Skizofreni: Hvorfor hedder det skizofreni?

Oprindelsen af et kontroversielt navn

Mange ord i vores sprog, især inden for videnskab og medicin, bærer på en historie, der rækker langt ud over deres daglige brug. Ordet "skizofreni" er et af de mest markante eksempler. Det er et begreb, der vækker stærke billeder og desværre ofte er forbundet med misforståelser og stigma. Men hvorfor hedder det egentlig skizofreni? Svaret findes i en kombination af sproglig etymologi, medicinsk historie og en psykiaters forsøg på at omdefinere en hel sygdomsforståelse for over hundrede år siden.

Begrebet blev skabt i 1908 af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler. Han sammensatte det af to græske ord: skhizein, som betyder "at spalte" eller "at kløve", og phren, som betyder "sind" eller "hjerte". Direkte oversat betyder skizofreni altså "spaltet sind". Det er netop denne oversættelse, der har givet anledning til den mest udbredte og skadelige misforståelse om sygdommen: at den er det samme som at have flere personligheder. Dette er fuldstændig forkert. Sygdommen, der involverer flere personligheder, er Dissociativ Identitetsforstyrrelse (DID), en helt anden og meget sjældnere lidelse. Bleulers intention med navnet var langt mere nuanceret og handlede om en intern splittelse i sindets funktioner, ikke i personligheden.

Fra Dementia Praecox til Skizofreni: Et paradigmeskifte

Før Bleuler introducerede sit nye begreb, var den tilstand, vi i dag kender som skizofreni, primært kendt under navnet dementia praecox, et udtryk skabt af den tyske psykiater Emil Kraepelin. Navnet betyder "for tidlig demens" og afspejlede Kraepelins overbevisning om, at sygdommen var en progressiv og uundgåelig nedbrydning af de kognitive funktioner, der typisk startede i ungdommen og førte til en permanent, demenslignende tilstand.

Eugen Bleuler arbejdede i årevis med patienter diagnosticeret med dementia praecox og bemærkede, at Kraepelins beskrivelse ikke altid passede. Han så patienter, hvis tilstand ikke forværredes konstant, og nogle oplevede endda perioder med betydelig bedring. Sygdommen førte heller ikke altid til en tilstand, der lignede demens. Bleuler mente derfor, at navnet var både misvisende og unødigt pessimistisk. Han havde brug for et nyt begreb, der bedre kunne indfange essensen af lidelsen, som han så den.

Bleulers genistreg var at flytte fokus fra sygdommens formodede resultat (demens) til dens kernemekanisme. Han observerede, at det mest fundamentale træk ved lidelsen var en "spaltning" eller en disharmoni mellem de grundlæggende psykiske funktioner: tanker, følelser og adfærd. En patient kunne for eksempel le, mens vedkommende fortalte om en tragisk hændelse. Det var ikke, fordi patienten fandt det sjovt, men fordi forbindelsen mellem den kognitive forståelse af hændelsen og den følelsesmæssige reaktion var brudt. Det var denne fragmentering af sindet – en splittelse mellem tanke og følelse, mellem virkelighedsopfattelse og ydre adfærd – som Bleuler ønskede at beskrive med sit nye begreb, skizofreni.

Sprogets magt og træghed: Hvorfor navnet hænger ved

Selvom Bleulers intention var mere præcis end Kraepelins, er det ironisk, at hans valgte navn har skabt sin egen, sejlivede misforståelse. Hvorfor har vi så ikke ændret det? Svaret ligger i sprogets enorme træghed og den etablerede medicinske tradition.

Tænk på andre videnskabelige termer. Ordet "dinosaur" kommer fra græsk og betyder "frygtelig øgle". Vi ved i dag, at dinosaurer ikke var øgler, men navnet hænger ved. "Big Bang"-teorien beskriver ikke en stor eksplosion i traditionel forstand, men snarere en hurtig udvidelse af rummet, men udtrykket er blevet en fast del af vores sprog. På samme måde er "skizofreni" blevet den universelle medicinske betegnelse for en specifik psykiatrisk lidelse. At ændre det ville være en monumental opgave.

Overvej konsekvenserne: Hver eneste medicinsk lærebog, forskningsartikel, patientjournal og lovtekst skrevet i det sidste århundrede bruger termen skizofreni. En navneændring ville kræve, at alle nuværende og fremtidige klinikere, forskere og patienter skulle lære både det nye og det gamle navn for at kunne forstå den eksisterende viden. Det ville skabe forvirring og potentielt føre til fejl i kommunikationen. Derfor er der en stærk modstand mod at ændre navnet, simpelthen af praktiske årsager.

