17/02/2020
Inden for mental sundhed er der få diagnoser, der er så ofte misforståede og forvekslede som skizofreni og dissociative lidelser, især dissociativ identitetsforstyrrelse (DID). Selvom de begge kan involvere en forvrænget opfattelse af virkeligheden, er de fundamentalt forskellige lidelser med forskellige årsager, symptomer og behandlingsmetoder. At forstå disse forskelle er afgørende for korrekt diagnose, behandling og for at fjerne den stigmatisering, der omgiver begge tilstande. Denne artikel vil dykke ned i de definerende træk ved hver lidelse, udforske det komplekse forhold mellem dissociation og psykose og belyse den nyeste forskning, der forsøger at afdække deres indbyrdes forbindelse.

Hvad er Dissociation?
Dissociation beskrives som en forstyrrelse eller diskontinuitet i den normale integration af bevidsthed, hukommelse, identitet, følelser, perception, kropsrepræsentation, motorisk kontrol eller adfærd. De fleste mennesker oplever milde former for dissociation i deres hverdag, såsom at dagdrømme eller blive så opslugt af en bog eller film, at man mister fornemmelsen for tid og sted. Disse oplevelser er helt normale.
Men når dissociation bliver mere alvorlig, kan den være invaliderende. Mere alvorlige og mindre almindelige dissociative oplevelser inkluderer:
- Amnesi: Hukommelsestab, der går ud over almindelig glemsomhed. Dette kan involvere specifikke tidsperioder, begivenheder eller personlige oplysninger.
- Derealisation: En følelse af, at verden omkring en er uvirkelig, fjern eller tåget, som om man ser den gennem et slør.
- Depersonalisering: En følelse af at være løsrevet fra sig selv, sin krop, sine tanker eller følelser. Man kan føle sig som en ekstern observatør af sit eget liv.
- Identitetsfragmentering: Den mest ekstreme form, hvor en persons identitet er fragmenteret i to eller flere adskilte personlighedstilstande. Dette er kernesymptomet i dissociativ identitetsforstyrrelse (DID).
Disse dissociative træk menes at spille en rolle i patologien for flere psykiske lidelser, herunder skizofreni.
Skizofreni: En Forstyrrelse af Tanke og Perception
Skizofreni er en alvorlig og kronisk psykisk sygdom, der påvirker, hvordan en person tænker, føler og opfører sig. Den er kendetegnet ved psykose, hvilket betyder, at personen kan have svært ved at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Symptomerne på skizofreni opdeles typisk i tre kategorier:
- Positive symptomer: Disse er oplevelser, der er "tilføjet" til en persons virkelighedsopfattelse. De inkluderer hallucinationer (at se eller høre ting, der ikke er der), vrangforestillinger (stærke overbevisninger, der ikke er baseret på virkeligheden), uorganiseret tale og bizar adfærd.
- Negative symptomer: Disse repræsenterer en "reduktion" eller tab af normale funktioner. De inkluderer affladiget følelsesliv (reduceret følelsesmæssigt udtryk), social tilbagetrækning, mangel på motivation (avolition), nedsat tale (alogi) og manglende evne til at føle glæde (anhedoni). Disse negative symptomer er ofte de mest invaliderende og svære at behandle.
- Kognitive symptomer: Disse påvirker personens tænkning og hukommelse. De kan omfatte problemer med opmærksomhed, hukommelse og eksekutive funktioner (planlægning, organisering og beslutningstagning).
Sammenligning: Skizofreni vs. Dissociative Lidelser
For at skabe et klart overblik er her en tabel, der sammenligner de centrale forskelle mellem skizofreni og dissociativ identitetsforstyrrelse (som det mest kendte eksempel på en dissociativ lidelse).
| Funktion | Skizofreni | Dissociativ Identitetsforstyrrelse (DID) |
|---|---|---|
| Kernesymptom | Psykose (hallucinationer, vrangforestillinger, uorganiseret tænkning). | Identitetsfragmentering (tilstedeværelsen af to eller flere distinkte personlighedstilstande). |
| Identitetsopfattelse | En enkelt, men ofte fragmenteret eller forstyrret, selvopfattelse. | Flere distinkte identiteter, der på skift tager kontrol over personens adfærd. |
| Hukommelse | Hukommelsesproblemer er ofte relateret til kognitive underskud og uorganisering. | Udtalt amnesi med huller i hukommelsen for daglige begivenheder, personlige oplysninger og/eller traumatiske hændelser. |
| Årsag | En kompleks blanding af genetisk disposition, hjerne-kemi og miljømæssige faktorer. | Næsten altid forårsaget af alvorlige og gentagne barndomstraumer. |
| Virkelighedsopfattelse | Brud med virkeligheden (psykose) er et centralt træk. | Personen kan opleve perioder med derealisation/depersonalisering, men de forskellige identiteter er typisk virkelighedsorienterede, når de er fremme. |
Forbindelsen mellem Dissociation og Psykotiske Symptomer
Selvom de er forskellige lidelser, viser forskning en klar sammenhæng mellem dissociation og skizofreni. Studier af moderat til høj kvalitet har vist, at personer med skizofreni oplever mere dissociation end kontrolgrupper uden skizofreni. Der er også fundet en stærk sammenhæng mellem udsættelse for modgang i barndommen og øget dissociation hos personer med skizofreni.

