En guide til de 7 typer af angstlidelser

Alle oplever angst forskelligt. Nogle mennesker har en generel angst, der er håndterbar, men som aldrig rigtig ser ud til at forsvinde. Andre lider af dybe, pludselige panikanfald. Andre igen oplever angst i sociale situationer eller har brug for orden og renlighed for at kunne slappe af. For at kunne finde lindring er det afgørende at forstå, hvilken type angst man oplever. Psykologer har kategoriseret de forskellige former for angst for netop at skabe klarhed og målrette behandlingen.

En angstlidelse er ikke blot nervøsitet; den omfatter både psykologiske og fysiske symptomer. Det er ikke ualmindeligt, at personer med angst oplever symptomer som hjertebanken, overdreven sveden og rysten, kvalme, svimmelhed, brystsmerter og hovedpine. Der kan endda opstå mindre almindelige fysiske symptomer som udslæt, smerter i benene og en følelse af kvælning. Mentalt manifesterer angst sig ofte som tvangsprægede bekymringer, irrationelle frygtscenarier og problemer med social interaktion. Det er en tilstand, der påvirker millioner af mennesker verden over, og det er vigtigt at understrege, at du ikke er alene.

De 7 primære angstlidelser

Forståelsen af din specifikke angst er det første skridt mod bedring. Ifølge de seneste videnskabelige fortolkninger findes der syv hovedkategorier af angstlidelser. Gennemgå beskrivelserne af hver type angst nedenfor og se, om symptomerne minder om dem, du oplever. Det er muligt at føle, at man lider af mere end én type angst. Husk dog, at denne artikel er til oplysning; kun en sundhedsprofessionel kan stille en officiel diagnose.

• Generaliseret angstlidelse (GAD)
• Socialfobi (Socialangst)
• Paniklidelse
• Agorafobi
• Specifikke fobier
• Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
• Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)

1. Generaliseret angstlidelse (GAD)

Generaliseret angstlidelse, eller GAD, er den mest almindelige og udbredte type angst. GAD beskrives bedst som en vedvarende tilstand af mental og/eller fysisk spænding og nervøsitet, enten uden en specifik årsag eller uden evnen til at tage en pause fra angsten. Med andre ord, hvis du konstant føler dig på kanten, bekymret, anspændt eller stresset – og det forstyrrer dit liv – kan du have generaliseret angst. Lidt angst er en naturlig del af livet, men når den opstår uden grund eller i en grad, der ikke står mål med situationen, kan det være GAD.

Typiske tegn på GAD inkluderer:

• Konstant rastløshed, irritation, anspændt eller en følelse af at være ude af kontrol.
• Træthed, sløvhed eller generelt lavt energiniveau (følelsen af at være drænet).
• Anspændte muskler, især i ryg, nakke og skuldre.
• Problemer med at koncentrere sig eller fokusere på opgaver.
• Besættelse af negative og angstprovokerende tanker – såkaldt "katastrofetænkning".

Nøgleordet er vedvarende mental eller fysisk angst. Hvis den ikke ser ud til at forsvinde, kan det være GAD. Det er også værd at bemærke, at GAD ofte optræder sammen med andre angstlidelser, især paniklidelse og OCD.

2. Socialfobi (Socialangst)

Mange mennesker lider af det, der kaldes socialfobi, en irrationel frygt for sociale situationer. En vis grad af social generthed er normalt; lidt ubehag ved offentlige taler eller i store forsamlinger er naturligt for de fleste. Men når frygten forstyrrer dit liv markant, kan der være tale om socialfobi. Socialfobi opstår, når genertheden er intens, og tanken om at socialisere med fremmede, autoritetsfigurer eller endda venner forårsager mærkbar angst og frygt.

Personer med socialfobi ser sociale situationer som potentielt smertefulde og belastende og lever med en konstant frygt for at blive dømt, observeret eller afvist. De har ofte en irrationel frygt for at gøre noget dumt eller pinligt. Det, der adskiller dette fra almindelig generthed, er den aktive undgåelsesadfærd. Personer med socialfobi vil ofte gå langt for at undgå sociale situationer for at undgå frygten. Dette kan føre til isolation og have store konsekvenser for både karriere og privatliv.

