Forstå og håndter kværke i stalden

Ordet Kværke er nok til at skabe panik i mange hestestalde. Men panik er sjældent en konstruktiv reaktion. I stedet bør fokus ligge på en fælles, ansvarlig tilgang til håndtering af denne meget smitsomme sygdom. Denne artikel vil guide dig igennem alt, hvad du behøver at vide om kværke, fra årsagen og symptomerne til den mest effektive måde at håndtere et udbrud på og beskytte hestene i din stald.

Synderen – Streptococcus equi equi

Kværke forårsages af en specifik bakterie ved navn Streptococcus equi equi. Denne bakterie er tæt beslægtet med Streptococcus equi zooepidemicus, som er en normal beboer på hestens slimhinder i svælget. Sidstnævnte forårsager typisk kun problemer, hvis hestens immunforsvar i forvejen er svækket, f.eks. af en virusinfektion, hvor den kan føre til en purulent bronkitis. Kværke-bakterien, derimod, er ikke en naturlig del af hestens flora og er yderst smitsom og specialiseret i at forårsage sygdom.

Hvordan smitter hestene hinanden?

Smitten kan ske både direkte fra hest til hest og indirekte. Den direkte overførsel sker ved kontakt mellem hestenes muler eller ved, at en syg hest pruster på en anden. Indirekte smitte er dog mindst lige så almindelig og kan ske via mennesker, udstyr, strigler, hegnspæle eller fælles foderpladser. En af de primære smittekilder er dog fælles vandkilder. Studier har vist, at kværke-bakterien kan overleve i vandtrug i op til tre uger. Generelt overlever bakterien længere i et fugtigt og køligt miljø end i tør og varm sommervejr.

En af de største udfordringer med kværke er, at bakterien kan overleve inde i hesten, selv efter den er blevet rask. Dette er grunden til, at det endnu ikke har været muligt at udrydde sygdommen globalt. Efter en overstået infektion kan der dannes forhærdede pusklumper, såkaldte “chondroider”, i hestens luftsækkene. Selvom hesten virker fuldstændig sund og rask, kan den periodevist udskille bakterier og smitte andre heste. Disse heste kaldes “stille bærere” eller “udskillere”.

Dette fænomen forklarer, hvorfor det ofte ikke er den nye hest i stalden, der har bragt smitten med sig. Tværtimod er den nye hest ofte den første, der bliver syg, fordi den bliver smittet af en stille bærer i sin nye flok. De andre heste i flokken har muligvis allerede en vis immunitet og er derfor ikke selv blevet syge. Det er vigtigt at huske på dette, før man peger fingre ad “den nye”. Selvfølgelig kan en ny hest også medbringe smitten, hvis den kommer fra en ramt besætning. Derfor er karantæneforanstaltninger for nytilkomne heste afgørende. Ideelt set bør nye heste holdes adskilt i mindst 14 dage og testes, før de får kontakt med andre heste.

Hvilke heste bliver syge?

Typisk er det unge heste under fem år, der rammes hårdest af kværke. Deres immunsystem er stadig under udvikling og har endnu ikke opbygget immunitet mod bakterien. I denne aldersgruppe ser man ofte, at alle heste i en flok bliver syge. Ældre heste har derimod ofte en vis immunitet efter at have gennemgået en kværkeinfektion i deres yngre år. Immunitet opnået efter en naturlig infektion er meget effektiv i omkring 75% af tilfældene og kan vare i tre til fem år, nogle gange endda længere. En forudsætning for dette er dog, at hesten ikke er blevet behandlet med antibiotika under sygdomsforløbet, da dette ofte forhindrer eller reducerer opbygningen af en stabil immunitet.

Vaccination er en anden måde at opbygge immunitet på. Den tilgængelige vaccine er dog ikke altid praktisk. Hestene skal grundvaccineres to gange med fire ugers mellemrum og er først beskyttede to uger efter den sidste vaccination, dvs. seks uger efter den første. Beskyttelsen varer desværre kun i omkring tre måneder. Der er tale om en levende vaccine (Equilis® StrepE), hvilket øger risikoen for bivirkninger. Den gives i mundslimhinden og kan forårsage lokal hævelse og betændelse. Alvorligere bivirkninger som bylddannelse er sjældne.

At ikke alle heste i en ramt stald viser symptomer skyldes altså dels, at nogle individer allerede har en specifik immunitet. Men også hestens generelle immunforsvar spiller en stor rolle. En hest kan godt have været i kontakt med bakterien uden at udvikle kliniske symptomer. Dette forklarer også, hvorfor nytilkomne heste ofte bliver syge – deres immunsystem er i forvejen svækket på grund af stresset ved et staldskifte. Endelig er smittetrykket afgørende for, om en hest bliver syg, og hvor alvorligt forløbet bliver. Smittetryk beskriver mængden af bakterier, en hest udsættes for. En ung, syg hest med store mængder purulent næseflåd udskiller enorme mængder bakterier og skaber et højt smittetryk, hvilket øger sandsynligheden for, at selv heste med en vis modstandskraft bliver syge.

Symptomer på Kværke

Efter en hest er blevet smittet, kan der gå op til 14 dage, før de første kliniske symptomer viser sig (inkubationstiden). Forløbet afhænger af de faktorer, der er nævnt ovenfor (immunitet, immunforsvar, smittetryk). De typiske symptomer inkluderer:

• Høj feber: Ofte det første tegn, før de mere klassiske symptomer opstår.
• Hævede lymfeknuder: Især lymfeknuderne mellem ganascherne (mandibulære) og de dybereliggende i svælget (retrofaryngeale) hæver og udvikler sig til bylder.
• Purulent næseflåd: Når bylderne i de indre lymfeknuder brister, tømmes pusset ud i luftsækkene og løber ud gennem næsen.
• Synkebesvær: Hævelsen i svælget kan gøre det smertefuldt for hesten at spise og drikke. Nogle heste indtager en karakteristisk strakt hoved-hals-holdning for at skabe mere plads i svælget.
• Vejrtrækningsproblemer: I alvorlige tilfælde kan hævelsen blive så voldsom, at den blokerer luftvejene. Dette er en livstruende situation, hvor hesten risikerer at blive kvalt, og et akut luftrørssnit kan være nødvendigt.

