03/06/2000
Rejser åbner verden op for nye oplevelser, kulturer og uforglemmelige minder. Uanset om det er en længe ventet studietur til Europa, en spændende kunstudflugt eller en eventyrlig rejse til et fjernt kontinent, er forventningens glæde ofte stor. Men lange timer tilbragt siddende i et fly, en bus eller en bil medfører en ofte overset sundhedsrisiko: Dyb Venetrombose, forkortet DVT. Det er en tilstand, hvor der dannes en blodprop i en af kroppens dybe vener, oftest i benene. Selvom det kan lyde skræmmende, er den gode nyhed, at DVT i vid udstrækning kan forebygges med den rette viden og nogle simple forholdsregler. Denne artikel vil guide dig igennem alt, hvad du behøver at vide for at beskytte dig selv og dine medrejsende, så I kan fokusere på det, rejsen handler om – at opleve verden sikkert og sundt.

Hvad er Dyb Venetrombose (DVT) helt præcist?
Dyb Venetrombose er en medicinsk tilstand, der opstår, når blodets flow i de dybe vener bliver for langsomt, hvilket får blodet til at størkne og danne en klump – en blodprop, også kaldet en trombe. Venerne er de blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet. De dybe vener er de større vener, der ligger dybt inde i musklerne, primært i underbenet, låret eller bækkenet. Når man sidder stille i mange timer, som under en lang rejse, kan blodcirkulationen i benene blive markant nedsat. Musklerne i benene, som normalt hjælper med at pumpe blodet tilbage mod hjertet (den såkaldte venepumpe), er inaktive. Denne stilstand øger risikoen for, at en blodprop kan dannes.
Den største fare ved DVT er, hvis en del af blodproppen river sig løs og føres med blodstrømmen op til lungerne. Dette kaldes en lungeemboli og er en potentielt livstruende tilstand, da blodproppen kan blokere for blodtilførslen til lungerne. Det er derfor, forebyggelse og tidlig opdagelse af DVT er så utroligt vigtigt.
Hvem er særligt i risikogruppen?
Selvom alle, der sidder stille i lang tid, har en let forhøjet risiko, er der visse faktorer, der kan øge en persons sårbarhed over for at udvikle DVT betydeligt. Det er vigtigt at kende sin egen risikoprofil, især inden man begiver sig ud på en rejse, der varer mere end 4-5 timer.
Væsentlige risikofaktorer inkluderer:
- Tidligere DVT eller lungeemboli: Hvis du tidligere har haft en blodprop, er din risiko for at få en ny forhøjet.
- Arvelig disponering: Nogle mennesker har en arvelig tendens til, at deres blod lettere størkner.
- Nylig operation eller større skade: Især operationer i ben, bækken eller mave øger risikoen i ugerne og månederne efter.
- Immobilitet: Længerevarende sengeleje eller at have benet i gips.
- Alder: Risikoen stiger med alderen, især efter man er fyldt 60 år.
- Kræftsygdom og behandling: Både visse kræftformer og kemoterapi kan øge risikoen.
- Graviditet og perioden efter fødsel: Hormonelle forandringer og trykket fra livmoderen på venerne øger risikoen.
- Brug af p-piller eller hormonbehandling: Østrogen kan øge blodets tendens til at størkne.
- Overvægt: Et BMI over 30 øger presset på venerne i benene.
- Rygning: Rygning påvirker blodcirkulationen og blodets sammensætning negativt.
Hvis du har en eller flere af disse risikofaktorer, er det en god idé at tale med din læge, inden du skal ud på en lang rejse. Lægen kan vurdere din personlige risiko og eventuelt anbefale specifikke forholdsregler.

Symptomer: Vær opmærksom på din krops signaler
Et af de lumske aspekter ved DVT er, at det i op mod halvdelen af tilfældene ikke giver nogen symptomer. Når symptomer opstår, viser de sig typisk kun i det ene ben. Det er afgørende at kunne genkende disse tegn, især i dagene og ugerne efter en lang rejse.
Typiske symptomer på DVT i benet:
- Hævelse: Ofte i læggen, anklen eller hele benet.
- Smerter eller ømhed: Kan føles som en krampe eller et trælår, som ikke forsvinder. Smerten forværres ofte, når man står eller går.
- Varme: Huden på det berørte område kan føles varmere end på det andet ben.
- Rødme eller misfarvning: Huden kan blive rødlig eller blålig.
- Spænding og tyngdefornemmelse: Benet kan føles tungt og spændt.
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, skal du straks søge læge. Det er endnu mere akut, hvis du samtidig oplever tegn på en lungeemboli, som er en medicinsk nødsituation. Symptomer på lungeemboli inkluderer pludselig opstået åndenød, stikkende smerter i brystet (især ved dyb indånding), hoste (eventuelt med blodigt opspyt), svimmelhed og hurtig puls.
Den Store Guide til Forebyggelse på Rejsen
Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at minimere din risiko for DVT. Forebyggelse er den absolut bedste strategi. Her er en oversigt over, hvad du kan gøre før, under og efter din rejse.
Før Rejsen:
- Tal med din læge: Hvis du tilhører en risikogruppe, så planlæg et besøg hos din læge i god tid inden rejsen. Lægen kan rådgive om brugen af medicinske støttestrømper (kompressionsstrømper) eller i sjældne tilfælde blodfortyndende medicin.
- Investér i de rette strømper: Medicinske kompressionsstrømper lægger et gradueret tryk på benet, som er strammest ved anklen og aftager opad. Dette hjælper venerne med at transportere blodet tilbage til hjertet. Få hjælp på apoteket til at finde den korrekte størrelse og kompression.
- Planlæg din påklædning: Vælg løst og behageligt tøj til rejsedagen. Undgå stramme bukser, bælter eller sokker med en stram elastik, der kan hæmme blodcirkulationen.
Under Rejsen (i flyet eller bussen):
Dette er den vigtigste fase for forebyggelse. Aktivitet er nøgleordet.