Kendetegn ved socialfobi:

• Følelse af håbløshed eller frygt over for ukendte mennesker eller i uvante situationer.
• Besættelse af at blive observeret eller dømt af andre.
• Oplevelse af overvældende angst i enhver social situation med svært ved at håndtere det.
• Intens frygt for at skulle tale offentligt.
• Angst ved tanken om sociale situationer, selv når man ikke er i en.

3. Paniklidelse og panikanfald

Paniklidelse er en invaliderende angstlidelse, der adskiller sig markant fra GAD. Det handler ikke om at "gå i panik" over en reel fare, som f.eks. at miste sit job. Den type panik er normal. Paniklidelse er, når du oplever pludselige og intense følelser af undergang, der forårsager voldsomme fysiske og mentale symptomer. Disse anfald kan være så intense, at mange tror, de har et hjerteanfald og ringer efter en ambulance.

Paniklidelse er kendetegnet ved to ting: tilbagevendende panikanfald og en vedvarende frygt for at få nye anfald. Et panikanfald er en bølge af intens frygt, der topper inden for få minutter og ledsages af stærke fysiske symptomer:

• Hjertebanken eller uregelmæssig hjerterytme.
• Overdreven sveden eller hede-/kuldeture.
• Prikkende fornemmelser, følelsesløshed eller svaghed i kroppen.
• Depersonalisering (følelsen af at være uden for sig selv).
• Vejrtrækningsbesvær eller følelsen af ikke at kunne få nok luft.
• Svimmelhed eller en følelse af at skulle besvime.
• Brystsmerter eller ubehag i maven.

Mentalt er anfaldet præget af en følelse af forestående undergang, en frygt for at dø, miste kontrollen eller blive sindssyg. Fordi de fysiske symptomer føles så virkelige, er det almindeligt, at folk søger lægehjælp i den tro, at de lider af en alvorlig fysisk sygdom.

4. Agorafobi

Agorafobi er teknisk set en type fobi, men den fortjener sit eget afsnit på grund af sin komplekse natur. Agorafobi er frygten for at være på offentlige steder, enten frygten for åbne pladser eller for at være på steder, hvor det er svært at flygte eller få hjælp. Mange med agorafobi forlader sjældent deres hjem eller gør alt, hvad de kan, for at undgå at rejse andre steder hen end de mest velkendte og trygge steder som hjemmet og arbejdspladsen.

Mange (men ikke alle) med agorafobi har også en paniklidelse. Dette skyldes ofte, at agorafobien udvikles som en konsekvens af panikanfald. Man oplever et panikanfald på et offentligt sted og begynder derefter at undgå flere og flere steder i frygt for at få et nyt anfald, indtil man til sidst er bange for at gå udenfor. Agorafobi kan dog også udvikles efter traumatiske hændelser. Frygten for at miste kontrol (både psykologisk og fysisk) er central og får dem til at undgå situationer, hvor de føler sig sårbare.

5. Specifikke Fobier

Fobier er intense og irrationelle frygtreaktioner på specifikke objekter, situationer, dyr osv. Fobier medfører generelt katastrofetænkning (troen på, at det værst tænkelige vil ske) og undgåelsesadfærd. Et klassisk eksempel er araknofobi, frygten for edderkopper. Selvom kun få edderkopper er farlige, oplever mange en følelse af alvorlig rædsel ved selv tanken om en edderkop.

Fobier tæller som en angstlidelse, men nogle kan leve hele deres liv med en fobi uden at have brug for behandling. Hvis du for eksempel har en fobi for kyllinger, men bor i en storby, er din fobi måske ikke forstyrrende. Men hvis din fobi begynder at ændre dit liv og begrænse dine muligheder, er det et reelt problem. En fobi for flyvning (aviofobi) kan f.eks. begrænse karrieremuligheder eller forhindre dig i at besøge familie.

6. Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

Nogle gange udsættes mennesker for livstruende eller dybt chokerende hændelser – enten fysisk eller følelsesmæssigt. Dette kan forårsage en angstlidelse kendt som posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Som navnet antyder, opstår PTSD efter, at den traumatiske begivenhed har fundet sted. Tilstanden kan påvirke folk i årevis, nogle gange resten af livet, hvis den ikke behandles.

