Operation Market Garden: Et Modigt Spil

I sensommeren 1944, efter den succesfulde D-dag og fremrykningen gennem Frankrig, var de Allierede fyldt med optimisme. Man troede, at krigen mod Nazityskland kunne være ovre inden jul. For at opnå dette blev der udtænkt en af de mest ambitiøse og dristige planer i hele Anden Verdenskrig: Operation Market Garden. Planen, der primært var udtænkt af den britiske feltmarskal Bernard Montgomery, havde til formål at omgå den stærkt befæstede Siegfried-linje ved at slå et hurtigt og afgørende slag gennem Holland, krydse Rhinen og åbne en direkte vej ind i hjertet af Tysklands industrielle kerneområde. Det var et spil med ekstremt høj indsats, der, hvis det lykkedes, kunne have forkortet krigen med adskillige måneder.

Planens To Dele: Market og Garden

Operationen var unikt struktureret og bestod af to tæt koordinerede dele, hvilket også afspejles i dens kodenavn.

Del 1: 'Market' - Luftlandestyrkerne

Den første del, 'Market', var den største luftlandeoperation i historien. Tre hele divisioner af faldskærmstropper og svævefly-infanteri skulle indsættes dybt bag fjendens linjer. Deres mission var at erobre og holde en række strategisk vigtige broer over floder og kanaler i Holland. Disse broer udgjorde en 'tæppebane' af overgange, som landstyrkerne skulle bruge til deres fremrykning. Divisionerne var:

• 101st US Airborne Division ('Screaming Eagles'): Deres mål var broerne ved Eindhoven og Son.
• 82nd US Airborne Division ('All-Americans'): De skulle sikre broerne ved Grave og Nijmegen.
• 1st British Airborne Division ('Red Devils'): De fik den sværeste opgave – at erobre den sidste og mest afgørende bro over Rhinen ved Arnhem. Denne bro blev senere berømt som 'en bro for vidt'.

Succesen for 'Market' afhang af overraskelse og hastighed. Tropperne skulle lande, overmande de lokale tyske garnisoner og holde broerne intakte, indtil landstyrkerne nåede frem.

Del 2: 'Garden' - Landstyrkerne

Den anden del, 'Garden', var landoperationen. Den bestod primært af det britiske XXX Corps, en massiv pansret styrke, der skulle rykke frem ad en enkelt hovedvej (senere døbt 'Hell's Highway'). Deres opgave var at rykke nordpå fra den belgiske grænse, afløse faldskærmstropperne ved hver bro og nå frem til Arnhem inden for to til tre dage. Hele operationens succes hvilede på XXX Corps' evne til at opretholde et hurtigt tempo og nå frem, før de letbevæbnede faldskærmstropper blev løbet over ende af tyske forstærkninger.

Planens Styrker og Svagheder

Som med alle store militære operationer havde Market Garden både geniale elementer og fatale svagheder. En sammenligning af disse faktorer viser, hvorfor operationen var så risikabel.

Slagets Gang: Fra Håb til Tragedie

Operationen startede den 17. september 1944. De første landinger gik overvejende godt. Mange af de indledende mål blev nået, og de amerikanske divisioner i syd havde relativ succes med at erobre deres broer, selvom broen ved Son blev sprængt og krævede tid at reparere. Problemerne begyndte dog hurtigt at tårne sig op.

Den tyske modstand var langt stærkere og mere organiseret, end de Allierede havde forventet. Især ved Arnhem stødte de britiske faldskærmstropper, der var landet flere kilometer fra deres mål, på de veludrustede SS-panserdivisioner. En lille gruppe briter under oberstløjtnant John Frost formåede at nå den nordlige ende af broen i Arnhem, men de blev hurtigt omringet og afskåret.

Samtidig kæmpede XXX Corps sig frem ad 'Hell's Highway'. Vejen var smal, omgivet af sumpet terræn, og tyskerne iværksatte konstante modangreb, der forsinkede fremrykningen markant. Hver forsinkelse var et søm i kisten for de isolerede faldskærmstropper længere fremme. Broen ved Nijmegen blev først erobret efter en heroisk og blodig flodkrydsning af amerikanske tropper, men da var det allerede for sent.

Efter ni dages desperate kampe stod det klart, at operationen var en fiasko. De britiske styrker ved Arnhem kunne ikke længere holde stand. Den 25. september blev resterne af 1st British Airborne Division evakueret tilbage over Rhinen under dække af mørket. Ud af de mere end 10.000 mand, der var landet, vendte færre end 2.200 tilbage. Broen ved Arnhem forblev på tyske hænder.

Konsekvenser og Eftermæle

Operation Market Garden nåede ikke sit primære mål. Rhinen blev ikke krydset, og krigen fortsatte ind i 1945. Fejlen kostede dyrt i menneskeliv og materiel. For den hollandske civilbefolkning i de områder, der ikke blev befriet, førte operationens fiasko til den forfærdelige 'sultvinter' 1944-45, hvor tusinder døde af sult.

Alligevel var operationen ikke en total katastrofe. Et vigtigt stykke hollandsk territorium blev befriet, hvilket skabte et fremskudt frontafsnit, der senere blev brugt i forårets offensiv. Operationen står dog i dag som et monument over de farer, der er forbundet med overdreven optimisme, dårlig efterretning og planer, der ikke levner plads til fejl. Den er en påmindelse om det mod, som soldaterne udviste i en næsten umulig situation, og om de tragiske konsekvenser af et ambitiøst spil, der slog fejl.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor blev operationen kaldt 'Market Garden'?

Navnet er en kombination af kodenavnene for de to separate, men forbundne dele af operationen. 'Market' refererede til luftlandedelen (faldskærmstropperne blev 'bragt på markedet'), mens 'Garden' refererede til landstyrkerne, der skulle 'dyrke' eller udnytte den åbning, som luftlandestyrkerne skabte.

Var Operation Market Garden den direkte årsag til 'sultvinteren' i Holland?

Det var en væsentlig medvirkende faktor. Da de Allieredes fremrykning gik i stå, blev den nordlige og vestlige del af Holland, herunder de store byer, afskåret fra fødevareforsyninger fra de landbrugsområder, der var blevet befriet i syd. Tyskerne indførte desuden en blokade som straf for en jernbanestrejke, der var blevet iværksat for at støtte operationen. Kombinationen af disse faktorer førte til den katastrofale hungersnød.

Hvad er den mest berømte fremstilling af slaget?

Uden tvivl bogen 'A Bridge Too Far' (En bro for vidt) fra 1974 af historikeren Cornelius Ryan. Bogen er baseret på omfattende interviews med overlevende fra begge sider og blev i 1977 filmatiseret i en stjernespækket storfilm med samme titel, hvilket for alvor cementerede Operation Market Gardens plads i den offentlige bevidsthed.