Operation Market Garden: En Dødsdømt Plan

I begyndelsen af september 1944 var stemningen blandt de allierede styrker euforisk. Efter den succesfulde D-dag og nedkæmpelsen af den tyske modstand i Normandiet, strømmede de allierede hære frem mod Tysklands grænser. Krigen syntes at nærme sig sin afslutning, og i spidsen for meget af denne succes stod feltmarskal Bernard Montgomery, helten fra El Alamein. På toppen af sin berømmelse udtænkte han en dristig og ambitiøs plan, der skulle afslutte krigen inden jul: Operation Market Garden. Planen, der på papiret virkede genial, skulle vise sig at være en af de mest kontroversielle og tragiske operationer under Anden Verdenskrig, en plan som mange historikere i dag betegner som en katastrofal fejltagelse fra starten.

Feltmarskal Montgomerys Urokkelige Selvtillid

For at forstå Operation Market Garden må man først forstå manden bag den. Feltmarskal Bernard Montgomery var i 1944 en urørlig krigshelt. Han havde drevet tyskerne ud af Afrika og ledet de britiske landstyrker i Normandiet. Hans personlighed var præget af en enorm selvtillid og en overbevisning om, at han altid havde ret. Denne arrogance bragte ham ofte på kollisionskurs med andre allierede befalingsmænd, især amerikanerne.

Den allierede overkommanderende, general Dwight D. Eisenhower, foretrak en strategi, hvor man rykkede frem på en bred front, så alle hærgrupper kunne lægge et konstant pres på tyskerne. Montgomery var stærkt uenig. Han argumenterede for et enkelt, kraftfuldt og koncentreret angreb – et 'knivstik' – der kunne gennembryde de tyske linjer og føre direkte ind i hjertet af Tyskland. Han overbeviste en tøvende Eisenhower om, at hans plan, Operation Market Garden, var den hurtigste vej til sejr. Montgomerys foragt for andre ledere var dårligt skjult. Han skrev engang om sin chef: "Som leder af landoperationerne er Eisenhower ubrugelig, det kan der ikke være nogen diskussion om. Han er fuldstændig og aldeles ubrugelig. Han ved intet om krigsførelse." Denne anspændte relation skulle få konsekvenser for operationens udførelse.

En Plan Født af Ambition

Operation Market Garden bestod af to dele. 'Market' var luftlandsætningsdelen, den største i historien, hvor tre allierede luftbårne divisioner (den amerikanske 101. og 82. samt den britiske 1.) skulle erobre en række vigtige broer over floder og kanaler i Holland. 'Garden' var landoffensiven, hvor det britiske XXX Korps, anført af kampvogne, skulle rykke hurtigt frem ad en enkelt hovedvej for at undsætte faldskærmstropperne og etablere et brohoved over Rhinen ved Arnhem.

Planen blev udarbejdet på utrolig kort tid, blot få dage. Montgomery overlod detaljerne til sine underordnede, generalerne Dempsey og Browning. Især general Frederick 'Boy' Browning, en karismatisk men forfængelig officer, var desperat efter at lede sin luftbårne hær i kamp. Denne ambition og et generelt sejrsoptimistisk klima betød, at kritiske spørgsmål og potentielle problemer blev fejet til side. Montgomery undlod bevidst at konsultere RAF (Royal Air Force) grundigt, selvom tidligere erfaringer fra Sicilien havde vist, at et tæt samarbejde mellem hær og luftvåben var afgørende for succes.

Ignorerede Advarsler og Fatale Fejl

Fra starten var Operation Market Garden plaget af grundlæggende fejl, der gjorde den ekstremt risikabel. Planen var fuldstændig afhængig af, at alt gik efter bogen – en farlig antagelse i krig, hvor intet er forudsigeligt. En lang række advarsler blev ignoreret:

• Terrænet: Den hollandske øverstbefalende, Prins Bernhard, advarede personligt Montgomery om, at det var umuligt at operere med pansrede køretøjer uden for vejene i det lavtliggende polderlandskab. Dette betød, at XXX Korps ville være bundet til én enkelt, sårbar vej, som hurtigt fik tilnavnet "Hell's Highway".
• Tysk Styrke: Allieret efterretningstjeneste og den hollandske modstandsbevægelse rapporterede, at resterne af to SS-panserenheder (Hohenstaufen og Frundsberg) befandt sig i området omkring Arnhem for at hvile og reorganisere. Montgomery og hans stab afviste disse rapporter som ubetydelige.
• Polske Indvendinger: Den polske faldskærmsbrigadechef, general Sosabowski, var en af de få, der turde sige fra. Da han blev præsenteret for planen, udtalte han direkte til general Browning: "Sir, jeg er meget ked af det, men denne mission kan umuligt lykkes." Han anså det for en selvmordsmission. Hans ærlighed gjorde ham upopulær hos den britiske ledelse.
• Landingszoner: For at undgå tysk luftværn valgte luftvåbnets planlæggere at kaste de britiske faldskærmstropper 10-13 kilometer vest for deres primære mål, broen i Arnhem. Dette eliminerede fuldstændigt overraskelsesmomentet og tvang soldaterne til en lang march gennem en by, de ikke kendte.

