Resolute Support Mission i Afghanistan: En Analyse

Efter afslutningen på den langvarige International Security Assistance Force (ISAF) mission, stod Afghanistan over for en ny virkelighed. For at sikre, at de fremskridt, der var opnået inden for landets sikkerhedssektor, ikke gik tabt, lancerede NATO den 1. januar 2015 en ny, ikkekampmission: Resolute Support Mission (RSM). Denne mission markerede et strategisk skift fra direkte kampoperationer til en rolle fokuseret på at træne, rådgive og assistere de afghanske nationale forsvars- og sikkerhedsstyrker (ANDSF). Målet var at opbygge deres kapacitet til selvstændigt at kunne varetage sikkerheden i landet og beskytte dets borgere på lang sigt. Missionen, der varede i over seks år, repræsenterer et afgørende kapitel i det internationale samfunds engagement i Afghanistan og kulminerede med en fuld tilbagetrækning i september 2021.

Missionens Formål og Juridiske Grundlag

Resolute Support Mission blev etableret på direkte invitation fra den afghanske regering, hvilket gav den et solidt mandat forankret i international ret. Det juridiske fundament blev yderligere cementeret af FN's Sikkerhedsråds Resolution 2189 fra 2014, som anerkendte og bød velkommen til oprettelsen af den nye mission. Denne resolution understregede vigtigheden af fortsat international støtte til Afghanistans stabilitet.

En central juridisk aftale var den såkaldte Status of Forces Agreement (SOFA), som blev underskrevet mellem NATO og Afghanistan den 30. september 2014. Denne aftale definerede de præcise vilkår og betingelser for NATO-styrkernes tilstedeværelse, herunder deres rettigheder, immunitet og de specifikke aktiviteter, de måtte udføre. SOFA'en var afgørende for at sikre en gnidningsfri operation og et klart defineret samarbejde mellem de internationale styrker og de afghanske myndigheder.

Missionens kernefunktioner var designet til at styrke de afghanske institutioner fra toppen og ned. Nøglefunktionerne inkluderede:

• Støtte til planlægning, programmering og budgettering inden for sikkerhedsministerierne.
• Sikring af gennemsigtighed, ansvarlighed og tilsyn for at bekæmpe korruption.
• Fremme af retsstatsprincipper og god regeringsførelse i sikkerhedssektoren.
• Hjælp til at etablere og vedligeholde bæredygtige processer for styrkegenerering, rekruttering, træning og personelstyring.

Struktur og Operationelt Fokus

RSM opererede efter en 'nav og eger'-model (hub and spoke), som skulle sikre en effektiv dækning af landets vigtigste strategiske områder. Det centrale nav var placeret i hovedstaden Kabul (med Bagram som en vigtig base), hvorfra missionens overordnede ledelse og koordinering fandt sted. Herfra strakte fire 'eger' sig ud til regionale kommandoer i:

• Mazar-e Sharif (Nord)
• Herat (Vest)
• Kandahar (Syd)
• Laghman (Øst)

Denne struktur gjorde det muligt for missionens rådgivere at arbejde tæt sammen med de højere rangerende officerer i den afghanske hær, politi og luftvåben. Fokus var primært på det institutionelle niveau – ministerier, korpshovedkvarterer og de øverste ledelseslag. Man undgik bevidst at deltage i direkte kamphandlinger på jorden, da ansvaret for dette nu udelukkende lå hos de afghanske styrker. Rådgivernes opgave var at vejlede i militær strategi, logistik, efterretningsanalyse og langsigtet planlægning, hvilket skulle gøre de afghanske styrker mere selvkørende og professionelle.

Fra Opstart til Tilbagetrækning: En Tidslinje

Beslutningen om at etablere en opfølgende mission til ISAF blev truffet allerede på NATO-topmødet i Chicago i 2012. Denne forpligtelse blev bekræftet på topmødet i Wales i 2014, hvor de sidste detaljer faldt på plads.

