29/05/2020
At se sit barn kæmpe med alvorlige psykiske problemer er en af de sværeste oplevelser, en forælder kan stå over for. Når situationen bliver så kritisk, at en indlæggelse på et psykiatrisk hospital bliver nødvendig, opstår der naturligt mange spørgsmål og bekymringer. Et af de mest presserende spørgsmål er ofte: Hvor længe vil mit barn være indlagt? Svaret er ikke enkelt, da det afhænger af mange faktorer, men formålet med en indlæggelse er altid det samme: at yde intensiv, kortvarig behandling for at stabilisere en akut krise og skabe et sikkert fundament for den videre behandling.

Hvornår er psykiatrisk indlæggelse nødvendig for en teenager?
Beslutningen om at indlægge en teenager træffes aldrig let. Det sker typisk, når ambulant behandling ikke længere er tilstrækkelig til at håndtere den unges tilstand, og der er en akut risiko. Et psykiatrisk hospital for unge tilbyder det højeste behandlingsniveau og konstant klinisk overvågning i et sikkert og struktureret miljø. Indlæggelse kan blive nødvendig, hvis teenageren:
- Er til fare for sig selv eller andre: Dette inkluderer selvmordstanker, selvmordsforsøg, selvskadende adfærd eller voldelig og aggressiv adfærd.
- Oplever psykotiske episoder: Dette kan involvere hallucinationer (at se eller høre ting, der ikke er der) eller vrangforestillinger (at have stærke overbevisninger, der ikke er baseret på virkeligheden).
- Ikke er i stand til at varetage basale behov: Alvorlig forsømmelse af personlig hygiejne, manglende evne til at spise eller drikke, eller alvorlige søvnforstyrrelser (enten slet ikke at sove eller sove konstant).
- Har en alvorlig spiseforstyrrelse, der udgør en umiddelbar fysisk trussel.
- Er ude af stand til at fungere i hverdagen på grund af svær depression, angst eller andre psykiske lidelser.
Ligesom et almindeligt hospital behandler akutte fysiske sygdomme, er et psykiatrisk hospital specialiseret i at håndtere pludselige og alvorlige psykiske kriser. Personalet er uddannet til at håndtere de humørsvingninger og adfærdsændringer, der kan opstå, og til at yde den intensive intervention, der er nødvendig for at sikre den unges sikkerhed.
Hvad kan man forvente under en indlæggelse?
Det er vigtigt at forstå to grundlæggende principper for en psykiatrisk indlæggelse for unge: Behandlingen er intens og hurtig, og opholdets længde er typisk kort, ofte kun nogle få dage til et par uger. Målet er ikke at "helbrede" teenageren, men at opnå en hurtig stabilisering, evaluere krisen grundigt og udvikle en solid plan for den fortsatte behandling efter udskrivning.
Ankomst, evaluering og vurdering
Processen starter i det øjeblik, teenageren ankommer. En omfattende evaluering igangsættes med det samme. Denne proces involverer:
- Samtaler: Personalet vil tale indgående med teenageren, forældrene/værgerne og eventuelt andre relevante personer som lærere, psykologer eller læger, der tidligere har været involveret.
- Historik: Der indsamles information om teenagerens symptomer, tidligere psykiske problemer, eventuelt misbrug af stoffer eller alkohol, tidligere behandlingsforløb, fysiske sygdomme og familiens historik med psykisk sygdom.
- Psykologisk testning: I nogle tilfælde kan der blive udført psykologiske tests for at få et klarere billede af diagnosen og de specifikke udfordringer.
Behandlingen på hospitalet: En tværfaglig indsats
Behandlingen på et ungdomspsykiatrisk afsnit er baseret på en team-tilgang. Et tværfagligt team af professionelle arbejder sammen om at skabe den bedste behandlingsplan for den enkelte unge. Teamet kan bestå af:
- Børne- og ungdomspsykiatere
- Psykologer
- Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
- Socialrådgivere
- Pædagoger
- Ergo- og fysioterapeuter
- Lærere tilknyttet hospitalet
Hverdagen er meget struktureret og fyldt med forskellige terapeutiske aktiviteter, der kan inkludere:
- Individuel terapi: En-til-en-samtaler med en psykolog eller psykiater for at arbejde med de specifikke årsager til krisen.
- Gruppeterapi: Samtaler med andre indlagte unge, hvor de kan dele erfaringer og lære af hinanden i et trygt forum.
- Familieterapi: Sessioner, der involverer familien, fokuseret på at forbedre kommunikation, løse konflikter og forberede familien på tiden efter udskrivning.
- Miljøterapi: Selve det strukturerede og forudsigelige miljø på afdelingen har en terapeutisk virkning, hvor de unge lærer sociale færdigheder og hensigtsmæssig adfærd.
