starte og fortsætte den livsvigtige behandling. Farmaceuter er dog også opmærksomme på risikoen for medicinmangel, hvis producenterne prioriterer mere rentable lægemidler.

Ofte Stillede Spørgsmål