Dr. Fraziers Hjertepumper: Mirakel eller Skandale?

Dr. O.H. "Bud" Frazier er et navn, der vækker genklang i hjertekirurgiens verden. I årtier er han blevet hyldet som en levende legende, en pioner, hvis utrættelige arbejde med mekaniske hjertepumper har forlænget livet for tusindvis af patienter verden over. Men bag facaden af international anerkendelse og medicinske gennembrud gemmer der sig en mere dyster fortælling. En undersøgelse foretaget af ProPublica og Houston Chronicle har afdækket en række alvorlige anklager mod den berømte kirurg, der tegner et billede af en mand, der muligvis satte sin jagt på historie over patienternes sikkerhed og etiske retningslinjer.

Et kald født af tragedie

Historien om Dr. Fraziers livslange mission begynder omkring 1966. Som ung medicinstuderende ved Baylor College of Medicine blev han bedt om manuelt at pumpe hjertet på en italiensk teenager, hvis hjerte var stoppet efter en operation. Mens Frazier masserede organet, vågnede drengen kortvarigt op og løftede en hånd mod hans ansigt, før han døde. I det øjeblik, fortæller Frazier, fandt han sit kald. "Hvis min hånd kan holde denne dreng i live," tænkte han, "hvorfor kan vi så ikke lave en enhed, der kan gøre det samme?" Denne oplevelse blev startskuddet til fem årtiers besat forfølgelse af en permanent mekanisk erstatning for det menneskelige hjerte.

Alvorlige anklager bag lukkede døre

Mens Dr. Fraziers arbejde på Baylor St. Luke's Medical Center og Texas Heart Institute førte til banebrydende fremskridt, voksede bekymringerne internt. Undersøgelsen afslører, at Frazier og hans team blev anklaget for flere alvorlige overtrædelser:

• Overtrædelse af forskningsregler: En intern hospitalsundersøgelse for et årti siden konkluderede, at Frazier havde implanteret eksperimentelle hjertepumper hos patienter, der ikke opfyldte de medicinske kriterier for at deltage i kliniske forsøg.
• Uetisk prioritering: Flere tidligere læger på St. Luke's hævdede, at Frazier favoriserede sine eksperimentelle pumper frem for mere gennemprøvede behandlinger og var tilbageholdende med at anerkende alvorlige komplikationer, såsom en høj rate af slagtilfælde.
• Skjulte interessekonflikter: Frazier undlod ofte at oplyse om konsulenthonorarer, forskningsmidler og endda aktieoptioner, han modtog fra de firmaer, der producerede de pumper, han testede.
• Uautoriseret medicinsk praksis: En retssag afslørede, at en forsker uden licens til at praktisere medicin i Texas behandlede patienter under Fraziers program, undertiden autoriseret med Fraziers signaturstempel.

Sagen om den ulicenserede læge

I 1994 anlagde en tidligere sygeplejerske, Joyce Riley, en retssag, der rystede hospitalet. Hun hævdede, at en serbisk-uddannet læge, Branislav Radovancevic, kendt som "Dr. Brano", ulovligt behandlede hjertepatienter i Fraziers program. Selvom Radovancevic var en respekteret forsker, havde han ikke bestået de nødvendige eksamener for at få licens i Texas. Alligevel udstedte han ordrer, ordinerede medicin og deltog i patientpleje. Retssagen afslørede, at Fraziers signaturstempel blev brugt til at godkende Radovancevics ordrer, selv på tidspunkter hvor Frazier var ude at rejse i udlandet. Frazier afviste anklagerne som administrative fejl fra sygeplejerskernes side. Sagen blev til sidst forligt i 2009 under hemmeligholdte vilkår.

Forskning før patienter?

Dr. Frank Smart, der var ledende transplantationskardiolog ved Texas Heart Institute fra 2003 til 2006, udtrykte dyb bekymring over programmets praksis. Han mente, at Fraziers ønske om at bevise effektiviteten af de nye pulsløse hjertepumper (LVADs) førte til, at de blev implanteret i patienter, der endnu ikke var syge nok til at retfærdiggøre en så eksperimentel behandling. Dr. Smart huskede et foruroligende mønster, hvor patienter blev fortalt, at de kun havde uger tilbage at leve i og blev "skyndet afsted til en LVAD", før mindre invasive behandlinger havde haft tid til at virke. I nogle tilfælde mente Smart, at Frazier afviste egnede donorhjerter til patienter med LVADs, tilsyneladende for at studere enhedernes langsigtede ydeevne. Frustrationen blev så stor, at kardiologer ifølge Smart og to andre kilder tyede til at "gemme patienter" i andre dele af hospitalet for at undgå, at Frazier anbefalede en eksperimentel pumpe.

