Tuberkulose (TB): Årsager, symptomer og behandling

Tuberkulose, almindeligt kendt som TB, er en potentiel alvorlig infektionssygdom, der primært påvirker lungerne. Den forårsages af en bakterie kaldet Mycobacterium tuberculosis. Sygdommen spredes fra person til person gennem små dråber, der frigives i luften, når en smittet person hoster eller nyser. Selvom det lyder skræmmende, kan tuberkulose helbredes med den rette medicinske behandling. Det er afgørende at forstå forskellen mellem de to stadier af sygdommen: latent TB, hvor bakterien er i kroppen, men ikke forårsager symptomer og ikke er smitsom, og aktiv TB, hvor bakterien er aktiv, forårsager symptomer og kan smitte andre. At kende symptomerne og risikofaktorerne er det første skridt mod forebyggelse og effektiv behandling.

Hvad er symptomerne på tuberkulose?

Symptomerne på tuberkulose kan være snigende og udvikle sig langsomt over uger eller måneder. Nogle gange er de så vage, at de kan forveksles med andre lidelser. Symptomerne afhænger også af, hvilken del af kroppen der er inficeret. Man skelner primært mellem lungetuberkulose (pulmonal TB) og tuberkulose uden for lungerne (ekstrapulmonal TB).

Generelle symptomer på aktiv TB

Uanset hvor i kroppen infektionen befinder sig, kan en person med aktiv TB opleve en række generelle symptomer. Disse skyldes kroppens reaktion på infektionen og omfatter ofte:

• Uforklarligt vægttab og nedsat appetit.
• Vedvarende feber, ofte med let forhøjet temperatur.
• Nattesved, som kan være så kraftig, at sengetøjet bliver vådt.
• Ekstrem træthed og en generel følelse af utilpashed.

Disse symptomer er ikke specifikke for TB og kan ses ved mange andre sygdomme, men hvis de optræder samlet og over længere tid, bør det give anledning til at søge læge.

Symptomer på lungetuberkulose (Pulmonal TB)

Da lungerne er det mest almindelige sted for en TB-infektion, er de respiratoriske symptomer de mest kendte. Disse inkluderer:

• En vedvarende hoste, der varer i mere end tre uger.
• Ophostning af slim (sputum), som kan indeholde blod.
• Smerter i brystet, især ved vejrtrækning eller hoste.
• Åndenød, som gradvist forværres.

Symptomer på ekstrapulmonal TB

Mindre almindeligt kan tuberkulosebakterien sprede sig fra lungerne til andre dele af kroppen via blodet eller lymfesystemet. Symptomerne vil da afhænge af det berørte organ:

• Lymfeknuder: Vedvarende, smertefri hævelse af lymfeknuder, oftest på halsen.
• Knogler og led: Smerter, stivhed og hævelse, oftest i rygsøjlen, hofter eller knæ.
• Fordøjelsessystemet: Mavesmerter, diarré og i nogle tilfælde blod i afføringen.
• Nervesystemet (TB meningitis): Forvirring, vedvarende hovedpine, stivhed i nakken og krampeanfald. Dette er en meget alvorlig form for TB.

Årsager og smitteveje for tuberkulose

Tuberkulose forårsages udelukkende af bakterien Mycobacterium tuberculosis. For at forstå sygdommen er det vigtigt at kende til, hvordan den smitter, og hvad der sker i kroppen efter smitte.

Smitte sker næsten udelukkende via luften. Når en person med aktiv TB i lungerne hoster, nyser, taler eller synger, frigives mikroskopiske dråber, der indeholder bakterien. Hvis en anden person indånder disse dråber, kan de blive smittet. Det er vigtigt at understrege, at TB ikke er lige så smitsom som forkølelse eller influenza. Der kræves typisk langvarig og tæt kontakt med en smittet person for at blive inficeret. Derfor sker smitte oftest mellem familiemedlemmer, bofæller eller kolleger, der deler det samme rum i mange timer.

