Shel Silverstein: Manden bag Dr. Hooks hits

Når man tænker på det amerikanske rockband Dr. Hook & the Medicine Show, dukker billeder af Ray Sawyers ikoniske klap for øjet og lyden af hits som "When You're in Love with a Beautiful Woman" ofte op. Men bag facaden af deres mest mindeværdige og excentriske tidlige sange gemmer sig en uventet pen: den alsidige digter, børnebogsforfatter og tegneserietegner, Shel Silverstein. Samarbejdet mellem det uregerlige band fra New Jersey og den geniale sangskriver var en usandsynlig, men yderst frugtbar alliance, der resulterede i nogle af 1970'ernes mest uforglemmelige sange, fyldt med humor, satire og et strejf af melankoli.

Fra The Chocolate Papers til Dr. Hook

Historien om Dr. Hook & the Medicine Show begyndte i 1968, men rødderne strakte sig tilbage til sydstaterne. Kernen bestod af George Cummings, Ray Sawyer og Billy Francis, som tidligere havde spillet sammen i bandet The Chocolate Papers. Efter bandets opløsning besluttede Cummings at starte et nyt projekt i New Jersey og overtalte Sawyer til at slutte sig til ham. De fik selskab af den lokale musiker Dennis Locorriere, der oprindeligt blev hyret som bassist, men hurtigt viste sig at være bandets primære vokalist. Med Francis tilbage på keyboards var grundlaget lagt. Navnet opstod spontant, da en klubejer havde brug for noget at skrive på en plakat. Cummings foreslog "Dr. Hook and the Medicine Show: Tonic for the Soul". "Hook"-delen var en humoristisk reference til Ray Sawyers klap for øjet – en permanent souvenir fra en bilulykke i 1967 – og Kaptajn Klo fra Peter Pan, selvom Sawyer insisterede på, at bandets buschauffør var den rigtige Dr. Hook.

Mødet, der ændrede alt

Bandets store gennembrud kom i 1970, da deres demobånd landede hos Ron Haffkine, musikdirektøren for filmen Who Is Harry Kellerman and Why Is He Saying Those Terrible Things About Me?. Filmens sange var skrevet af netop Shel Silverstein, og Haffkine indså med det samme, at Dr. Hooks rå, autentiske og let skæve lyd var det perfekte match for Silversteins tekster. Bandet indspillede to sange til filmen, "The Last Morning" og "Bunky and Lucille", hvilket åbnede døren til en pladekontrakt med CBS Records. Mødet med pladeselskabets direktør, Clive Davis, er legendarisk. Uden et trommesæt brugte trommeslager Jay David en papirkurv til at holde takten, mens Francis hoppede op og dansede på direktørens skrivebord. Deres uortodokse optræden virkede, og de fik deres kontrakt.

De rene Silverstein-albums: En kreativ eksplosion

Med Ron Haffkine som manager og producer blev kombinationen af Silversteins sangskrivning og Dr. Hooks fremførelse en guldgrube. Silverstein skrev samtlige sange til bandets selvbetitlede debutalbum fra 1972, Doctor Hook. Albummet var en tour de force af fortællende sange, der spændte fra det humoristiske til det hjerteskærende. Singlen "Sylvia's Mother", en subtil parodi på tårevædede teenage-ballader, blev et enormt hit og solgte over en million eksemplarer. Den etablerede bandet internationalt og viste Silversteins evne til at skrive sange, der fungerede på flere niveauer.

Successen fortsatte med opfølgeren, Sloppy Seconds, der udkom senere samme år. Også her stod Shel Silverstein bag samtlige tekster. Dette album indeholdt en af bandets mest ikoniske sange: "The Cover of 'Rolling Stone'". Sangen var en satirisk kommentar til ideen om, at man først havde opnået ægte berømmelse, når man kom på forsiden af det legendariske musikmagasin. Ironisk nok førte sangens popularitet til, at bandet rent faktisk kom på forsiden af Rolling Stone i marts 1973 – dog i form af en karikaturtegning. Sangen demonstrerede perfekt den synergi, der var mellem Silversteins skarpe vid og bandets uhøjtidelige charme.

