23/12/2010
Mange af os har oplevet det: En ven, et familiemedlem eller en kollega begynder pludselig at nyse, få løbende øjne og en stoppet næse. Den første tanke, der måske melder sig, er: "Bliver jeg nu smittet?" Det er en helt naturlig bekymring, især i tider hvor vi er meget opmærksomme på smitsomme sygdomme. Men når det kommer til allergier, kan du ånde lettet op. Svaret på det brændende spørgsmål er et klart og utvetydigt nej. Allergier er ikke smitsomme. De kan ikke overføres fra en person til en anden, uanset hvor tæt kontakt I har. Men hvorfor er det sådan, og hvad er en allergi egentlig, hvis det ikke er en sygdom, man kan fange?
Hvad er en allergi i virkeligheden?
For at forstå, hvorfor allergier ikke smitter, må vi først forstå, hvad der sker i kroppen under en allergisk reaktion. En allergi er i bund og grund en overreaktion fra kroppens immunsystem. Immunsystemets primære opgave er at forsvare os mod skadelige indtrængere som vira, bakterier og parasitter. Det er et utroligt komplekst og effektivt forsvarssystem. Hos personer med allergi begår dette system dog en fejl. Det identificerer et normalt harmløst stof fra vores omgivelser – et såkaldt allergen – som en farlig trussel.

Disse allergener kan være alt fra pollen fra træer og græs, husstøvmider, skæl fra kæledyr, sporer fra skimmelsvamp eller bestemte fødevarer som nødder, mælk eller skaldyr. Når en person med allergi udsættes for sit specifikke allergen, går immunsystemet i alarmberedskab. Det producerer store mængder af et antistof kaldet Immunoglobulin E (IgE). Disse IgE-antistoffer binder sig til særlige celler i kroppen, især mastceller, som findes i huden, luftvejene og fordøjelsessystemet. Næste gang personen støder på allergenet, binder det sig til IgE-antistofferne på mastcellerne, hvilket får cellerne til at frigive en række kemikalier, herunder histamin. Det er disse kemikalier, der forårsager de velkendte allergisymptomer: nysen, kløe, hævelse, løbende næse og i alvorlige tilfælde åndedrætsbesvær. Allergien er altså en personlig og intern reaktion – ikke noget, der involverer en smitsom agent.
Den afgørende forskel: Allergi vs. Smitsom sygdom
Forvirringen opstår ofte, fordi symptomerne på visse allergier, som høfeber, kan minde meget om symptomerne på en almindelig forkølelse, som er yderst smitsom. Begge kan involvere nysen, hoste og en løbende næse. Men årsagerne og mekanismerne bag er vidt forskellige. En smitsom sygdom er forårsaget af en patogen – en mikroskopisk organisme som et virus eller en bakterie. Når en person med en forkølelse nyser, spredes tusindvis af små dråber indeholdende viruspartikler i luften, som andre kan indånde og dermed blive smittet. Kroppen reagerer på denne invasion ved at bekæmpe virusset, hvilket fører til symptomer som feber, ondt i halsen og træthed.
En allergisk reaktion involverer derimod ingen patogener. Et nys fra en person med pollenallergi indeholder ikke noget, der kan "smitte" en anden person med allergi. Det indeholder kun de almindelige sekreter fra luftvejene. Den anden person vil kun reagere, hvis de *også* har en allergi over for det samme pollen, der er i luften, og det er pollenet, der er udløseren – ikke den anden persons nys. For at gøre forskellen krystalklar, er her en sammenlignende tabel:
| Kendetegn | Allergi | Smitsom Sygdom (f.eks. Forkølelse) |
|---|---|---|
| Årsag | Immunsystemets overreaktion på et harmløst stof (allergen). | Invasion af en patogen organisme (virus, bakterie). |
| Smittemåde | Ikke smitsom. Kan ikke overføres fra person til person. | Kan overføres via dråber, kontakt eller andre veje. |
| Feber | Forårsager typisk ikke feber. | Kan ofte medføre feber som en del af kroppens forsvar. |
| Varighed | Symptomer varer ved, så længe man er eksponeret for allergenet. | Varer typisk en uges tid, indtil immunsystemet har bekæmpet infektionen. |
| Behandling | Antihistaminer, næsespray, undgåelse af allergenet, immunterapi. | Hvile, væske, symptomlindring, evt. antiviral medicin eller antibiotika. |
Myter om "smitsom" allergi: Genetik og miljø
Selvom allergier ikke er smitsomme, er der situationer, der kan give det forkerte indtryk. To faktorer spiller en stor rolle her: arvelighed og et fælles miljø.
