Yang Yongxins metode: Prisen for en kur

En anspændt samtale finder sted mellem et par bekymrede forældre og en læge med et selvsikkert blik. Emnet er penge – nærmere bestemt 6.000 yuan. For mange på daværende tidspunkt var det en formue, men her repræsenterede det prisen for et håb. Håbet om at få deres barn tilbage fra det, der blev beskrevet som en altødelæggende afhængighed af internettet. Efter samtalen, da betalingen var aftalt, trak lægen, Yang Yongxin, sig langsomt tilbage mod et baglokale. Et rum, der for hundredvis af unge mennesker skulle blive synonymt med smerte, frygt og en kontroversiel behandling, der skabte chokbølger langt ud over Kinas grænser. Denne artikel dykker ned i historien om Yang Yongxin og hans berygtede metode til at 'kurere' internetafhængighed.

Hvem var Yang Yongxin?

Yang Yongxin var en kinesisk psykiater, der opnåede national berømmelse og berygtelse i midten af 2000'erne. Han var leder af Internet Addiction Treatment Center på Linyi Mental Health Hospital i Shandong-provinsen. For mange desperate forældre fremstod han som en frelsende engel. I en tid, hvor Kina oplevede en eksplosiv vækst i internetbrug, og hvor mange familier kæmpede med en ny generation af unge, der tilbragte utallige timer online, tilbød Yang en tilsyneladende hurtig og effektiv løsning. Han markedsførte sit center som et sted, hvor oprørske og 'afhængige' teenagere kunne blive rehabiliteret og genopdraget til at blive lydige og produktive medlemmer af samfundet. Hans metoder var dog alt andet end konventionelle.

Konteksten: Panik over Internetafhængighed

For at forstå, hvorfor en figur som Yang Yongxin kunne trives, er det nødvendigt at forstå den sociale kontekst i Kina på det tidspunkt. Landet gennemgik en massiv teknologisk og social forandring. Internetcafeer skød op overalt, og onlinespil som World of Warcraft fængslede millioner af unge. Dette skabte en dyb kløft mellem generationerne. Forældre, der var vokset op i en helt anden verden, så med rædsel på, hvordan deres børn tilsyneladende forsvandt ind i virtuelle verdener, forsømte deres skolearbejde og trodsede autoriteter. Medierne var fyldt med skrækhistorier om unge, der døde af udmattelse efter dages uafbrudt gaming. Dette skabte en form for national moralsk panik, hvor internetafhængighed blev betragtet som en alvorlig social sygdom, der truede nationens fremtid. I dette klima var mange forældre villige til at prøve hvad som helst for at redde deres børn.

Behandlingsmetoden: Kontroversiel Elektrochokterapi

Kernen i Yang Yongxins behandling var brugen af elektrochokterapi (ECT). Men den form for ECT, der blev anvendt i hans center, havde meget lidt til fælles med den moderne, kontrollerede medicinske procedure, der bruges til at behandle alvorlig depression. Ifølge talrige vidnesbyrd fra tidligere patienter blev den såkaldte elektrochokterapi administreret uden anæstesi og muskelafslappende midler. Patienterne var ved fuld bevidsthed, da elektrisk strøm blev sendt gennem deres hjerne, hvilket forårsagede ekstrem smerte og krampeanfald. Målet var ikke terapeutisk i medicinsk forstand, men derimod at skabe en betinget frygt. Smerten blev associeret med oprørsk adfærd og internetbrug, og metoden fungerede som en form for afstraffelse for at fremtvinge lydighed. Udover chokterapien bestod programmet af en streng, militærlignende disciplin, tvungen medicinering med psykofarmaka og intense gruppeterapisessioner, hvor patienterne blev presset til at indrømme deres fejl og angive hinanden for regelbrud.

Prisen for Håb: De 6.000 Yuan

Den indledende samtale om penge var afgørende. Et behandlingsforløb kostede omkring 6.000 yuan, hvilket var en betydelig udgift for en gennemsnitlig kinesisk familie dengang. Disse høje behandlingsomkostninger understreger, hvor desperate forældrene var. De var villige til at ofre deres opsparing for løftet om en kur. Yang Yongxin og hans center forstod at udnytte denne desperation. Forældrene blev ofte overbevist om, at deres barns adfærd var en alvorlig sygdom, som kun Yangs radikale metode kunne helbrede. Mange patienter blev bragt til centret mod deres vilje, nogle gange bedøvet eller narret af deres egne forældre, der handlede i den tro, at de gjorde det bedste for deres barn.

Etiske Dilemmaer og Kritik

Yang Yongxins metoder rejste alvorlige etiske spørgsmål, som med tiden fik international opmærksomhed. Den grundlæggende etik i sundhedsvæsenet, såsom informeret samtykke, blev fuldstændig ignoreret. De fleste patienter var mindreårige og havde ingen indflydelse på deres egen behandling. Brugen af smerte som et pædagogisk redskab er en klar overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder og medicinsk etik. Tidligere patienter har beskrevet langvarige psykologiske traumer, herunder angst, depression og posttraumatisk stresslidelse (PTSD), som et resultat af deres ophold. Selvom Kinas sundhedsministerium i 2009 forbød brugen af elektrochok til behandling af internetafhængighed, fortsatte Yang Yongxin efter sigende sit center med modificerede metoder, hvilket viser, hvor svært det var at stoppe hans praksis, der var bygget på social frygt og forældres afmagt.

Sammenligning af Tilgange til Problematisk Internetbrug

For at sætte Yang Yongxins metode i perspektiv er det nyttigt at sammenligne den med standardiserede, evidensbaserede tilgange til behandling af afhængighedslignende adfærd.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Var Yang Yongxins behandling lovlig?

Hans metoder opererede i en juridisk gråzone i mange år. Efter massiv medieomtale og offentlig kritik greb de kinesiske myndigheder ind og forbød i 2009 specifikt brugen af elektrochok til at behandle internetafhængighed. Hans center fortsatte dog med at eksistere med andre, omend stadig kontroversielle, metoder.

Hvad er internetafhængighed medicinsk set?

Problematisk internetbrug eller gaming er et anerkendt problem, men der er stadig debat i det internationale medicinske samfund om, hvorvidt det skal klassificeres som en selvstændig afhængighedslidelse på linje med stofmisbrug. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har dog inkluderet 'gaming disorder' i sin seneste klassifikation af sygdomme (ICD-11).

Hvorfor sendte forældre deres børn dertil?

Forældrenes handlinger var primært drevet af en kombination af frygt, afmagt og mangel på andre anerkendte behandlingsmuligheder. De troede oprigtigt på, at de gjorde det, der var nødvendigt for at redde deres barns fremtid, stærkt påvirket af den sociale panik og Yangs overbevisende markedsføring.

Findes der lignende behandlingscentre i dag?

Ja, der findes stadig mange 'boot camp'-lignende centre i Kina og andre dele af verden, der tilbyder at behandle teenageoprør og internetafhængighed. Selvom de mest ekstreme metoder som elektrochok er blevet sjældnere, er mange af disse centre stadig stærkt kritiserede for deres hårde disciplin og psykologisk skadelige metoder.

Historien om Yang Yongxin er en mørk påmindelse om, hvor galt det kan gå, når social panik møder uetisk medicinsk praksis. Den illustrerer farerne ved at søge hurtige løsninger på komplekse sociale og psykologiske problemer og understreger det absolutte behov for behandlinger, der er baseret på empati, videnskabelig evidens og respekt for det enkelte menneskes rettigheder og værdighed.