Latent TB vs. Aktiv TB

Efter indånding af bakterien er der to mulige udfald, som definerer sygdommens tilstand:

1. Latent TB: Hos de fleste raske mennesker (omkring 90%) er kroppens immunforsvar i stand til at indkapsle TB-bakterierne. Bakterierne er stadig i live, men de er inaktive og kan ikke formere sig eller gøre skade. En person med latent TB har ingen symptomer, føler sig ikke syg og kan ikke smitte andre. De vil dog have en positiv reaktion på en TB-test.
2. Aktiv TB: Hvis immunforsvaret ikke kan kontrollere bakterierne, enten umiddelbart efter smitte eller mange år senere, vil bakterierne formere sig. Dette fører til udviklingen af aktiv TB, hvor personen oplever symptomer og kan smitte andre, hvis infektionen er i lungerne. Risikoen for, at latent TB udvikler sig til aktiv TB, er størst hos personer med et svækket immunforsvar.

Hvem er i særlig risiko for at udvikle TB?

Selvom alle kan få tuberkulose, er der visse grupper, der har en højere risiko for enten at blive smittet eller for at udvikle aktiv sygdom efter smitte:

• Personer med et svækket immunforsvar, f.eks. på grund af HIV/AIDS, diabetes, alvorlig nyresygdom, visse kræftformer eller medicinsk behandling som kemoterapi eller immundæmpende medicin.
• Personer, der bor i eller har rejst til lande med en høj forekomst af TB.
• Personer, der bor under trange eller usunde boligforhold.
• Misbrugere af alkohol eller stoffer, da dette kan svække immunforsvaret.
• Meget små børn og ældre, hvis immunforsvar er henholdsvis umodent eller svækket.
• Sundhedspersonale, der er i kontakt med patienter.

Sådan diagnosticeres tuberkulose

At stille diagnosen tuberkulose kræver en række forskellige undersøgelser, afhængigt af om lægen mistænker latent eller aktiv TB, og hvor i kroppen infektionen sidder.

Nedenstående tabel giver et overblik over de mest almindelige diagnostiske metoder:

Behandling af tuberkulose

Med den rette behandling kan tuberkulose næsten altid helbredes. Behandlingen består af en kombination af flere forskellige typer antibiotika, som skal tages over en længere periode.

Standardbehandlingen for aktiv, ukompliceret lungetuberkulose varer normalt i 6 måneder. Den involverer typisk fire forskellige slags antibiotika i de første to måneder, efterfulgt af to slags i de resterende fire måneder. Det er ekstremt vigtigt at fuldføre hele behandlingsforløbet, selvom man begynder at føle sig bedre tilpas. Hvis behandlingen stoppes for tidligt, kan nogle bakterier overleve og udvikle resistens over for medicinen. Behandling af multiresistent TB (MDR-TB) er meget mere kompliceret, langvarig (op til 2 år) og har flere bivirkninger.

Behandling af latent TB anbefales også til personer i højrisikogrupper for at forhindre, at infektionen udvikler sig til aktiv sygdom. Denne behandling er kortere, typisk 3-4 måneder med et eller to slags antibiotika.

Forebyggelse med BCG-vaccinen

BCG-vaccinen (Bacillus Calmette-Guérin) kan give beskyttelse mod tuberkulose. Den er mest effektiv til at beskytte små børn mod de alvorligste former for TB, såsom TB meningitis. I lande som Danmark, hvor TB er sjælden, gives vaccinen ikke som en del af det generelle børnevaccinationsprogram. Den anbefales kun til børn og voksne i særlige risikogrupper, f.eks. børn af forældre fra lande med høj forekomst af TB eller sundhedspersonale.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er tuberkulose meget smitsom?

Nej, TB er ikke så let at smitte med som f.eks. influenza. Det kræver normalt, at man tilbringer mange timer i tæt kontakt med en person, der har aktiv lungetuberkulose. God ventilation kan reducere smitterisikoen betydeligt.

Kan tuberkulose helbredes fuldstændigt?

Ja, med den korrekte antibiotikabehandling, der tages som foreskrevet, kan tuberkulose helbredes fuldstændigt. Det afgørende er at fuldføre hele medicinkuren for at undgå tilbagefald og udvikling af resistens.

Hvad er forskellen på latent og aktiv TB?

Den primære forskel er, at ved latent TB er bakterierne i kroppen inaktive, personen har ingen symptomer og smitter ikke. Ved aktiv TB er bakterierne aktive, forårsager symptomer og kan smitte andre, hvis infektionen er i lungerne.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tror, jeg har symptomer på TB?

Hvis du har en vedvarende hoste i mere end tre uger, uforklarligt vægttab, feber eller nattesved, bør du kontakte din læge. Det er især vigtigt, hvis du har været i kontakt med en person med TB eller har rejst i et område med høj forekomst af sygdommen.