I de første år af missionen var der enighed om at opretholde en stabil tilstedeværelse. I december 2015 blev allierede og partnere enige om at forlænge missionen ind i 2016. Denne beslutning blev yderligere forlænget på topmødet i Warszawa i juli 2016. Som reaktion på en forværret sikkerhedssituation besluttede de troppebidragende lande i november 2017 at øge antallet af udsendte soldater fra omkring 13.000 til cirka 16.000. Dette skulle styrke trænings- og rådgivningsindsatsen yderligere.

Et afgørende vendepunkt kom i februar 2020, da USA indgik en aftale med Taliban. Denne aftale indeholdt en tidsplan for en fuldstændig tilbagetrækning af alle internationale styrker senest i maj 2021, mod at Taliban afbrød forbindelserne til terrorgrupper og indgik i fredsforhandlinger med den afghanske regering.

Den 14. april 2021 meddelte NATO's medlemslande, at de i fællesskab havde besluttet at påbegynde den endelige tilbagetrækning fra 1. maj 2021. I erklæringen anerkendte alliancen, at der ikke findes en militær løsning på de udfordringer, Afghanistan står overfor. Missionen blev formelt afsluttet i starten af september 2021.

Sammenligning: ISAF vs. Resolute Support Mission

Et Nyt Kapitel for Afghanistan

NATO's beslutning om at trække sig ud var baseret på erkendelsen af, at en fortsat militær tilstedeværelse ikke ville føre til en varig fred. Alliancen understregede, at tilbagetrækningen ikke betød afslutningen på forholdet til Afghanistan, men snarere starten på et "nyt kapitel". Fokus blev flyttet til at støtte den afghansk-ejede og afghansk-ledede fredsproces. Det internationale samfund, herunder NATO, opfordrede både den afghanske regering og Taliban til at forpligte sig til en fredelig løsning, der kunne afslutte volden og sikre menneskerettigheder for alle afghanere – især kvinder, børn og minoriteter.

Eftermælet for Resolute Support Mission er komplekst. På den ene side lykkedes det at opbygge en stor afghansk hær og politistyrke fra bunden og professionalisere dele af sikkerhedsapparatet. På den anden side viste den hurtige kollaps af de samme styrker efter tilbagetrækningen, at kapacitetsopbygningen ikke var tilstrækkeligt forankret til at modstå presset fra Taliban. Missionen afspejler de enorme udfordringer, der er forbundet med nationsbygning og etablering af stabile institutioner i en konflikthærget region.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad var hovedforskellen mellem ISAF og Resolute Support Mission?

Den primære forskel var missionens karakter. ISAF var en kampmission, hvor internationale styrker aktivt deltog i kamphandlinger mod oprørsgrupper. Resolute Support Mission var derimod en ikkekampmission, der udelukkende fokuserede på at træne, rådgive og assistere de afghanske sikkerhedsstyrker på et strategisk og institutionelt niveau.

Hvorfor blev missionen afsluttet?

Afslutningen var et resultat af flere faktorer. Den vigtigste var USA-Taliban-aftalen fra februar 2020, som fastsatte en tidslinje for tilbagetrækning. Dette blev fulgt op af en fælles beslutning i NATO, baseret på en anerkendelse af, at der ikke fandtes en militær løsning på konflikten, og at fokus nu skulle være på at støtte en politisk fredsproces.

Hvad var det juridiske grundlag for RSM?

Missionen opererede på invitation fra den afghanske regering. Dens legitimitet blev styrket af FN's Sikkerhedsråds Resolution 2189 og en detaljeret Status of Forces Agreement (SOFA) mellem NATO og Afghanistan, som regulerede de internationale styrkers tilstedeværelse og aktiviteter.

Betyder tilbagetrækningen, at NATO har forladt Afghanistan helt?

Militært set ja, men diplomatisk og politisk nej. NATO har understreget, at tilbagetrækningen markerer starten på et nyt kapitel. Forholdet fortsætter gennem diplomatisk engagement, økonomisk støtte til afghanske institutioner og fortsat støtte til en fredelig løsning, der respekterer de fremskridt, der er opnået over de sidste 20 år, især med hensyn til menneskerettigheder.