National Academy of Medicine: Ledere & Historie

National Academy of Medicine (NAM), tidligere kendt som Institute of Medicine (IOM), er en central institution i det amerikanske og globale sundhedslandskab. Grundlagt i 1970 under National Academy of Sciences' charter, fungerer NAM som en uafhængig, nonprofit organisation, der har til formål at rådgive nationen om medicinske og sundhedsmæssige spørgsmål. Dets mission er at fremme videnskab, informere politik og katalysere handling for at opnå optimal sundhed for alle. Medlemmerne er landets førende forskere, innovatorer og erhvervsledere, valgt af deres ligemænd for deres fremtrædende bidrag til medicin og sundhed. I spidsen for denne prestigefyldte organisation står i dag præsident Victor J. Dzau, der viderefører en lang tradition for visionært lederskab.

Fra Institute of Medicine til National Academy of Medicine

Rejsen fra Institute of Medicine (IOM) til National Academy of Medicine (NAM) i 2015 markerer en vigtig udvikling i organisationens historie. Vedtægterne, der blev overført til NAM, specificerede, at medlemskab ikke kun skulle baseres på professionel ekspertise, men også på viljen til at være en aktiv deltager i akademiets mission. Denne grundlæggende idé stammer fra samtaler ledet af et af de stiftende medlemmer, Irvine Page, mange år før IOM's grundlæggelse. Page insisterede på, at organisationen ikke kun skulle hædre professionel excellence, men også tjene samfundet og forbedre folkesundheden.

Kernen i organisationens virke har altid været frivillighed. Lige siden dørene åbnede i 1970, har IOM/NAM's medlemmer frivilligt stillet deres ekspertise til rådighed. Dette engagement kommer til udtryk på mange måder: som formænd eller medlemmer af konsensusstudiekomitéer, som rådgivere for programbestyrelser, rundborde og fora, eller ved at gennemgå rapporter og publikationer. Alt dette arbejde udføres uden økonomisk vederlag, drevet af en fælles forpligtelse til videnskabelig integritet og offentlig tjeneste.

Medlemskab og Anerkendelse

At blive valgt som medlem af NAM er en af de højeste æresbevisninger inden for sundhed og medicin. Medlemskabet består af omkring 2.400 personer, herunder over 75 Nobelprismodtagere. Hvert år vælges en ny klasse af medlemmer af de eksisterende medlemmer. I 2021 blev 90 medlemmer fra USA og 10 internationale medlemmer optaget.

For at anerkende enestående frivillig indsats etablerede organisationen i 2000 tre årlige priser:

• Walsh McDermott Medal: Opkaldt efter et stiftende medlem, anerkender denne medalje medlemmer for fremragende service over en længere periode.
• David Rall Medal: Opkaldt efter en tidligere udenrigssekretær, hædrer denne medalje medlemmer, der har udvist særligt fremtrædende lederskab som formand for en studiekomité eller anden aktivitet.
• Adam Yarmolinsky Medal: Opkaldt efter hovedforfatteren til IOM's charter, anerkender denne medalje service fra medlemmer, der repræsenterer en disciplin uden for sundheds- og medicinvidenskab.

Yarmolinsky-medaljen understreger vigtigheden af et tværfagligt perspektiv. Vedtægterne specificerer, at højst tre fjerdedele af medlemmerne må komme fra sundheds- og medicinområdet. Dette afspejler en dyb forståelse for, at sociale, politiske, økonomiske og miljømæssige faktorer spiller en afgørende rolle for menneskers sundhed, og at løsninger på globale sundhedsudfordringer kræver brede og forskelligartede synspunkter.

En Arv af Lederskab: Præsidenterne for IOM/NAM

Præsidentposten for IOM/NAM er en prestigefyldt og indflydelsesrig position, der har tiltrukket fremtrædende medlemmer til en 6-årig periode i Washington, D.C. Hver præsident har sat sit eget unikke præg på organisationen og ført den i nye operationelle og programmatiske retninger. Her er et overblik over de ledere, der har formet institutionen.

John R. Hogness (1971–1974)

Som den første præsident stod John R. Hogness over for den monumentale opgave at bygge IOM's infrastruktur og programmer fra bunden. Han var en 48-årig læge og tidligere dekan, der var dybt inspireret af IOM's mission om at levere streng, evidensbaseret rådgivning. Han erklærede, at IOM "alene inden for sundhedsområdet vil tale ... uden en skjult dagsorden." Hogness var overbevist om, at organisationens værdi lå i dens uafhængighed og evne til at holde sig ude af politik. Hans tidlige år var præget af økonomisk usikkerhed, men gennem vedholdenhed lykkedes det ham at sikre afgørende finansiering fra store fonde som Robert Wood Johnson Foundation, hvilket mere end fordoblede personalet og etablerede et varigt fundament for fremtiden.

David A. Hamburg (1975–1980)

David Hamburg, en akademisk psykiater, bragte et stærkt globalt udsyn og en interesse for de adfærdsmæssige komponenter af sundhed. Hans lederskab var formet af personlige oplevelser, herunder at hjælpe familiemedlemmer med at flygte fra nazismen, hvilket gav ham et livslangt engagement i menneskerettigheder. Hamburg mente, at IOM skulle have et nationalt og endda globalt perspektiv i stedet for et snævert fokus på Washington-politik. Han omstrukturerede organisationen ved at oprette seks driftsdivisioner (senere kaldet bestyrelser) inden for centrale politikområder som sundhedstjenester, sygdomsforebyggelse og international sundhed. Denne struktur skabte klarhed, øgede medlemsdeltagelsen og demonstrerede IOM's kapacitet over for finansiører og samarbejdspartnere.

