Is HIV a cause of AIDS?

HIV og AIDS: Fakta, smitte og behandling

05/07/2013

Rating: 4.42 (4235 votes)

Mange bruger begreberne HIV og AIDS i flæng, men de repræsenterer to forskellige stadier af den samme sygdomsproces. At forstå forskellen er afgørende for at fjerne stigma og misforståelser. HIV er den virus, der forårsager infektionen, mens AIDS er det mest fremskredne stadie af denne infektion. Takket være enorme medicinske fremskridt er en HIV-diagnose i dag ikke længere en dødsdom. Med den rette behandling kan mennesker, der lever med HIV, forvente at leve et langt, sundt og aktivt liv, på lige fod med alle andre. Denne artikel vil guide dig igennem alt, hvad du behøver at vide om HIV og AIDS, fra hvordan virussen fungerer, til hvordan den smitter, forebygges og behandles.

What does AIDS stand for?
AIDS stands for acquired immunodeficiency syndrome and describes the collection of symptoms and infections associated with acquired deficiency of the immune system. Infection with HIV has been established as the underlying cause of AIDS.
Indholdsfortegnelse

Hvad er HIV?

HIV står for Human Immundefekt Virus. Det er en type virus, kendt som en retrovirus, der specifikt angriber kroppens immunforsvar. Målet for HIV er især de hvide blodlegemer, der kaldes CD4-positive T-celler. Disse celler er afgørende for immunforsvarets evne til at identificere og bekæmpe infektioner og sygdomme. Når HIV trænger ind i en CD4-celle, bruger den cellens eget maskineri til at skabe tusindvis af kopier af sig selv. Disse nye viruspartikler forlader derefter den inficerede celle, ødelægger den i processen, og fortsætter med at inficere nye, sunde CD4-celler. Denne cyklus af infektion og ødelæggelse fører over tid til en gradvis svækkelse af immunforsvaret, hvilket efterlader kroppen sårbar over for en lang række infektioner og visse kræftformer.

Hvad er AIDS?

AIDS står for Acquired Immunodeficiency Syndrome (Erhvervet Immundefekt Syndrom). AIDS er ikke en selvstændig virus eller sygdom, men derimod en diagnose, der stilles i det mest fremskredne stadie af en ubehandlet HIV-infektion. Man taler om AIDS, når immunforsvaret er blevet så alvorligt beskadiget, at det ikke længere kan forsvare kroppen mod såkaldte opportunistiske infektioner. Disse er infektioner forårsaget af mikroorganismer, som et sundt immunforsvar normalt ville kunne kontrollere uden problemer. Diagnosen AIDS stilles typisk på baggrund af to kriterier: enten tilstedeværelsen af specifikke opportunistiske infektioner (som f.eks. en bestemt type lungebetændelse eller svampeinfektioner i spiserøret) eller et meget lavt antal CD4-celler i blodet (under 200 celler pr. mm³ blod).

Stadier af HIV-infektion og symptomer

En HIV-infektion udvikler sig typisk gennem flere faser, hvis den ikke behandles:

  • Akut HIV-infektion: Dette er den første fase, som opstår 2-4 uger efter smitte. I denne periode formerer virussen sig hurtigt. Mange oplever influenzalignende symptomer som feber, udslæt, ondt i halsen, hævede lymfeknuder og muskel- og ledsmerter. Andre oplever ingen symptomer overhovedet. I denne fase er mængden af virus i blodet meget høj, hvilket gør personen yderst smitsom.
  • Kronisk HIV-infektion (Asymptomatisk fase): Efter den akutte fase falder virusniveauet, og infektionen går ind i en kronisk fase. Denne fase kan vare i mange år, ofte 8-10 år eller længere, uden mærkbare symptomer. Selvom personen føler sig rask, fortsætter HIV med at formere sig på et lavere niveau og nedbryder langsomt immunforsvaret.
  • AIDS: Uden behandling vil immunforsvaret til sidst blive så svækket, at infektionen udvikler sig til AIDS. Symptomerne i denne fase er relateret til de opportunistiske infektioner og kræftformer, som kroppen ikke længere kan bekæmpe.

Det er vigtigt at understrege, at den eneste måde at vide med sikkerhed, om man er smittet med HIV, er ved at tage en test.

Hvordan smitter HIV?

HIV kan findes i kropsvæsker som blod, sæd, præsperm, rektalvæske, vaginalsekret og modermælk. For at smitte skal virussen fra en smittet person komme i direkte kontakt med slimhinder, beskadiget væv eller blodbanen hos en anden person. De primære smitteveje er:

  • Ubeskyttet sex: Vaginalt og analt samleje uden kondom er de mest almindelige smitteveje. Risikoen er højere ved analt samleje.
  • Deling af nåle og sprøjter: Genbrug af udstyr til at injicere stoffer udgør en meget effektiv smittevej.
  • Fra mor til barn: Smitte kan ske under graviditet, fødsel eller amning. Med moderne behandling er denne risiko i dag reduceret til under 1%.
  • Blodtransfusion: I Danmark og mange andre lande screenes alt donorblod for HIV, hvilket gør risikoen for smitte via blodtransfusion stort set ikke-eksisterende.

Myter og fakta om smitte

Der er mange sejlivede myter om, hvordan HIV smitter. Det er afgørende at kende fakta for at bekæmpe frygt og diskrimination.