En oversigt over Silversteins sange til Dr. Hook

Shel Silversteins bidrag var afgørende for bandets tidlige identitet. Han leverede tekster, der var skræddersyet til deres image som outsidere med et glimt i øjet. Nedenfor er en tabel med nogle af de mest bemærkelsesværdige sange, han skrev for bandet i deres formative år.

Efter Silverstein-æraen: En ny musikalsk retning

Efter albummet Belly Up! (1973) og en efterfølgende konkurs i 1974 begyndte bandet at bevæge sig i en ny retning. De forkortede deres navn til blot Dr. Hook i 1975 og skrev kontrakt med Capitol Records. Deres lyd blev mere poleret og kommercielt orienteret, og de begyndte at indspille sange af andre sangskrivere samt materiale skrevet af dem selv. Dette markerede et skift væk fra den rå, satiriske stil, der havde præget Silverstein-årene, og hen imod en mere mainstream soft rock-lyd med disco-influenser.

Denne nye formel gav dem endnu større kommerciel succes med hits som "Only Sixteen" (en Sam Cooke-cover), "A Little Bit More", "Sharing the Night Together" og den globale succes "When You're in Love with a Beautiful Woman". Selvom disse sange gjorde Dr. Hook til superstjerner, var det en lyd, der lå langt fra de skæve og originale sange, Shel Silverstein havde leveret. Denne musikalske udvikling skabte også interne spændinger i bandet, da nogle medlemmer, herunder Ray Sawyer, følte, at de havde mistet deres oprindelige kant. Samarbejdet med Silverstein var unikt og kunne ikke gentages, men det havde lagt det afgørende fundament for bandets lange og succesfulde karriere.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvilke sange skrev Shel Silverstein for Dr. Hook?
Shel Silverstein skrev alle sangene på deres første to albums, Doctor Hook (1972) og Sloppy Seconds (1972), samt flere sange til deres tredje album, Belly Up! (1973). Nogle af de mest kendte er "Sylvia's Mother", "The Cover of 'Rolling Stone'", "Carry Me, Carrie" og "Roland the Roadie and Gertrude the Groupie".

Skrev Shel Silverstein alle Dr. Hooks sange?
Nej. Han var altafgørende for deres tidlige lyd og succes, men fra 1975 og fremadrettet, efter de skiftede navn til Dr. Hook, havde de deres største kommercielle hits med sange skrevet af andre sangskrivere eller af bandet selv. Deres stil udviklede sig markant i denne periode.

Hvem var Shel Silverstein egentlig?
Sheldon "Shel" Silverstein (1930-1999) var en amerikansk multikunstner. Han er verdenskendt som forfatter og illustrator af børnebøger som The Giving Tree (Lille Træ), men han var også en anerkendt digter, tegneserietegner for Playboy og en produktiv sangskriver for kunstnere som Johnny Cash ("A Boy Named Sue") og selvfølgelig Dr. Hook.

Hvorfor havde Ray Sawyer en klap for øjet?
Ray Sawyer mistede sit højre øje i en alvorlig bilulykke i 1967, længe før bandet blev berømt. Klappen blev hans varemærke og en central del af bandets image, hvilket også inspirerede til "Hook"-delen af deres navn.

Fik bandet rent faktisk deres billede på forsiden af Rolling Stone?
Ja! Efter succesen med sangen "The Cover of 'Rolling Stone'" sendte magasinet den unge journalist Cameron Crowe (senere berømt filminstruktør) ud for at interviewe dem. Bandet prydede forsiden af Rolling Stone den 29. marts 1973, dog som en karikaturtegning og ikke et fotografi, hvilket passede perfekt til sangens humoristiske tone.