HeartMate II-skandalen

I 2010 blev HeartMate II-pumpen godkendt som en permanent behandling mod fremskreden hjertesvigt, en milepæl hvor Frazier var en ledende forsker. Hvad der ikke blev nævnt i den triumferende pressemeddelelse var, at hospitalet i 2008 internt havde afdækket "alvorlige og gentagne" problemer med forsøget. En intern rapport konkluderede, at Frazier og hans team havde implanteret pumper i 30 patienter, hvor der ikke var dokumentation for den medicinske nødvendighed eller overholdelse af forsøgsprotokollen. Dette blev betragtet som alvorlig forskningssvindel. Hospitalet rapporterede overtrædelserne til de føderale myndigheder og tilbagebetalte millioner af dollars til Medicare. Disse fund blev dog aldrig offentliggjort i den prestigefyldte videnskabelige artikel om forsøget i New England Journal of Medicine, hvor Frazier var medforfatter.

Anklager og Forsvar: En Sammenligning

Kontroversen omkring Dr. Frazier er kompleks, med stærke argumenter på begge sider. Nedenstående tabel opsummerer de centrale anklager og Dr. Fraziers svar.

De Sidste År og en Tvivlsom Statistik

Selvom Dr. Frazier begyndte at trappe ned omkring 2010, fortsatte han med at operere. En analyse af Medicare-data fra 2010-2015 viste et alarmerende billede. Næsten halvdelen (49%) af de Medicare-patienter, der modtog en LVAD fra Frazier, døde inden for et år. Dette var næsten dobbelt så højt som den nationale dødelighedsrate på 28% og markant højere end de 25% for andre kirurger på samme hospital. Frazier afviste analysen som misvisende og fastholdt, at hans patienter var de mest risikofyldte tilfælde, som andre kirurger ofte afviste.

En Kompleks Arv

Dr. Fraziers arv er ubestrideligt kompleks. Hans tilhængere, herunder mange taknemmelige patienter som Doug Shonkwiler, der opkaldte sin søn efter kirurgen, ser ham som en frelser. De argumenterer for, at hans vilje til at tage chancer og bryde regler var nødvendig for at skubbe feltet fremad og redde liv, der ellers var tabt. Hans kollega, Dr. Billy Cohn, forsvarede hans tilgang: "Hvis han havde haft den moderne opfattelse, ville dette felt ikke eksistere, og titusinder af patienter ville ikke være i live."

Kritikerne, som Dr. Frank Smart, ser en anden virkelighed. De ser en kultur, hvor jagten på det næste store gennembrud kom til at overskygge hensynet til den enkelte patient. "Fremmede det feltet? Måske. Er det den rigtige måde at gøre det på? Absolut ikke," udtalte Smart.

Dr. Frazier selv reflekterede over den kritik, han har mødt, og sammenlignede sig med sin mentor, Dr. Denton Cooley, en anden kontroversiel pioner. "Enhver, der er på toppen af sit fag, vil folk forsøge at skyde ned," sagde han. I en takketale for en livstidspræmie anerkendte han, at hans gennembrud kom med en pris – hans første 26 LVAD-patienter døde. Men disse tab, sagde han, var "absolut nødvendige". Spørgsmålet, der står tilbage, er, hvor grænsen går mellem modigt pionerarbejde og hensynsløs eksperimentering.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem er Dr. O.H. "Bud" Frazier?

Dr. Frazier er en verdenskendt amerikansk hjertekirurg og pioner inden for udviklingen af mekaniske hjertepumper (LVADs) og kunstige hjerter. Han har arbejdet på Texas Heart Institute og Baylor St. Luke's Medical Center i Houston.

Hvad er en LVAD eller hjertepumpe?

En LVAD (Left Ventricular Assist Device) er en mekanisk pumpe, der implanteres kirurgisk. Den hjælper et svigtende hjerte med at pumpe blod rundt i kroppen. Den bruges som en midlertidig løsning for patienter, der venter på en hjertetransplantation, eller som en permanent behandling.

Hvad var de primære anklager mod Dr. Frazier?

De primære anklager var, at han overtrådte forskningsprotokoller ved at bruge eksperimentelle pumper på patienter, der ikke var godkendt til forsøg, undlod at oplyse om økonomiske interessekonflikter, tillod en ulicenseret læge at behandle patienter, og at hans program havde en højere dødelighedsrate i hans senere år.

Hvordan forsvarede Dr. Frazier sig selv?

Dr. Frazier og hans advokater har afvist alle anklager om forseelser. De hævder, at hans patienter var de sygeste, at regler blev fulgt under humanitære undtagelser, at han aldrig har søgt personlig vinding, og at statistiske analyser af hans resultater er uretfærdige og misvisende.