Which companies are failing to check cobalt mined by child laborers?

Kobolt: Den beskidte hemmelighed i din smartphone

17/10/2000

Rating: 4.66 (1895 votes)

Millioner af mennesker verden over nyder dagligt godt af den teknologi, der findes i vores smartphones, computere og elbiler. Men sjældent stiller vi spørgsmålstegn ved, hvad der gemmer sig bag den glatte skærm og det elegante design. En chokerende rapport fra Amnesty International og Afrewatch kaster lys over en mørk virkelighed: den udbredte brug af børnearbejde i koboltminerne i Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Denne artikel dykker ned i de alvorlige sundhedsmæssige og menneskeretlige konsekvenser, der er direkte forbundet med de enheder, mange af os holder i hånden hver eneste dag.

Does Amnesty International have a zero-tolerance policy for child labor?
Amnesty International's primary complaint is that none of the major tech companies it spoke to had traced the origin of the cobalt in their lithium-ion batteries. "Many of these multinationals say they have a zero-tolerance policy for child labor," said Dummett.
Indholdsfortegnelse

Kobolt: Det Uundværlige Mineral med en Mørk Skyggeside

Kobolt er et afgørende grundstof i produktionen af lithium-ion-batterier, som er hjertet i stort set al moderne bærbar elektronik. Fra iPhones til Samsung Galaxy-telefoner, fra bærbare computere fra Dell og HP til batterierne i elbiler fra Daimler og Volkswagen – kobolt er overalt. Mere end halvdelen af verdens samlede forsyning af dette eftertragtede metal kommer fra DRC, et land plaget af årtiers konflikt og fattigdom. Heraf stammer omkring 20% fra såkaldte håndværksmæssige miner i den sydlige del af landet, hvor arbejdsforholdene er stort set uregulerede og livsfarlige.

Den stigende globale efterspørgsel har skabt et voldsomt pres på produktionen, men den globale koboltmarked er bemærkelsesværdigt ureguleret. I modsætning til mineraler som guld, coltan og tin er kobolt ikke omfattet af den amerikanske "konfliktmineral"-lovgivning, der har til formål at forhindre, at salg af mineraler finansierer væbnede grupper. Dette hul i lovgivningen betyder, at virksomheder har mindre pres på sig for at spore oprindelsen af deres kobolt, hvilket tillader de forfærdelige forhold i minerne at fortsætte ude af syne for forbrugerne.

Livet i Minerne: En Daglig Kamp for Overlevelse og Sundhed

Rapporten fra Amnesty International tegner et hjerteskærende billede af livet for minearbejderne. Efterforskere interviewede 90 voksne og børn, der arbejder i disse miner, og deres vidnesbyrd er rystende. Mange arbejder op til 12 timer om dagen i smalle, selvgravede tunneler, ofte uden nogen form for beskyttelsesudstyr.

Børn helt ned til syvårsalderen blev fundet i minerne, hvor de udførte fysisk opslidende arbejde for en løn på blot én til to dollars om dagen. Deres opgaver inkluderer at bære tunge sække med koboltmalm, vaske mineralerne i floder og arbejde i de farlige tunneler. Paul, en 14-årig forældreløs dreng, fortalte efterforskerne, at han begyndte at arbejde i minerne som 12-årig og ofte tilbragte 24 timer i træk nede i tunnelerne, hvilket gjorde ham konstant syg.

De umiddelbare sundhedsrisici er enorme. Der er en konstant fare for, at de ustabile tunneler styrter sammen – alene mellem september 2014 og december 2015 omkom mindst 80 minearbejdere i den sydlige del af DRC. Det reelle tal er sandsynligvis meget højere, da mange ulykker aldrig bliver registreret, og ofrene efterlades begravet i murbrokkerne. Ud over ulykkerne er der de langsigtede helbredsproblemer. Daglig eksponering for koboltstøv uden ansigtsmasker kan føre til en dødelig lungesygdom kendt som "hårdmetal-lungesygdom" (cobalt pneumoconiosis), som forårsager permanent ardannelse i lungerne og alvorlige vejrtrækningsproblemer. Hudkontakt med kobolt kan desuden forårsage kronisk dermatitis. For børnene er det fysiske slid på deres kroppe i udvikling katastrofalt og kan føre til livslange skader.

How did Amnesty International investigate Huayou Cobalt?
Amnesty International’s investigation uses investor documents to show how Huayou Cobalt and its subsidiary CDM process the cobalt before selling it to three battery component manufacturers in China and South Korea.

Fra Mine til Forbruger: En Uigennemsigtig Forsyningskæde

Hvordan ender kobolt, der er udvundet af børn, i vores elektronik? Forsyningskæden er kompleks, men efterforskningen har afdækket en klar rute. Minearbejderne sælger deres malm til lokale handlende. Disse handlende sælger det videre til større virksomheder, hvoraf den største er Congo Dongfang Mining (CDM), et datterselskab af den kinesiske mineralgigant Zhejiang Huayou Cobalt Ltd (Huayou Cobalt).

Huayou Cobalt forarbejder malmen og sælger den derefter videre til tre store producenter af batterikomponenter i Kina og Sydkorea. Disse producenter leverer igen batteridele til batteriproducenter, der hævder at levere til nogle af verdens største teknologi- og bilfirmaer. Amnesty International kontaktede 16 multinationale selskaber, der var opført som kunder hos disse batteriproducenter. Resultaterne var nedslående: ingen af virksomhederne kunne give tilstrækkelige detaljer til uafhængigt at verificere, hvor kobolten i deres produkter kom fra.