- Kreative terapiformer: Aktiviteter som kunst-, musik- eller bevægelsesterapi, der giver de unge andre måder at udtrykke deres følelser på.
- Undervisning: Mange afdelinger har hospitalsundervisning, så teenageren kan følge med i skolearbejdet så vidt muligt.
- Medicinering: Hvis det vurderes nødvendigt, vil en psykiater ordinere og justere medicin for at hjælpe med at stabilisere den unges tilstand.
Udskrivningsplanlægning: Vejen videre
Så snart den akutte krise er under kontrol, og teenageren vurderes som stabil af behandlingsteamet, begynder arbejdet med at planlægge udskrivningen. Dette er en afgørende fase. En socialrådgiver eller kontaktperson arbejder tæt sammen med familien for at skabe en detaljeret plan for den efterbehandling, teenageren skal deltage i efter at have forladt hospitalet.
Anbefalingerne vil afhænge af, hvordan teenageren har reageret på behandlingen under indlæggelsen. Nogle unge har brug for et mere intensivt forløb efterfølgende, mens andre kan overgå til et lavere behandlingsniveau.
Sammenligning af efterbehandlingsmuligheder
| Behandlingsform | Intensitet | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Døgnbehandling | Høj | Teenageren bor på en behandlingsinstitution i en længere periode for at modtage intensiv terapi og støtte. |
| Dagbehandling | Mellem-høj | Teenageren deltager i et struktureret behandlingsprogram på et hospital eller center i dagtimerne, men sover hjemme. |
| Intensiv ambulant behandling | Mellem | Hyppige terapisessioner (flere gange om ugen) hos en psykolog, psykiater eller i et tværfagligt team. |
| Almindelig ambulant behandling | Lav | Regelmæssige aftaler (f.eks. ugentligt eller hver 14. dag) med en terapeut og/eller psykiater. |
Kontaktpersonen vil hjælpe med at etablere kontakt og arrangere de første aftaler med de nye behandlere for at sikre en glidende overgang og forhindre, at teenageren falder tilbage i en krise.
Når din teenager kommer hjem
Det er ikke ualmindeligt, at forældre føler, at deres barn bliver udskrevet for tidligt. De kan være bange for, at teenageren ikke er helt rask, eller bekymrede for, at sikkerhedsproblemerne ikke er fuldstændigt løst. Det er vigtigt at huske, at formålet med den korte indlæggelse er kriseintervention, ikke en fuldstændig helbredelse. Hospitalet er dyrt i drift og designet til at stabilisere og derefter overføre den unge til et mindre intensivt, men længerevarende behandlingsprogram.
Derfor er det altafgørende at følge udskrivningsplanen nøje. Sørg for at have en klar forståelse af alle instruktioner, opfølgningsaftaler og hvem I skal kontakte, hvis der opstår problemer. At engagere sig fuldt ud i den anbefalede efterbehandling er den bedste måde at støtte din teenagers mentale sundhed på både kort og lang sigt. Jeres rolle som forældre er uvurderlig i denne proces.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Hvor længe varer en typisk indlæggelse for en teenager?
Længden varierer meget afhængigt af den enkeltes tilstand og behov. De fleste akutte indlæggelser er dog korte og varer typisk fra et par dage op til 2-3 uger. Målet er at stabilisere krisen, ikke at gennemføre et langt behandlingsforløb.
Kan jeg besøge mit barn under indlæggelsen?
Ja, de fleste afdelinger opfordrer til familiebesøg, da det er en vigtig del af behandlingen. Der vil dog være faste besøgstider og regler, som skal overholdes for at respektere afdelingens struktur og de andre patienter.
Hvad sker der med mit barns skolegang?
Mange ungdomspsykiatriske afdelinger har en tilknyttet hospitalsskole, hvor lærere hjælper de unge med at følge med i deres skolearbejde. Omfanget afhænger af, hvor længe teenageren er indlagt, og hvordan han eller hun har det.
Bliver mit barn tvangsindlagt?
De fleste indlæggelser sker frivilligt. Tvangsindlæggelse kan dog komme på tale, hvis en læge vurderer, at teenageren er til alvorlig fare for sig selv eller andre og ikke selv er i stand til at se nødvendigheden af behandling. Der er strenge lovmæssige regler for, hvornår dette kan ske.
Hvad er en god sikkerhedsplan efter udskrivning?
En sikkerhedsplan er et konkret redskab, som teenageren og familien laver sammen med behandlerne. Den beskriver advarselstegn på en ny krise, strategier til at håndtere svære følelser, og hvem man skal kontakte for at få hjælp (både i og uden for normal arbejdstid). Det er en afgørende del af at forebygge tilbagefald.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Teenager på psykiatrisk hospital: Hvor længe?, kan du besøge kategorien Sundhed.