Frederick Robbins (1980–1985)

Frederick Robbins, en Nobelprismodtager for sit arbejde med poliovirussen, tiltrådte i en turbulent periode. Hans embedsperiode var præget af interne stridigheder med National Academy of Sciences (NAS) og økonomiske udfordringer under Reagan-administrationen. Der var forslag om at opløse IOM og lægge dets studier ind under National Research Council (NRC). Robbins brugte en stor del af sin tid på at forsvare IOM's eksistens og mission. En ekstern evalueringsrapport (Sproull-rapporten) anbefalede drastiske ændringer, der ville have undermineret IOM's grundlæggende vision. Takket være Robbins' stædige forsvar blev en endelig beslutning udskudt, hvilket gav hans efterfølger en chance for at redde organisationen.

Samuel Thier (1985–1991)

Samuel Thier betragtes som manden bag IOM's "genfødsel". Han ankom med en ny energi og en klar vision om at gøre IOM til en uundværlig kraft. Han afviste den falske modsætning mellem sundhedspolitik og sundhedsvidenskab og insisterede på, at IOM skulle dække hele spektret. Thier lancerede en ambitiøs fundraising-kampagne, der sikrede en donation på 5 millioner dollars fra Robert Wood Johnson Foundation og opbyggede IOM's formue til næsten 19 millioner dollars. Han udvidede også IOM's ansvarsområde ved at integrere to enheder fra NRC, Food and Nutrition Board (FNB) og Medical Follow-Up Agency (MFUA), hvilket konsoliderede sundhedsaktiviteterne under IOM's tag. Thier populariserede også brugen af fora og rundborde som fleksible platforme for diskussion.

Kenneth Shine (1992–2002)

Som den første præsident, der sad i to perioder, fortsatte Kenneth Shine med at styrke IOM's position. Han ledede strategiske planlægningsprocesser, der definerede organisationens mission og mål. Et af hans mest betydningsfulde bidrag var lanceringen af et "særligt initiativ" om kvaliteten af sundhedsydelser. Dette initiativ var kontroversielt, da det satte fokus på fejl i sundhedssystemet, og det var svært at finde ekstern finansiering. Shine brugte midler fra IOM's egen formue til at starte arbejdet, hvilket i 1999 førte til den banebrydende rapport To Err Is Human: Building a Safer Health System, en af de mest indflydelsesrige rapporter i IOM's historie.

Harvey Fineberg (2002–2014)

Harvey Fineberg, der også sad i to perioder, fokuserede stærkt på at måle og udvide IOM's indflydelse, eller "impact". Han udviklede "Degrees of Impact Thermometer" for at definere og måle, hvordan IOM's aktiviteter påvirkede politik og praksis. Fineberg genoplivede også organisationens fokus på global sundhed, som han mente var blevet undervurderet. Hans mest varige arv var dog at igangsætte den proces, der endelig førte til IOM's transformation til National Academy of Medicine i 2015 – en ambition, der tidligere var mislykkedes flere gange. Ved at rammesætte ændringen som en styrkelse af hele National Academies-komplekset lykkedes det ham at realisere den vision, mange havde haft i årtier.

Oversigt over IOM/NAM's Præsidenter

NAM's Rolle i Nutidens Sundhedsudfordringer

Akademiets relevans i moderne tid blev tydeligt demonstreret under COVID-19-pandemien. Den 19. oktober 2020, ved NAM's 50. årsmøde, overrakte daværende præsident Victor J. Dzau den første Presidential Citation for Exemplary Leadership nogensinde til NAM-medlem Anthony S. Fauci, direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID). Fauci blev anerkendt for sin lange karriere i føderal tjeneste og sit lederskab under pandemien, hvor han blev nationens de facto talsmand for videnskabelig information.

I sin takketale bemærkede Fauci: "Vi gennemgår en tid, der er foruroligende anti-videnskabelig i visse dele af vores samfund... Vi har virkelig brug for, at en gruppe forskere og læger og sundhedsudbydere holder sammen om vores principper... vi skal være de standhaftige, vokale forsvarere af den videnskabelige proces." Denne udtalelse illustrerer den fortsatte kamp for evidensbaseret viden, en kamp, hvor National Academy of Medicine spiller en afgørende rolle som en troværdig og uafhængig stemme.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem er den nuværende præsident for National Academy of Medicine?

Den nuværende præsident er Victor J. Dzau.

Hvad er National Academy of Medicine (NAM)?

NAM er en uafhængig, nonprofit organisation, der rådgiver nationen og verden om spørgsmål inden for sundhed og medicin. Dens mål er at fremme videnskab og forbedre global sundhed.

Hvornår blev Institute of Medicine (IOM) til National Academy of Medicine?

Organisationen skiftede navn og blev reorganiseret fra Institute of Medicine til National Academy of Medicine i 2015.

Hvad er formålet med NAM's medlemskab?

Formålet er dobbelt: at hædre fremragende professionelle præstationer inden for sundhed og medicin og at engagere disse eksperter i at tjene samfundet ved at arbejde for at forbedre folkesundheden.

Hvorfor er tværfaglighed vigtig for NAM?

Tværfaglighed er afgørende, fordi sundhed er påvirket af en bred vifte af faktorer, herunder sociale, politiske, økonomiske og miljømæssige. Ved at inkludere medlemmer fra forskellige discipliner sikrer NAM, at komplekse sundhedsudfordringer bliver belyst fra flere vinkler, hvilket fører til mere robuste og effektive løsninger.