For det første er der en stærk genetisk komponent i udviklingen af allergi. Man arver ikke en specifik allergi over for katte eller birkepollen, men man kan arve en *tendens* til at udvikle allergier generelt. Dette kaldes atopi. Hvis en eller begge forældre har allergi, astma eller eksem, er risikoen for, at deres børn udvikler det samme, markant forøget. Når flere i en familie derfor lider af høfeber, skyldes det ikke, at de har smittet hinanden, men at de deler en genetisk disposition, der gør deres immunsystemer mere tilbøjelige til at overreagere.
For det andet kan et fælles miljø også skabe en illusion af smitte. Forestil dig en familie, der bor i et hus med et højt niveau af husstøvmider. Hvis flere familiemedlemmer udvikler allergi over for husstøvmider, er det ikke fordi allergien har spredt sig mellem dem. Det er fordi de alle er blevet eksponeret for den samme høje koncentration af allergenet i deres hjem. Det samme gælder for pollensæsonen; når mange mennesker i samme område begynder at nyse og hoste i maj, er det en kollektiv reaktion på den samme miljømæssige udløser (birkepollen), ikke en epidemi af smitsom allergi.
Genkend de typiske allergisymptomer
At kunne skelne mellem symptomer på allergi og en infektion kan give ro i sindet. Mens der er overlap, er der også nogle nøgleforskelle. Typiske allergisymptomer inkluderer:
- Kløende, røde og løbende øjne. Kløe er et meget stærkt tegn på allergi.
- En vandig, klar sekret fra næsen.
- Gentagne nys, ofte i serier.
- Kløe i næse, svælg eller på ganen.
- Mørke rande under øjnene (allergiske rande).
- Hudreaktioner som nældefeber eller forværring af eksem.
Symptomer på en forkølelse er ofte ledsaget af generel utilpashed, muskelsmerter og nogle gange feber, hvilket sjældent ses ved allergi. Desuden udvikler sekretet fra næsen sig ofte til at blive tykkere og mere gulligt eller grønligt ved en forkølelse, mens det typisk forbliver klart ved allergi.
Ofte Stillede Spørgsmål
Kan jeg få allergi af at kysse min kæreste?
Nej, du kan ikke blive smittet med selve allergien. Dog er der en lille undtagelse: Hvis din kæreste lige har spist noget, du er stærkt allergisk overfor (f.eks. peanuts), kan der være rester af allergenet i deres spyt. Et kys kan i den situation overføre nok af allergenet til at udløse en reaktion hos dig. Det er altså allergenet, der overføres – ikke selve den allergiske disposition.
Mine børn har udviklet allergi, efter vi fik hund. Har de smittet hinanden?
Nej. Det er et klassisk eksempel på en fælles miljømæssig eksponering. Hunden er kilden til allergener (fra skæl, spyt og urin). At flere børn i husstanden reagerer, skyldes, at de begge er blevet eksponeret for det nye allergen og måske har en arvelig tendens til at udvikle allergi.
Hvorfor føles det som om, min allergi bliver værre, når jeg er sammen med andre, der også har allergi?
Dette er sandsynligvis en tilfældighed eller skyldes, at I befinder jer i et område med en høj koncentration af det allergen, I begge reagerer på. Der er ingen biologisk mekanisme, hvorved en persons allergiske reaktion kan forstærke en andens.
Konklusionen er altså solid: Allergier er et personligt anliggende for dit immunsystem og har intet med smitte at gøre. Så næste gang du sidder ved siden af en, der nyser på grund af pollen, kan du roligt tilbyde dem et lommetørklæde i stedet for at rykke væk i frygt for smitte. Har du selv mistanke om, at du lider af allergi, er det altid en god idé at tale med din læge for at få en korrekt diagnose og en plan for, hvordan du bedst håndterer dine symptomer.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Smitter allergier? Få det endelige svar her, kan du besøge kategorien Sundhed.
