HIV-symptomer: Fra smitte til AIDS

Mange mennesker tror fejlagtigt, at det at være bærer af HIV-virusset er det samme som at have AIDS. Dette er en vigtig misforståelse at rette op på. For at få stillet diagnosen AIDS kræves der, ud over smitte med HIV, at der er mindst én sygdom forårsaget af den alvorlige svækkelse af immunforsvaret, som virusset medfører. At forstå symptomerne i de forskellige faser af infektionen er afgørende for tidlig diagnose og behandling, hvilket kan forhindre udviklingen af AIDS og sikre et langt og sundt liv for den smittede.

Hvordan HIV svækker immunforsvaret

HIV, eller Human Immundefekt Virus, angriber kroppens immunsystem. De celler, der rammes hårdest, er en type hvide blodlegemer kaldet T-hjælperceller eller CD4-lymfocytter. Disse celler er essentielle for at koordinere kroppens forsvar mod infektioner. HIV trænger ind i disse CD4-celler og ændrer deres DNA, så de i stedet for at udføre deres normale funktion begynder at producere kopier af selve HIV-virusset. Efter at have multipliceret sig ødelægger virusset de inficerede lymfocytter og frigives i blodbanen for at finde nye celler at inficere.

Over tid bliver antallet af virus i blodet (kendt som virusmængden) højere og højere, mens antallet af CD4-celler falder drastisk. Denne ødelæggelsesproces er langsom og gradvis, hvilket betyder, at en person kan være smittet med HIV i mange år uden at have symptomer. Det er i denne periode, man er HIV-positiv, men ikke nødvendigvis har udviklet sygdommen AIDS.

En patient betragtes først som havende AIDS, når HIV har ødelagt så mange CD4-celler, at immunforsvaret er alvorligt kompromitteret. Med et lavt antal levedygtige lymfocytter bliver kroppen sårbar over for infektioner, som den normalt ville kunne bekæmpe. Disse kaldes opportunistiske infektioner, fordi de udnytter svagheden i immunforsvaret til at udvikle sig.

Symptomer på Akut HIV-infektion

Den første fase efter smitte kaldes akut HIV-infektion. Dette er en periode, hvor kroppen reagerer på tilstedeværelsen af det nye virus. Symptomerne opstår typisk 2 til 4 uger efter smittetidspunktet.

Mange af symptomerne i denne fase er uspecifikke og kan let forveksles med andre almindelige virussygdomme som influenza, forkølelse eller mononukleose. Derfor er mange ikke klar over, at de er blevet smittet med HIV. Det vigtigste symptom er feber.

Almindelige tidlige tegn:

• Feber: Ofte mellem 38°C og 40°C, forekommer hos over 80% af de smittede.
• Ondt i halsen (Faryngitis): Uden hævede mandler eller pus.
• Hududslæt: Røde pletter (kaldet et 'rash') opstår ofte 48-72 timer efter feberens start og varer 5-8 dage. Udslættet består typisk af små, rødlige, let hævede læsioner under 1 cm, primært på brystet, halsen og i ansigtet, men kan også ses på håndflader og fodsåler.
• Hævede lymfeknuder: Især i armhulerne og på halsen.
• Muskel- og ledsmerter samt hovedpine.
• Træthed og generel utilpashed.

I omkring 10% af tilfældene kan der også forekomme symptomer som forstørret lever eller milt, sår i munden, på kønsorganerne eller analt, diarré og opkastninger. Sårene menes at være relateret til virussets indgangspunkt; sår i munden kan indikere smitte via oralsex, mens anale sår kan indikere smitte via analsex. Under den akutte fase er virusmængden i blodet ekstremt høj, hvilket gør den smittede person meget smitsom. Denne fase varer normalt op til to uger, hvorefter symptomerne forsvinder, og infektionen går ind i en lang, symptomfri periode.