PTSD påvirker mennesker både psykologisk og fysisk. Symptomerne inkluderer ofte:

• Genoplevelse af traumet: Personen genoplever traumet gennem flashbacks, mareridt eller påtrængende minder, som om det skete igen.
• Undgåelse: Personen undgår aktivt steder, mennesker eller tanker, der minder om traumet.
• Negative ændringer i tanker og humør: Følelsesløshed, skyldfølelse, skam, og en følelse af at være afskåret fra andre.
• Hyperarousal: En tilstand af konstant alarmberedskab, hvor man let bliver forskrækket, er irritabel og har søvnproblemer.

Det er ikke kun den person, der direkte oplevede traumet, som kan udvikle PTSD. Man kan også udvikle det ved at være vidne til en traumatisk hændelse eller ved at høre om en traumatisk hændelse, der er sket for en nærtstående.

7. Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)

Obsessiv-kompulsiv lidelse, eller OCD, kan være en meget destruktiv angstlidelse. Personer med OCD udviser ofte adfærd og frygt, der ikke kun er forvirrende for dem omkring dem, men også for personen selv.

• Obsessioner (tvangstanker): Dette er tilbagevendende og vedholdende tanker, impulser eller billeder, der opleves som påtrængende og uønskede og forårsager markant angst eller ubehag. Eksempler er frygt for snavs og bakterier, frygt for at skade andre, eller et overdrevent behov for symmetri og orden.
• Kompulsioner (tvangshandlinger): Dette er gentagne handlinger (f.eks. håndvask, tjekke, tælle) eller mentale ritualer (f.eks. bede, gentage ord stille), som personen føler sig tvunget til at udføre som reaktion på en obsession eller ifølge stive regler. Formålet med handlingerne er at forhindre eller reducere angst, men de er ikke forbundet på en realistisk måde med det, de er designet til at neutralisere, eller de er klart overdrevne.

En person med OCD kan godt vide, at deres tvangstanker og handlinger er irrationelle, men føler sig ude af stand til at kontrollere dem. Cyklussen af obsessioner og kompulsioner kan blive ekstremt tidskrævende og forstyrre daglige rutiner, arbejde og sociale relationer.

Sammenligning af almindelige angstlidelser

For at give et bedre overblik, er her en simpel tabel, der sammenligner tre af de mest almindelige angstlidelser.

Hvornår er angst et problem?

Et af de mest almindelige spørgsmål er: "Hvad er forskellen på normal angst og en angstlidelse?" Sandheden er, at hvis du føler, at din angst forårsager et problem i dit liv og forringer din livskvalitet, kan det være gavnligt at søge hjælp. Lidt angst i livet er normalt, men angst, der forstyrrer din evne til at fungere, er et problem, der fortjener opmærksomhed og behandling. At søge professionel hjælp er et tegn på styrke, ikke svaghed.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Er det normalt at have angst?

Ja, det er helt normalt at føle angst fra tid til anden. Angst er en naturlig reaktion på stress eller fare. Det bliver et problem, når følelsen er vedvarende, overvældende og opstår uden en åbenlys grund, hvilket forstyrrer dit daglige liv.

Hvad er forskellen på en angstlidelse og almindelig bekymring?

Almindelig bekymring er typisk relateret til specifikke, realistiske problemer og er midlertidig. En angstlidelse involverer overdreven, irrationel og vedvarende bekymring, der er svær at kontrollere og ofte ledsages af fysiske symptomer.

Kan angst helbredes fuldstændigt?

Mange mennesker opnår fuld bedring fra angstlidelser gennem behandling, såsom terapi (især kognitiv adfærdsterapi) og i nogle tilfælde medicin. Andre lærer at håndtere deres symptomer så effektivt, at angsten ikke længere har en negativ indflydelse på deres liv. Målet er at genvinde kontrollen.

Bør jeg diagnosticere mig selv?

Nej. Selvom det er nyttigt at forstå symptomerne, er det kun en uddannet professionel, såsom en læge, psykolog eller psykiater, der kan stille en korrekt diagnose. En forkert selvdiagnose kan føre til unødig bekymring eller forkert behandling.

Hvilke fysiske symptomer kan angst give?

Angst kan forårsage en lang række fysiske symptomer, herunder hjertebanken, sveden, rysten, åndenød, maveproblemer, svimmelhed, hovedpine, muskelspændinger og træthed.