- Drik rigeligt med vand: Dehydrering gør blodet tykkere og øger risikoen for blodpropper. Drik vand jævnligt og undgå for meget alkohol og kaffe, da de virker vanddrivende.
- Bevæg dig: Rejs dig op og gå lidt rundt i midtergangen mindst en gang i timen. Stræk benene og få gang i cirkulationen. Hvis du er på en busrejse, så udnyt alle pauser til at komme ud og gå lidt.
- Lav venepumpeøvelser i sædet: Selvom du sidder ned, kan du holde gang i blodomløbet med simple øvelser. Gentag dem hver halve time:
- Ankelrotationer: Løft fødderne fra gulvet og roter dem i cirkler, først den ene vej, så den anden.
- Vip med fødderne: Placer fødderne fladt på gulvet. Løft først hælene, mens tæerne bliver i gulvet. Sænk dem, og løft så tæerne, mens hælene bliver i gulvet. Gentag 10-15 gange.
- Knæløft: Løft det ene knæ op mod brystet, hold et par sekunder, og sænk det langsomt igen. Skift ben.
- Undgå at krydse benene: At sidde med korslagte ben kan klemme på venerne og hæmme blodgennemstrømningen.
- Plads til fødderne: Opbevar så lidt bagage som muligt under sædet foran dig, så du har plads til at strække og bevæge dine ben og fødder.
Sammenligning: Gode vs. Dårlige Vaner på Rejsen
| Gør Dette (Anbefalet) | Undgå Dette (Risikabelt) |
|---|---|
| Drik rigeligt med vand for at forblive hydreret. | Indtage store mængder alkohol eller kaffe. |
| Lav venepumpeøvelser hver halve time. | Sidde helt stille i timevis. |
| Gå en tur i kabinen/bussen en gang i timen. | Sidde med benene over kors. |
| Bær løstsiddende og komfortabelt tøj. | Have stramme bukser eller sokker på. |
| Brug medicinske støttestrømper, hvis du er i risikogruppen. | Tage sovemedicin, der gør dig helt immobil i mange timer. |
Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)
Er det farligt at flyve, hvis man har åreknuder?
Åreknuder er overfladiske vener og udgør ikke i sig selv en stor risiko for DVT. Dog kan de være et tegn på en generelt dårligere blodcirkulation, så det er stadig en god idé at følge de generelle forebyggende råd.
Hjælper det at tage en hjertemagnyl (aspirin) inden en lang flyvetur?
Tidligere troede man, at en lavdosis aspirin kunne hjælpe. Nyere forskning viser dog, at det har en meget begrænset effekt på at forebygge venøse blodpropper (DVT) og er mere effektivt mod arterielle blodpropper (i pulsårerne). Man bør aldrig tage blodfortyndende medicin uden at have talt med sin læge, da det også medfører en risiko for blødning.
Hvor længe efter en rejse er risikoen for DVT forhøjet?
Risikoen er størst under selve rejsen og i de første par uger efter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på symptomer i op til en måned efter en lang rejse.
Konklusion: Rejs Sikkert og Oplev Verden
Dyb Venetrombose er en alvorlig, men forebyggelig tilstand. Ved at forstå risikofaktorerne, kende symptomerne og vigtigst af alt, ved at tage aktive forholdsregler under rejsen, kan du markant reducere din risiko. Bevægelse, hydrering og de rigtige øvelser er dine bedste våben i kampen mod "turistklasse-syndromet". Så næste gang du sætter dig til rette for at begynde et nyt rejseeventyr, så husk at passe på dine vener. En sund rejse er en god rejse, og med disse råd i bagagen er du godt rustet til at nyde turen fuldt ud.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Forebyg Dyb Venetrombose (DVT) på Rejsen, kan du besøge kategorien Sundhed.