Mest bemærkelsesværdigt er der stærke associationer mellem øget dissociation og en forøgelse af positive psykotiske symptomer, såsom hallucinationer. Dette har fået nogle forskere til at foreslå, at visse psykotiske oplevelser bedre kan konceptualiseres som værende dissociative af natur. Dette understøtter udviklingen af interventioner, der retter sig mod dissociation i behandlingen af psykotiske oplevelser. Omvendt er sammenhængen mellem dissociation og negative symptomer fundet at være lille og i nogle tilfælde ubetydelig.
Konceptet om "Dissociativ Psykose"
Den tætte forbindelse mellem traumer, dissociation og positive psykotiske symptomer har ført til diskussionen om en mulig undergruppe af skizofreni, kaldet "dissociativ skizofreni" eller "dissociativ psykose". Forskere har foreslået, at der kan eksistere et spektrum med ikke-dissociativ skizofreni i den ene ende og dissociativ identitetsforstyrrelse i den anden.
En nyere undersøgelse sammenlignede en gruppe patienter med skizofreni med en gruppe med "psykotisk lidelse, ikke nærmere specificeret" (PNOS). Resultaterne var slående:
- PNOS-gruppen havde signifikant højere scores for dissociation og barndomstraumer end skizofreni-gruppen.
- PNOS-gruppen havde lignende niveauer af positive symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger) som skizofreni-gruppen.
- Skizofreni-gruppen havde dog signifikant højere scores for negative symptomer (følelsesmæssig affladning, social tilbagetrækning) og generel psykopatologi.
Disse resultater støtter eksistensen af en klinisk manifestation, der kan kaldes "dissociativ psykose". Denne tilstand ser ud til at være drevet af dissociation og traumer og er primært kendetegnet ved positive psykotiske symptomer. I modsætning hertil ser klassisk skizofreni ud til at være domineret af negative symptomer, som forårsager betydelig invaliditet og reagerer dårligt på medicin. At forstå denne skelnen kan være afgørende for at forbedre den diagnostiske pålidelighed og udvikle mere målrettede behandlinger.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Kan en person have både skizofreni og en dissociativ lidelse?
Ja, det er muligt at have komorbide lidelser, men det er diagnostisk komplekst. Den betydelige overlapning i symptomer kan gøre det svært at skelne. Den voksende forskning i "dissociative subtyper" af psykose antyder, at grænsen mellem lidelserne måske er mere flydende, end man tidligere har troet.

Er det at høre stemmer altid et tegn på skizofreni?
Nej. Selvom auditive hallucinationer er et klassisk symptom på skizofreni, kan de også forekomme ved andre tilstande, herunder svær depression, bipolar lidelse, posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og dissociative lidelser. I DID kan "stemmerne" opfattes som de andre identiteter, der taler internt.
Hvordan behandles disse lidelser forskelligt?
Behandlingen er markant forskellig. Skizofreni behandles typisk med antipsykotisk medicin for at håndtere positive symptomer, kombineret med psykosociale interventioner som kognitiv adfærdsterapi og social færdighedstræning. Dissociative lidelser behandles primært med langvarig, traume-fokuseret psykoterapi, der sigter mod at integrere de fragmenterede identiteter og bearbejde de underliggende traumer. Medicin kan bruges til at behandle ledsagende symptomer som depression eller angst, men er ikke den primære behandling.
Vigtig Bemærkning: Søg Hjælp ved Akut Risiko
Hvis du eller en, du kender, er i umiddelbar fare for selvskade, selvmord eller at skade en anden person:
- Vær direkte: Spørg personen, om de overvejer selvmord.
- Lyt uden at dømme: Giv plads til, at personen kan tale frit.
- Ring 112 eller det lokale alarmnummer med det samme.
- Bliv hos personen, indtil professionel hjælp ankommer.
- Fjern potentielt farlige genstande som våben eller medicin, hvis det er muligt og sikkert.
Der findes hjælp. En række kriselinjer og psykiatriske skadestuer er tilgængelige døgnet rundt for at yde støtte. Tøv ikke med at række ud.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Skizofreni vs. Dissociativ Lidelse: Forskellene, kan du besøge kategorien Psykologi.
