Kinas medicinfrie mirakelhospital: Zhineng Qigong

Forestil dig et hospital, hvor der ikke udskrives recepter, hvor der ikke findes apotekere, og hvor patienterne ikke kaldes patienter, men studerende. Et sted, hvor tusindvis af mennesker samles for at bekæmpe alt fra kræft til lammelse, ikke med piller eller kirurgi, men med kraften fra deres egen livsenergi. Dette sted var ikke en fantasi; det var virkeligheden på Huaxia Zhineng Qigong Clinic & Training Center, ofte blot kaldet 'Centret'. Selvom det ikke længere eksisterer i sin oprindelige form, er historien om dette bemærkelsesværdige sted et fascinerende vidnesbyrd om potentialet i den menneskelige krop og sind.

Centret blev grundlagt i 1988 af Dr. Pang Ming, en højt respekteret Qigong-stormester, der også var uddannet i både vestlig og traditionel kinesisk medicin. Hans vision var at skabe et sted, der udelukkende fokuserede på at aktivere kroppens selvhelbredende kræfter gennem en specifik form for Qigong kaldet Zhineng Qigong, også kendt som ChiLel. Fra sin spæde start voksede Centret sig til at være det største af sin slags i Kina, og sandsynligvis i verden, med over fire tusinde beboere ad gangen, herunder læger, lærere, studerende og støttepersonale.

Rejsen og Filosofien bag Centret

Centrets fysiske placering ændrede sig med dets vækst. Det startede i byen Zigachong i 1988, flyttede til Qinhuangdao i 1992 og fandt sit sidste hjem i 1995 i et tidligere militærhospital i Fengrun, en by omkring to timers togrejse fra Beijing. Men dets geografiske placering var mindre vigtig end den filosofi, det var bygget på. Grundprincippet var enkelt, men radikalt: Medicin og specielle diæter blev undgået til fordel for øvelser, kærlighed og kultivering af livsenergi, kendt som 'Chi' eller 'Qi'.

Metoden, der blev anvendt, var ChiLel, udviklet af Dr. Pang Ming selv. Den er baseret på 5.000 år gamle Qigong-principper kombineret med moderne medicinsk viden. ChiLel er bygget op omkring fire grundlæggende søjler:

• Stærk Tro (Shan Shin): Den absolutte overbevisning om, at Chi kan helbrede alle lidelser, inklusive ens egen. De studerende opbyggede denne tro ved at lytte til vidnesbyrd fra tidligere helbredte personer og ved at lære om Chi's helbredende virkning.
• Gruppehealing (Chu Chong): Før hver træningssession synkroniserede en lærer verbalt hele gruppens tanker for at trække Chi fra universet og skabe et kraftfuldt, helbredende energifelt, der omsluttede alle i rummet. Effekten blev forstærket, fordi gruppen handlede som én samlet enhed.
• Chi-Healing (Fa Chi): Lærerne kanaliserede aktivt helbredende energi fra universet til hver enkelt studerende for at fremskynde helbredelsesprocessen.
• Praksis (Lan Gong): De studerende lærte en række lette, men kraftfulde bevægelser, som de praktiserede igen og igen, otte timer om dagen. De mest centrale metoder var 'Løft Chi Op og Hæld Chi Ned' og 'Tre Centre Forenes Stående Metode'.

Livet som 'Studerende' på Verdens Største Medicinfrie Hospital

Når en person ankom til Centret, blev vedkommende diagnosticeret af en læge, men blev derefter tildelt en klasse på omkring 50 personer for en 24-dages behandlingsperiode. Herfra var fokus udelukkende på praksis. Dagene var dedikeret til otte timers intensiv ChiLel-træning, uden forstyrrelser fra fjernsyn, aviser eller telefoner. Alle deltog efter evne: dem, der kunne stå, stod; dem, der måtte sidde, sad; og dem, der var sengeliggende, praktiserede fra deres senge. Engagementet var totalt.

En af de mest markante forskelle fra et traditionelt hospital var terminologien. Ingen blev kaldt 'patient'. Alle var 'studerende'. Dette skift i sprogbrug var afgørende, da det omdefinerede personens rolle fra at være en passiv modtager af behandling til at være en aktiv deltager i sin egen helbredelse. Målet var at lære kunsten at helbrede sig selv, ikke at være afhængig af læger.