Sammenligning af Virksomhedernes Reaktioner

Virksomhedernes svar på anklagerne afslører en udbredt mangel på ansvarlighed. Mens de fleste hævder at have en "nul-tolerance"-politik over for børnearbejde, viser virkeligheden en anden historie.

VirksomhedOfficiel HoldningUndersøgelsens Resultat / Svar
Apple"Børnearbejde tolereres ikke i vores forsyningskæde."Udtalte, at de evaluerer, om kobolt i deres produkter stammer fra DRC. Fremhævede deres politik om at afhjælpe skaden (betale for uddannelse, fortsat løn) frem for blot at afbryde samarbejdet.
Samsung"Nul-tolerance"-politik. Kontrakter vil blive opsagt øjeblikkeligt.Hævdede, at det var "umuligt" at fastslå oprindelsen pga. leverandørernes fortrolighedsaftaler.
MicrosoftStrenge praksisser for at eliminere børnearbejde.Indrømmede: "Vi har ikke sporet kobolten ... på grund af kompleksiteten og de nødvendige ressourcer."
SonyTager etisk ansvar alvorligt.Udtalte, at de var i gang med en "fact-finding"-proces og indtil videre ikke havde fundet beviser for, at deres produkter indeholdt kobolt fra Katanga-regionen.
VodafoneUkendt oprindelse af kobolt.Udtalte, at minerne er "flere skridt væk fra Vodafone i forsyningskæden", og at de er uvidende om, hvorvidt kobolten stammer fra DRC.

Det er et stort paradoks i den digitale tidsalder, at nogle af verdens rigeste og mest innovative virksomheder, med en samlet profit på over 125 milliarder dollars, ikke kan eller vil investere de nødvendige ressourcer i at sikre en etisk og menneskerettighedsbaseret forsyningskæde. Deres påstande om nul-tolerance virker hule, når de ikke engang undersøger deres egne leverandører.

Vejen Frem: Krav om Gennemsigtighed og Ansvar

Amnesty International og Afrewatch opfordrer indtrængende de multinationale selskaber til at udføre grundig due diligence. Dette indebærer at undersøge, om deres kobolt er udvundet under farlige forhold eller med børnearbejde, og at være fuldt gennemsigtige omkring deres leverandører. Det handler ikke om at boykotte kobolt fra DRC, hvilket ville skade de lokalsamfund, der er afhængige af minedriften. Det handler om at tage ansvar og arbejde for at forbedre forholdene.

Derudover er der et presserende behov for, at regeringer skrider til handling. Ved at indføre lovgivning, der kræver, at virksomheder tjekker og offentliggør information om deres forsyningskæder, kan man sætte en stopper for den manglende gennemsigtighed, der tillader virksomheder at profitere på menneskelig elendighed. Forbrugere har også en rolle at spille ved at kræve svar fra de virksomheder, de køber produkter fra, og ved at støtte op om organisationer, der kæmper for menneskerettigheder i den globale handel.

How many hours a day do children work in mines?
Children told Amnesty International they worked for up to 12 hours a day in the mines, carrying heavy loads to earn between one and two dollars a day. In 2014 approximately 40,000 children worked in mines across southern DRC, many of them mining cobalt, according to UNICEF. I would spend 24 hours down in the tunnels.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvad er kobolt, og hvorfor er det så vigtigt?

Kobolt er et metal, der er en kritisk komponent i genopladelige lithium-ion-batterier. Dets egenskaber hjælper med at stabilisere batteriet og forlænge dets levetid, hvilket gør det essentielt for smartphones, laptops, og elbiler.

Er der børnearbejde involveret i produktionen af min smartphone?

Det er meget sandsynligt. Da over 50% af verdens kobolt kommer fra DRC, og mange store mærker ikke kan spore oprindelsen af deres kobolt, er der en betydelig risiko for, at batteriet i din enhed indeholder kobolt, der er udvundet af børn under farlige forhold.

Hvilke specifikke sundhedsrisici er forbundet med håndværksmæssig koboltminedrift?

Risiciene inkluderer fatale ulykker fra tunnelsammenstyrtninger, kroniske lungesygdomme (pneumoconiosis) fra indånding af støv, hudsygdomme (dermatitis) fra direkte kontakt, og alvorlig fysisk overlast, især for børn, hvis kroppe stadig er i udvikling.

Hvad gør de store teknologivirksomheder ved problemet?

De fleste virksomheder har officielle politikker imod børnearbejde, men rapporten afslører, at de generelt undlader at udføre de nødvendige kontroller af deres forsyningskæder for at håndhæve disse politikker. Deres handlinger lever sjældent op til deres ord.

Den skinnende overflade på vores teknologiske vidundere skjuler en grim sandhed om de menneskelige omkostninger. Det er på høje tid, at både virksomheder og forbrugere anerkender ansvaret og arbejder for en fremtid, hvor innovation ikke sker på bekostning af børns liv og helbred.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Kobolt: Den beskidte hemmelighed i din smartphone, kan du besøge kategorien Sundhed.

Go up