Debatten om et navneskifte: Stigma versus tradition

På trods af de praktiske udfordringer er der en voksende bevægelse, der argumenterer for at omdøbe skizofreni. Drivkraften er dog ikke primært etymologisk korrekthed, men derimod det massive stigma, der er knyttet til ordet. For mange mennesker er ordet "skizofren" synonymt med "farlig", "uberegnelig" og "håbløs". Dette stigma har alvorlige konsekvenser for dem, der lever med sygdommen, og påvirker deres muligheder for at få arbejde, bolig og sociale relationer.

I nogle lande har man allerede taget skridtet og ændret navnet. I Japan ændrede man i 2002 navnet fra Seishin-Bunretsu-Byo ("sind-spaltnings-sygdom") til Togo-Shitcho-Sho ("integrations-forstyrrelse"). Ændringen blev foretaget for at fjerne den misvisende "spaltning" og for at præsentere sygdommen som en tilstand, der kan behandles og håndteres. Lignende ændringer er sket i Sydkorea. Argumentet er, at et mindre skræmmende og mere beskrivende navn kan gøre det lettere for patienter at søge hjælp og for samfundet at acceptere dem.

Der er dog også stærke argumenter imod. Nogle eksperter, som W. Gaebel og A. Kerst, har påpeget, at et nyt navn ikke nødvendigvis fjerner stigmaet. Stigmaet er knyttet til symptomerne og samfundets frygt for psykisk sygdom, ikke kun til selve ordet. Der er en risiko for, at et nyt navn hurtigt ville få de samme negative konnotationer som det gamle, når offentligheden forbandt det med den samme lidelse.

Fordele og ulemper ved en navneændring

Hvad er skizofreni så i virkeligheden?

Når vi ser bort fra det misvisende navn, hvad er skizofreni så? Det er en alvorlig og kompleks psykisk sygdom, der påvirker en persons evne til at tænke, føle og opføre sig klart. Det er en hjernesygdom med en stærk biologisk komponent, ikke et tegn på svaghed eller en dårlig opvækst. Symptomerne kan variere meget fra person til person, men de inddeles typisk i tre hovedkategorier:

• Positive symptomer: Disse er oplevelser, der er "tilføjet" til en persons normale virkelighedsopfattelse. Det inkluderer hallucinationer (at se eller høre ting, der ikke er der, hvor hørehallucinationer er mest almindelige), vrangforestillinger (stærke, falske overbevisninger, f.eks. at man er forfulgt) og tanke- og taleforstyrrelser.
• Negative symptomer: Disse er en "reduktion" eller et fravær af normale funktioner. Det kan være social tilbagetrækning, mangel på motivation (avolition), nedsat følelsesmæssigt udtryk ("flad affekt") og sprogfattigdom (alogi). Disse symptomer er ofte sværere at genkende end de positive symptomer, men kan være lige så invaliderende.
• Kognitive symptomer: Disse er problemer med hjernens "eksekutive funktioner". Det kan omfatte svært ved at holde fokus, problemer med hukommelsen og vanskeligheder med at planlægge og træffe beslutninger. Disse symptomer kan gøre det svært at fungere i hverdagen, f.eks. på et arbejde eller en uddannelse.

Det er vigtigt at understrege, at skizofreni er en sygdom, der kan behandles. Med den rette kombination af medicin, psykoterapi og social støtte kan mange mennesker med skizofreni leve meningsfulde og produktive liv.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Er skizofreni det samme som at have flere personligheder?

Nej, absolut ikke. Dette er den mest almindelige misforståelse. At have flere personligheder er en symptom på Dissociativ Identitetsforstyrrelse (DID), en helt anden diagnose. "Splittelsen" i skizofreni refererer til en disharmoni mellem tanker, følelser og adfærd, ikke en splittelse af personligheden.

Hvem fandt på navnet "skizofreni"?

Navnet blev opfundet i 1908 af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler for at erstatte det tidligere, mere pessimistiske begreb dementia praecox.

Hvorfor ændrer man ikke bare navnet, hvis det er misvisende og stigmatiserende?

Det er en kompliceret proces. Hovedårsagerne er den medicinske traditions store træghed, de enorme praktiske udfordringer med at opdatere årtiers forskning og patientjournaler, samt en reel debat om, hvorvidt et nyt navn rent faktisk ville fjerne det underliggende stigma ved sygdommen.

Er mennesker med skizofreni farlige?

Dette er en anden skadelig myte, der ofte forstærkes af medierne. Statistikker viser, at mennesker med skizofreni er langt mere tilbøjelige til at være ofre for vold end til at være gerningsmænd. Selvom symptomer som vrangforestillinger i sjældne tilfælde kan føre til uforudsigelig adfærd, er langt de fleste mennesker med skizofreni ikke voldelige. Stigmaet er et større problem end den faktiske risiko.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Skizofreni: Hvorfor hedder det skizofreni?, kan du besøge kategorien Psykiatri.