Symptomer på AIDS

Efter den akutte fase går HIV-infektionen ind i en kronisk, ofte asymptomatisk fase, der kan vare i mange år. I denne periode fortsætter virusset med at ødelægge CD4-celler, men i et langsommere tempo. AIDS (Acquired Immune Deficiency Syndrome) er det sidste og mest alvorlige stadie af en HIV-infektion.

Diagnosen AIDS stilles, når en person med HIV enten har:

1. Et CD4-celletal på under 200 celler pr. kubikmillimeter blod (et normalt tal er mellem 800 og 1.200).
2. Eller udvikler en eller flere specifikke AIDS-definerende sygdomme.

Symptomerne på AIDS er i virkeligheden symptomerne på disse opportunistiske infektioner og kræftformer, som opstår på grund af det svækkede immunforsvar. Der er ikke ét enkelt klinisk billede af AIDS; det afhænger af, hvilken sygdom der udvikler sig, og hvilke organer der påvirkes.

Eksempler på AIDS-definerende sygdomme:

• Candidiasis i spiserøret, bronkierne eller lungerne: En svampeinfektion, der normalt er harmløs, men som kan blive alvorlig hos personer med svækket immunforsvar.
• Pneumocystis jirovecii pneumoni (PCP): En alvorlig lungebetændelse forårsaget af en svamp.
• Kaposis sarkom: En type kræft, der forårsager lilla eller mørke læsioner på huden.
• Toxoplasmose i hjernen: En parasitinfektion, der kan forårsage alvorlige neurologiske symptomer.
• Udbredt tuberkulose: En bakteriel infektion, der kan ramme mange organer.
• Cytomegalovirus (CMV): En virusinfektion, der kan føre til blindhed og andre alvorlige problemer.
• HIV-relateret demens (encefalopati): Direkte skade på hjernen forårsaget af HIV.
• Wasting syndrome: Betydeligt og uforklarligt vægttab.

Det klassiske billede af en AIDS-patient, der er afmagret og dækket af hudsår, er heldigvis blevet sjældnere. Takket være moderne antiretroviral behandling kan de fleste HIV-positive i dag opretholde et højt CD4-tal og en lav virusmængde, hvilket forhindrer udviklingen af opportunistiske infektioner. Behandlingen er livslang, men yderst effektiv. HIV har dog stadig ingen kur og kan være dødelig, hvis den ikke behandles korrekt.

Sammenligning af Faserne i HIV-infektion

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er forskellen på HIV og AIDS?

HIV er virusset, der forårsager infektionen. AIDS er det sidste stadie af denne infektion, hvor immunforsvaret er så svækket, at kroppen ikke længere kan bekæmpe livstruende infektioner og sygdomme. Man kan have HIV i mange år uden at have AIDS.

Hvad er de allerførste tegn på en HIV-infektion?

De første tegn opstår i den akutte fase, typisk 2-4 uger efter smitte, og minder meget om influenza. De mest almindelige er feber, udslæt, ondt i halsen, træthed og hævede lymfeknuder. Da symptomerne er uspecifikke, er den eneste måde at være sikker på at blive testet.

Hvad er en opportunistisk infektion?

Det er en infektion forårsaget af patogener (bakterier, vira, svampe eller protozoer), som normalt ikke forårsager sygdom hos personer med et sundt immunforsvar. Når immunforsvaret er svækket, som ved AIDS, kan disse mikroorganismer "udnytte muligheden" og forårsage alvorlig sygdom.

Hvornår skal man lade sig teste?

Hvis du har haft ubeskyttet sex eller på anden måde har været i en risikosituation (f.eks. delt nåle), bør du blive testet. Kontakt din læge eller en klinik for sexsygdomme for at få rådgivning om, hvornår det er bedst at tage testen, da der er et 'vinduesperiode', hvor en infektion måske ikke kan påvises endnu. Tidlig diagnose er nøglen til effektiv behandling.