MyteFakta
Man kan blive smittet ved at kysse, kramme eller give hånd.HIV smitter ikke gennem spyt, sved, tårer eller almindelig social kontakt.
Myg og andre insekter kan overføre HIV.Insekter kan ikke overføre HIV. Virussen kan ikke overleve eller formere sig i et insekt.
Man kan blive smittet ved at dele toilet, bestik eller drikkeglas.HIV overlever ikke længe uden for kroppen og kan ikke smitte via overflader.

Forebyggelse af HIV-smitte

Heldigvis findes der i dag en række yderst effektive metoder til at forebygge HIV-smitte. Den bedste strategi involverer ofte en kombination af flere metoder.

Sikker Sex

Korrekt og konsekvent brug af kondomer under vaginalt og analt samleje er en af de mest effektive måder at beskytte sig selv og andre mod HIV og andre seksuelt overførte sygdomme.

Behandling som Forebyggelse (TasP)

Dette er et af de største gennembrud i kampen mod HIV. Når en person, der lever med HIV, er i effektiv antiretroviral behandling, kan mængden af virus i blodet blive så lav, at den ikke kan måles med standardtests. Dette kaldes at have en umålelig virusmængde. Forskning har entydigt vist, at en person med en stabil, umålelig virusmængde ikke kan overføre HIV til andre seksuelt. Dette koncept kendes som U=U (Undetectable = Untransmittable, eller Umålelig = Usmitsom).

Can HIV cause a fever & chills?
Early acute HIV infection (AHI) can cause symptoms similar to the flu, including fever and chills. These symptoms may appear two to six weeks after infection, and then go away. If HIV remains untreated, these symptoms may return a few years later. If you do get a fever, you will likely also have other flu-like symptoms.

PrEP og PEP

  • PrEP (Pre-Exposure Prophylaxis): Dette er en pille, som HIV-negative personer med høj risiko for smitte kan tage dagligt for at forebygge en HIV-infektion. Når det tages korrekt, reducerer PrEP risikoen for at blive smittet med HIV via sex med over 99%.
  • PEP (Post-Exposure Prophylaxis): Dette er en nødbehandling. Hvis man tror, man har været udsat for HIV, kan man tage en kur med HIV-medicin i 28 dage. Behandlingen skal startes hurtigst muligt, og senest inden for 72 timer efter mulig eksponering, for at have en chance for at forhindre, at virussen etablerer sig i kroppen.

HIV-behandling i dag

Der findes endnu ingen kur, der kan fjerne HIV helt fra kroppen. Men den behandling, vi har i dag, er så effektiv, at den kan undertrykke virussen fuldstændigt. Behandlingen kaldes antiretroviral terapi (ART) og består typisk af en kombination af tre forskellige lægemidler, ofte samlet i én enkelt pille, der tages dagligt.

ART virker ved at blokere virussens evne til at kopiere sig selv på forskellige stadier af dens livscyklus. Målet med behandlingen er at opnå en umålelig virusmængde i blodet. Dette har to afgørende fordele:

  1. Personens eget helbred: Ved at holde virussen nede får immunforsvaret (CD4-cellerne) mulighed for at genopbygge sig selv. Dette forhindrer udviklingen af AIDS og giver personen mulighed for at leve et langt og sundt liv.
  2. Forebyggelse af smitte: Som nævnt under U=U, fjerner en umålelig virusmængde risikoen for at overføre virussen til sexpartnere.

Det er afgørende, at behandlingen tages hver dag som foreskrevet for at opretholde en umålelig virusmængde og forhindre, at virussen udvikler resistens mod medicinen.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvornår skal jeg lade mig teste for HIV?

Det anbefales generelt at vente 2-4 uger efter en mulig eksponering, før man tager en test. Dette kaldes vinduesperioden, hvor kroppen er ved at danne antistoffer, som testen måler. En test taget for tidligt kan give et falsk negativt svar. Hvis du er i tvivl, så tal med din læge eller en testklinik.

Hvad sker der, hvis jeg tester positiv?

En positiv test kan være et chok, men det er vigtigt at huske, at med moderne behandling kan du leve et normalt liv. Du vil blive henvist til en specialafdeling, hvor du vil få rådgivning og starte på behandling. Støtte fra sundhedspersonale, venner, familie og organisationer som AIDS-Fondet kan være en stor hjælp.

Kan man se på en person, om de har HIV?

Nej, absolut ikke. En person, der lever med HIV, kan se helt rask ud og føle sig godt tilpas i mange år, især hvis de er i behandling. Den eneste måde at kende en persons status på er gennem en test.

Er det sikkert at have sex med en person, der lever med HIV?

Ja, det er det. Hvis personen er i effektiv behandling og har en umålelig virusmængde (U=U), er der ingen risiko for seksuel overførsel. Derudover beskytter brug af kondom og PrEP også effektivt mod smitte.

Kan jeg få børn, hvis jeg lever med HIV?

Ja. Takket være effektiv behandling kan både mænd og kvinder, der lever med HIV, få raske børn. For kvinder sikrer behandling under graviditeten, at risikoen for at overføre virussen til barnet er under 1%. For mænd med en umålelig virusmængde er der ingen risiko for at smitte partneren.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner HIV og AIDS: Fakta, smitte og behandling, kan du besøge kategorien Sundhed.

Go up