Fællesskabet var en central del af oplevelsen. De studerende boede sammen på værelser med fire, otte eller seksten personer. Ved at leve så tæt udviklede de en stærk følelse af samarbejde, omsorg og kærlighed til hinanden. Mange af dem var blevet opgivet af det etablerede sundhedssystem og så Centret som deres sidste håb. Denne fælles skæbne skabte et ubrydeligt bånd i kampen mod deres fælles fjende: sygdom.

Dokumenterede Resultater og Utrolige Vidnesbyrd

På trods af sin utraditionelle tilgang var Centret meget omhyggelig med at dokumentere sine resultater. Lægerne, som foretrak at blive kaldt 'lærere', diagnosticerede de studerende ved ankomst og igen efter hver 24-dages periode. Resultaterne blev klassificeret i fire kategorier. En rapport fra 1991, baseret på data fra 7.936 patienter, viste en samlet effektivitetsrate på imponerende 94,96%.

Sammenfatning af Helbredelseseffekter (1991)

Ud over statistikkerne var det de personlige historier, der virkelig illustrerede Centrets kraft. Der findes utallige beretninger om mirakuløse helbredelser fra uhelbredelige sygdomme. Et af de mest berømte dokumenterede tilfælde var en demonstration, hvor en patient med blærekræft blev behandlet af fire ChiLel-lærere, mens kræftknuden blev vist live på en skærm via en ultralydsmaskine. Foran øjnene på vidner, herunder to læger og et tysk tv-hold, forsvandt kræftknuden på under et minut, da lærerne sendte Chi ind i patienten og opløste den. En opfølgende scanning ti dage senere bekræftede, at der intet spor var af kræften. Dette er et eksempel på den dybe forbindelse mellem bevidsthed og fysiologi, som var kernen i Zhineng Qigong.

En Selvforsynende Organisation og dens Eftermæle

Centret var en non-profit organisation og sandsynligvis det billigste hospital i verden. En 24-dages behandlingsperiode kostede kun omkring 100 yuan (svarende til cirka 80 danske kroner på daværende tidspunkt), og de samlede månedlige udgifter for en studerende kunne være så lave som 600 yuan. Hvordan kunne det lade sig gøre? Svaret lå i organisationens struktur. Mange af lærerne og personalet var selv tidligere studerende, der var blevet helbredt for alvorlige sygdomme og nu var vendt tilbage for at 'tjene de syge' for en meget beskeden løn. Deres motivation var taknemmelighed og et ønske om at give videre.

Udover behandlingsdelen havde Centret også en uddannelses- og forskningsafdeling. Der var et toårigt Zhineng Qigong Akademi samt kortere instruktørkurser, der uddannede fagfolk. Forskningen var omfattende, med tusindvis af siders data indsamlet over årene for at bevise Chi's effektivitet.

Desværre, og på trods af sin enorme succes og de millioner af udøvere, blev Huaxia Zhineng Qigong Center lukket af politiske årsager i 2001. Dr. Pang Ming ønskede at indsamle et solidt datagrundlag, før han præsenterede ChiLel for verden. Han nåede at indsamle titusindvis af dokumenterede sager over otte år. Lige da han følte sig klar til at sige: "Fortæl verden, at vi eksisterer, og at ChiLel kan gavne menneskeheden," blev dørene lukket.

Selvom Centret ikke længere findes, lever arven videre. Historien om det medicinfrie hospital i Fengrun fortsætter med at inspirere mennesker over hele verden til at udforske potentialet i sind-krop-forbindelsen og de utrolige selvhelbredende kræfter, der ligger skjult i os alle.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvor lå Huaxia Zhineng Qigong Center?

Centrets sidste og mest kendte placering var i byen Fengrun, cirka to timers togrejse fra Beijing, Kina, i et tidligere militærhospital.

Brugte hospitalet nogen form for medicin?

Nej, Centret var kendt for sin medicinfrie tilgang. Behandlingen bestod udelukkende af Zhineng Qigong-øvelser (ChiLel), en stærk tro og et støttende fællesskab.

Hvilke sygdomme behandlede de?

Centret behandlede over 180 forskellige sygdomme, herunder kræft, diabetes, gigt, hjertesygdomme, svær depression, lammelse og systemisk lupus.

Eksisterer Centret stadig i dag?

Nej, det oprindelige Huaxia Zhineng Qigong Center blev lukket i 2001 af politiske årsager. Dog praktiseres Zhineng Qigong fortsat af millioner af mennesker verden over.