I sjældne tilfælde kan kværke vise sig i atypiske former, samlet under begrebet “metastatisk kværke”. Her dannes bylder andre steder i kroppen, f.eks. i bughulen, hjernen eller i yveret. Derudover kan der opstå alvorlige, immunmedierede komplikationer 2-4 uger efter den primære infektion. Her reagerer immunsystemet overdrevent og skader hestens egen krop. Eksempler er en alvorlig muskelbetændelse eller “Morbus maculosus” (også kendt som petekkialfeber), hvor der opstår en udbredt betændelse i de små blodkar.

Diagnose og Behandling

Selvom de kliniske symptomer ofte er ret tydelige, bør diagnosen altid bekræftes med en test. Den mest pålidelige metode er en DNA-test (PCR), hvor man leder efter bakteriens arvemateriale. Prøver kan tages fra næseflåd eller en bristet byld. I de tidlige stadier, hvor hesten kun har feber, er en svaberprøve fra næse-svælg-rummet eller en skylleprøve fra luftsækkene mest retvisende. Det er vigtigt at huske, at selv de bedste tests kan være falsk negative i starten. Hvis der er mistanke om kværke i en stald, hvor flere heste har feber, hoste og næseflåd, bør man behandle det som kværke, indtil det modsatte er bevist.

Behandlingen afhænger af forløbets alvorlighed.

Sammenligning af Behandlingsstrategier

I nogle tilfælde kan man fremskynde helingen ved at åbne modne bylder. Heste med vejrtræknings- eller synkebesvær bør indlægges på en klinik for tæt overvågning. Her kan dyrlægen udføre en endoskopi for at vurdere hævelsen i svælget og eventuelt åbne indre bylder for at skabe plads til vejrtrækning.

Håndtering af et Kværkeudbrud i Stalden

En åben og ærlig kommunikation er nøglen. Hvis du har mistanke om kværke hos din hest, skal du straks informere stald-ejeren. Den vigtigste reaktion er øjeblikkelig isolation af den syge hest. Herefter bør der indføres følgende foranstaltninger:

1. Isolering: Den syge hest skal holdes fuldstændig isoleret fra andre heste. Ideelt set i en separat stald med eget udstyr.
2. Temperaturmåling: Alle heste i stalden skal have målt deres temperatur dagligt. En hest med feber betragtes som en mistænkt og skal også isoleres.
3. Zoneinddeling: Opdel stalden i zoner: en rød zone for syge heste, en gul zone for mistænkte heste (f.eks. dem med feber) og en grøn zone for raske heste. Personale, der håndterer heste i den røde zone, må ikke have kontakt med heste i den grønne zone uden at skifte tøj og desinficere sig grundigt.
4. Karantæne: Hele stalden bør sættes i karantæne, hvilket betyder ingen heste ind eller ud, før udbruddet er fuldstændig overstået og alle heste testet fri.
5. Information: Informer omkringliggende stalde om udbruddet for at vise ansvarlighed og forhindre yderligere spredning.

Efter Sygdommen: Er Hesten Smitsom?

På grund af risikoen for stille bærere kan isolationen først ophæves, når hesten er testet negativ for kværke. Testning giver først mening tidligst tre uger efter, at den sidste hest i stalden er blevet symptomfri. Den mest pålidelige metode er endoskopisk undersøgelse og skylleprøver fra luftsækkene. Ved en endoskopi kan dyrlægen visuelt inspicere luftsækkene for pusrester eller chondroider og udtage præcise prøver. Da udskillelsen af bakterier kan være periodevis, anbefales det at tage tre prøver med en uges mellemrum. Hvis en hest viser sig at være en bærer, kan luftsækkene skylles med antibiotika, og eventuelle chondroider kan fjernes endoskopisk eller i sjældne tilfælde kirurgisk.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er forskellen på en virus og en bakterie som Streptococcus equi?

En bakterie er en encellet levende organisme, der kan formere sig selvstændigt. En virus er meget mindre og er ikke en selvstændig levende organisme; den har brug for at invadere en værtscelle for at kunne formere sig. Kværke er forårsaget af en bakterie og kan derfor i princippet behandles med antibiotika, mens virusinfektioner ikke påvirkes af antibiotika.

Kan mennesker få kværke fra heste?

Det er ekstremt sjældent. Streptococcus equi equi er meget værtsspecifik for dyr i hestefamilien. Der er kun rapporteret ganske få tilfælde af smitte til mennesker, og det har typisk været hos personer med et stærkt svækket immunforsvar.

Hvor længe overlever kværkebakterien i miljøet?

Bakterien trives bedst i fugtige og kølige omgivelser. Den kan overleve i uger på overflader og især i vandkilder, hvor den er fundet levedygtig i op til tre uger. I tørt, solrigt vejr dør den meget hurtigere.

Bør jeg vaccinere min hest mod kværke?

Det er en individuel vurdering, der bør tages i samråd med din dyrlæge. Vaccinen kan være fornuftig for at beskytte en besætning, der befinder sig i et område med mange kværkeudbrud, eller for heste, der rejser meget. Man skal dog være opmærksom på de begrænsninger, der er nævnt tidligere: beskyttelsen er kortvarig, og der er risiko for bivirkninger.