Sammenligning: Planens Forventninger vs. Realiteten

Den følgende tabel illustrerer den enorme kløft mellem planens optimistiske antagelser og den barske virkelighed, soldaterne mødte.

Slaget om Broerne: En Katastrofe Udfolder Sig

Operationen blev indledt den 17. september 1944. Mens de amerikanske divisioner i syd havde en vis succes trods hård modstand, udviklede situationen ved Arnhem sig hurtigt til en katastrofe. Kun én britisk bataljon under oberstløjtnant John Frost nåede frem til den nordlige ende af broen. Her holdt de stand i fire dage mod en overvældende tysk styrke, i en af krigens mest heroiske, men håbløse kampe.

Resten af den britiske division blev fanget i en lomme ved Oosterbeek vest for Arnhem, hvor de kæmpede desperat for deres overlevelse. Dårligt vejr forhindrede forstærkninger og forsyninger i at nå frem i tide. Den 25. september blev resterne af divisionen evakueret tilbage over Rhinen. Ud af mere end 10.000 mand, der var blevet landsat nord for Rhinen, var kun omkring 2.400 i stand til at trække sig tilbage. Resten var dræbt, såret eller taget til fange.

Konsekvenserne og Syndebukken

Efter nederlaget forsøgte Montgomery at fralægge sig ansvaret. Han fastholdt stædigt, at operationen havde været "90 procent succesfuld", da man havde erobret 90 procent af ruten. Dette fik Prins Bernhard til tørt at bemærke: "Mit land har ikke råd til endnu en af Montgomerys succeser..." Montgomery gav Eisenhower skylden for ikke at have leveret tilstrækkelige forsyninger.

Internt var der brug for en syndebuk, og valget faldt på den mest bekvemme: General Sosabowski og hans polske faldskærmsbrigade. General Browning beskyldte dem uretfærdigt for ikke at have kæmpet godt nok. Det var en skændig behandling af de modige polske soldater, som først mange årtier senere modtog en officiel undskyldning og fuld oprejsning.

De værste ofre var dog den hollandske civilbefolkning. Deres håb om befrielse blev knust. Som straf for at have hjulpet de allierede, indførte tyskerne en blokade mod madforsyninger til det vestlige Holland. Dette førte til den forfærdelige "Sultvinter" (Hongerwinter) i 1944-45, hvor omkring 18.000 civile døde af sult. Operation Market Garden forlængede ikke blot krigen, men forårsagede også ufattelige lidelser.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem var hovedansvarlig for Operation Market Garden?

Feltmarskal Bernard Montgomery var den primære arkitekt og drivkraft bag planen. Selvom andre generaler som Browning og Dempsey udarbejdede detaljerne, var det Montgomerys vision, stædighed og ambition, der pressede operationen igennem på trods af de åbenlyse risici.

Kunne Operation Market Garden have lykkedes?

De fleste moderne historikere, herunder Antony Beevor, er enige om, at planen var fundamentalt fejlbehæftet og havde en meget lille chance for succes. Den var baseret på en række optimistiske antagelser, der alle skulle gå i opfyldelse, hvilket er urealistisk i krig. Den undervurderede i alvorlig grad tyskernes evne til at reagere hurtigt og effektivt.

Hvorfor bliver polakkerne ofte nævnt i forbindelse med slaget?

Den polske 1. Uafhængige Faldskærmsbrigade, ledet af General Sosabowski, blev uretfærdigt brugt som syndebuk for nederlaget af de britiske befalingsmænd. Sosabowski havde fra starten advaret om, at planen var selvmord. Polakkerne kæmpede bravt under umulige forhold og er siden blevet fuldt rehabiliteret for deres indsats.

Hvad var de langsigtede konsekvenser for Holland?

Konsekvenserne var forfærdelige. Udover de civile tab under kampene, førte nederlaget til tyske repressalier og den berygtede "Sultvinter" (Hongerwinter), hvor tusindvis af hollændere i de besatte områder døde af sult. Befrielsen af hele Holland blev forsinket indtil foråret 1945.